Log på din konto

10 tips til vinterløb

    • vinterløb peter 356x825

Når de lyse timer bliver færre og færre, og kviksølvet i termometret dykker under nul, er der mange løbere der sukker. Nogen hanker op i sig selv, og løber hele vinteren, mens andre må resignere og lade sofaen få overtaget. Men vinteren behøver ikke nødvendigvis at være en råkold, kedelig og uoverskuelig forhindring. Med et par få gode råd in mente, kan du tage kampen op med kulden og mørket, og møde foråret i topform!

Den korte version
Har du ikke tid til at læse artiklen til ende, så får du her de 10 overskrifter i punktform - så kan du selv bestemme om du vil have den fulde forklaring.

  1. Hold kroppen tør og varm
  2. Polyester eller uld?
  3. Hold vind og vejr på afstand
  4. Husk huen hvis du fryser om fingrene
  5. Bliv set i mørket
  6. Pandelampen på og ud i skoven
  7. Lad musikken motivere - men pas på!
  8. Stå fast
  9. Find et mål
  10. Træn sammen med andre
     

Hold kroppen tør og varm
En altafgørende forudsætning for, at vinterens løbeture bliver en succes er, at du klæder dig korrekt. Hvad der er den bedste kombination af lag, om du skal løbe i vest eller jakker, i uld eller polyester, er meget individuelt og afhænger af personlige præferencer.

Men én ting er sikkert, du skal holde kroppen tør og varm! Sørg derfor for, at have noget ordentligt undertøj, både til ben og overkrop. Undertøjet skal sidde helt tæt til kroppen, så det kan absorbere fugten og transportere den videre væk fra kroppen. I vintermånederne bør du kigge efter de varmere undertrøjer, så du ikke behøver for mange lag.

Se vores sortiment af undertøj til herre og damer i webshoppen.

Læs mere om påklædning i vintermånederne her.

    • 690016 original gothic 6
    • 600x6001195561751shirt sort
    • 600x6001282825805190987 2999 prozero crew w

Polyester eller uld?
Begge materialer har deres fordele. I korte træk kan det siges, at polyesteren er en kunstfiber der er ekstrem slidstærk, meget svedtransporterende, den er let og tørrer hurtigt. Uldens fordel er dens varmeevne, der skyldes dens hule konstruktion. Ulden er knap så slidstæk (hvorfor uldundertøj mange gange indeholder nylon), men er mere varmende, især i våd tilstand. Den bliver en tand tungere når den bliver våd, og tørrer knap så hurtigt.

En kombination af de to materialer kan i mange tilfælde være et rigtig godt bud i vintermånederne, fx med en polyesterundertrøje inderst og et tyndt lag uld udenpå.



Hold vind og vejr på afstand
Vinden er vores værste fjende om vinteren. Det er skønt at løbe i minus 5 graders frost i høj solskin, men hvis det blæser 15 m/s, så er det pludselig hæsligt! Dette fænomen kender mange som windchill-faktoren. Vinden afkøler os lynhurtigt, idet den fjerner den varme luft der isolerer omkring kroppen. Det er en god idé at vælge et yderlag, der ikke er for tykt, men indeholder en åndbar membran som fx Gore Windstopper™. Et tyndt, vindtæt og åndbart yderlag (jakke eller vest), vil de fleste løbere kunne have glæde af omkring 8-10 måneder af året, hvorimod en kraftig vinterjakke kun vil blive brugt få dage om året. 

Se vores sortiment af jakker og veste til herre og damer i webshoppen.

    • 425074 551 a e60b822a4c3167fdde21dff609619a56
    • 121063 momentumiisoftshelljkt w eggplant nordic bdeabb2d888d8c4ea0c56baba7992abb
    • jgairm5000
    • vsunlo9942
    • 600x6001268828496fusion2010 jakke w sort

Husk huen, hvis du fryser om fingrene
Det lyder måske mærkeligt, men når kroppen skal fordele kropsvarmen, vil den altid først prioritere at holde kropskernen varm, altså de vigtigste organer, samt hals og hoved. Selvom hovedet kun udgør ca. 8 % af kroppens overfladeareal, så afgiver vi 30-40 % af vores kropsvarme gennem hovedbunden. Hvis hovedet bliver afkølet, og kropstemperaturen er faldende, skruer kroppen ned for blodforsyningen til de "mindre vigtige" områder af kroppen, såsom hænder og fødder. Derfor er en hue vigtig hvis du har tendens til at fryse om vinteren, også selvom du ikke nødvendigvis føler at du fryser om ørerne

Bliv set i mørket
Regn, rusk og kulde kan være ubehageligt, men ikke så ubehageligt som at ende på køleren af en bil. Sørg derfor for, at dit tøj er udstyret med rigeligt reflekser, så de andre trafikanter kan få øje på dig. Iklæd dig gerne en neongul vest eller jakke, som kan vække noget opsigt i trafikken. En pandelampe på hovedet er dit nok bedste våben i trafikken, da både biler, cykler og andre trafikanter, der ikke kan lyse dine reflekser op, kan få øje på dig.

Se vores store sortiment af sko, tøj, pandelamper og andet udstyr, der gør dig mere synlig i vintermørket.

Læs mere i vores guide om, hvordan du løber sikkert gennem vinteren.

 
    • o04572 adivis vest m 600x600
    • 472526 003 a 21d72d1e0f00fb194bb87bb96c776a45 bf3eb09a81ad2baa0ba03add8409bf7a
    • jwnesm0800
    • 1906 09
    • 90886 090 600x600
    • 600x6001162894684nl lysbaand
    • 432493 010 a 2379d19c1de85dbbd52516755ba9b0c0

Pandelampen på og ud i skoven
Da vi ikke kan gøre noget ved mørket – det er ligesom en stor del af det danske vinterhalvår – ja, så må vi jo “snyde” mørket på andre måder. Løsning: Få lys på hovedet og løb af sted! Du skal blot have den rigtige pandelampe. Dermed bliver skoven, der ellers er svært tilgængelig efter mørkets frembrud, en lækker legeplads med masser af træningsmuligheder. Og har du ikke prøvet at løbe i en mørk skov, så venter der dig en forunderlig og meget intens verden, hvor man føler man er i ét med skoven - en virkelig fed træningsform!

Vi har masser af gode pandelamper til løb, se dem her i shoppen.

Læs også om, hvad en helt almindelig motionist og en elite orienteringsløber siger til det at løbe med pandelampe, om hvad det gør for deres træning i vinterhalvåret.

Har du svært ved at vælge, hvilken pandelampe der er bedst til dig, så tjek vores pandelampeguide, hvor vi har gennemtestet vores pandelampesortiment, taget billeder af lyset, vejet dem osv. Se den her: www.loberen.dk/pandelampeguide

    • lupine betty x pro 007
    • piko pro headband c4398e401d2fcb62ee42cb137cb3c9f4
    • led h7
    • xp2

Lad musikken motivere - men pas på!
Få ting er så stemningsskabende som musik, og flere undersøgelser viser, at musik kan virke både motiverende og præstationsfremmende. Så smid din yndlingsmusik på MP3-afspilleren, snør løbeskoene og nyd turen. Og skal du løbe intervaller, så løb til noget musik der sætter fut i fødderne - det gør det lidt sjovere på en mørk og kold vinteraften.

Vi har masser af gode hovedtelefoner til løb, se dem her i shoppen.

    • pmx 680
    • 2 specs 3017
    • omx680
    • 600x6001305290483medis white
  • Previous
  • Next

Stå fast
Når sneen lægger sig som en dyne over landet, giver det visse problemer, også for os løbere, især når sneen bliver til is. Her kan det være en rigtig god ide, at spænde et par "snekæder" uden på løbeskoene, så du kan stå sikkert fast på både is og sne. Alternativt kan du hoppe i et par terrænsko med pigge i sålen, der samtidig er udstyret med en vandtæt overdel.

    • 600x6001312290303120554 speedcross 3 se black hi 52107 62619bf3856238ba9d3fc55a48e3b5ab
    • 167241 10150144903481281 346043701280 8328770 4537393 n
    • 600x6001289912119polarfix spikes
    • 600x6001275041330oroc280

Find et mål
Intet er mere motiverende end at have et mål at træne frem imod. Find derfor et passende motionsløb i foråret, og tilmeld dig med det samme. Således har du noget at træne frem imod. Aftal eventuelt med en ven, at I begge skal løbe motionsløbet, og at den langsomste giver en middag. Så skal I begge nok få luftet løbeskoene rigeligt hele vinteren - for hvem vil tabe en middag, og ikke mindst æren...?

Træn sammen med andre
Aftal nogle faste løbeaftaler et par gange om ugen med en løbemakker, og skriv det i kalenderen - det forpligter og øger chancen for, at du ikke springer træningen over når sofaen trækker. Har du ikke en løbemakker, så findes der garanteret en lokal løbeklub med masser af ligesindede der vil elske at have en ekstra træningsmakker. 

Tags: Vinterløb

blog comments powered by Disqus


Nyt LØBEREN Magasin Forår 2012

  • 825x356 magasinss2012

Artikel: Afhænger risikoen for skader af din løbestil?

  • 825x356 løbestil

Fortalere for barfodsløb og løb i minimalistiske sko mener, at forfodsløb reducerer risikoen for skader sammenlignet med løb i traditionelle løbesko. Det er småt med videnskabelige beviser, der kan bekræfte denne påstand, men de allernyeste studier tyder alligevel på, at der kan være noget om snakken – eller hvad? Læs mere...



Artikel: Fokusér på din teknik og bliv en bedre løber

  • løbeteknik

De færreste af os tænker over, hvordan vi løber. Vi placerer blot det ene ben foran det andet og lader så kroppen om at regne resten ud. Men hører man til dem, der ønsker at optimere sit løb, er man nødt til at slå autopiloten fra og fokusere på sin løbeteknik. Med nogle få øvelser kan vi alle blive bedre motionister – og pludselig er der ikke langt til nye løberekorder. Læs mere...


Test af Salomon Advanced Skin S-Lab Set 12

  • slab12 825x325

Vi har pt. 2 testløbere i gang med at teste den nye Salomon Advanced Skin S-lab 12. Hvorfor? Fordi vi gerne vil vide, hvad vores kunder synes om rygsækken! Læs mere...





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

Se de seneste nyhedsbreve her