Log på din konto

Test af Salomon Advanced Skin S-lab 12

    • slab12 825x325

Vi har haft 2 testløbere i gang med at teste den nye Salomon Advanced Skin S-lab 12. Hvorfor? Fordi vi gerne vil vide, hvad vores kunder synes om rygsækken!

De to testløbere hedder Sanne og Peder, to motionister der er ivrige for at fortælle dig om deres erfaringer.

Her læse deres tilbagemeldinger, samt deres endelige vurdering af rygsækken.

Du kan læse meget mere om rygsækken her.

Lidt om Sanne
"Jeg er 40 år og jeg løbet i ca. 20 år med varierende intensitet, pauser indimellem bla. i forbindelse med barsel. De sidste 5 år har været med størst intensitet og distance, men jeg blev især grebet af de lange ture, da jeg for 2 år siden løb min første maraton – som jeg i øvrigt trænede mig op til ved at følge træningsprogrammet fra loeberen.dk ;-). Jeg løber alene og er ikke medlem af løbeklub. Jeg deltager jævnligt i diverse motionsløb, og har blandt andet løbet maraton 2 gange og satser på Copenhagen Marathon til maj 2012.

Jeg har i testperioden løbet i omegnen 35-45 km om ugen, med ture på op til omkring 20 km."

Sannes tilbagemeldinger
Hvis du vil se andre løberes kommentarer på Sannes opdateringer, så tjek www.facebook.com/loberen.

14. november 2011:
"Sådan ser den ud, når den er splittet ad - og den var overraskende nem at samle igen ;-) Til gengæld havde jeg en udfordring mht., hvordan man bedst tørrer vandsækken, når den er tømt for vand... Der følger jo ikke nogen vejledning med, og den ligner ikke noget, der har godt af at blive vendt på på vrangen... så det blev køkkenrulleholderen - fungerer fint!
Så det var forberedelserne - glæder mig til at løbe hjem fra arbejde i morgen :-)"

    • splittet ad

16. november 2011
"I dag var rygsækken med på arbejde, cykel ud og løb hjem – 10 km hver vej. Det kræver EKSTREM velovervejet pakning at få plads til både lidt skiftetøj (her skal der for alvor minimeres!), de 10 siders arbejdsnoter, mobil, iPod, nøgler, pung… Men det lykkedes! Min første løbeoplevelse er, at den vitterlig sidder perfekt til kroppen. Især elastik-snørerne, der spænder den fast til overkroppen (frem for alm. bæltespænder/stropper), er en virkelig AHA-oplevelse for mig - de gør det behageligt, selvom rygsækken er strammet helt tæt til. Og et tip til kvinderne: Elastiksnørerne kan justeres ift. hvor højt/lavt, de skal krydse brystet og maven – en super smart feature ift. at få snørerne og rygsækken til at sidde behageligt til, uanset barmens størrelse eller facon! /Sanne"

    • 1 tur fra arbejde

18. november 2011
"Løb hjem fra arbejde igen (10 km). Hmm… det der med skiftetøj skal jeg vist retænke for at få det til at fungere optimalt. Der er bare ikke meget plads i 12 liter. Kunne godt bruge 5 L mere! Det er nyt for mig at have væske med på en kortere tur som 10 km., og det er faktisk rigtig rart at små-tanke undervejs – og nemt bare at tage slangen i munden, mens jeg løber. Ikke noget besvær med at fiske flasker frem fra bæltet…"

    • 387301 10150405990979206 84597349205 8211379 974221962 n

21. november 2011
"Søndagstur på Amager Fælled - 17 km i tæt tåge, så desværre ingen inspirerende fotos herfra... Men rygsækken var selvfølgelig med! Denne gang udelukkende til væske, og her fungerer den fantastisk! Sidder limet til ryggen, så man ikke lægger mærke til den. Jeg løber normalt med væskebælte - og hader det! Det kryber altid op fra hoften til taljen, når jeg løber, og der føler jeg ikke, det sidder særlig behageligt. Har prøvet en del forskellige uden større succes. Så nu er jeg blevet omvendt til væskerygsæk - det spiller ;-) Min eneste bekymring går på, hvordan hulen jeg rengør slangen?? Både almindelig rengøring og på et tidspunkt trænger den vel også til en gang afkalkning?!"

23. november 2011
"Gav den gas med interval på turen hjem fra jobbet i dag. Ville teste, hvordan det føles med rygsækken, når der kommer godt tempo på. Og det føles... hårdt... men det skyldes mere alt det ral, jeg propper i sækken, og dermed vægten :-) Selve sækken sidder upåklageligt snorlige, stadig limet til kroppen - herligt!"

    • hjem fra job

Sannes endelige dom
Her er hvad Sanne synes om rygsækken efter at have løbet med den i over 1,5 måned.

Hvordan er det overordnede indtryk?
- "Den er fed at løbe med!"

Hvordan er rygsækken til dagligsdagsbrug (til/fra arbejde)?
- "Super behagelig, men for lille til turen til/fra arbejde – ikke nok plads til tøj."

Hvordan fungerer rygsækken som væskerygsæk? Hvordan fungerer væskeblæren?
- "Først og fremmest meget mere behagelig end væskebælte, som kryber op, når jeg løber. Det er også meget nemmere at drikke undervejs (skal ikke fiske flasker op). Men mere besværlig at rengøre."

Hvordan fungerer rygsækken som rygsæk til brug på længere ture, hvor man skal have lidt udstyr med?
- "Mine længste ture i testperioden har været på ca. 20 km, så jeg skal ikke ligefrem have ekstraudstyr med, men der er fin plads til windbraker, vanter, mobil, nøgler, iPod…" 

Hvordan er pasformen (og hvordan ift. de kvindelige former)?  Og hvordan ift. en almindelig rygsæk?
- "Pasformen er det, der har overrasket mig mest. Den sidder som limet til kroppen og er med elastikstropperne fleksibel henover bryst og mave, så den kan tilpasses de kvindelige former. Det er ikke overdrevet, at man helt kan glemme, man har den på."

Hvad er rygsækken bedst til?
- "Som væskerygsæk til længere ture, hvor der stadig er plads til mobil, nøgler, banan, vanter & windbreaker…"

Hvad er du mest begejstret/irriteret over ved rygsækken?
- Jeg er mest begejstret over pasformen, og at den bare sidder til uanset, hvordan den er fyldt op (både meget/lidt fyldt) og hvilket tempo, man løber i (hopper ikke rundt, selvom man giver den gas).

Mest irriteret over den begrænsede plads. Vil gerne bruge den til transportture til/fra arbejde, og der mangler den lige 5L for at fungere optimalt. Den besværlige rengøring af væskeblære er også en barriere (ift. flasker), men omvendt er den laaaangt mere behagelig end væskebælter, så jeg vælger alligevel rygsækken.

Er den pengene værd (1.200 kr.)?
- "Ja, absolut. Den føles virkelig gennemtænkt og lækker kvalitet. Men det er funktionen som udvidet væskerygsæk, der for alvor giver den værdien, så man skal nok have længere træningsture som fast del af programmet, for at den er pengene værd."

Noget der ikke fungerer?
- "Ikke udover det nævnte problem med pladsmangel på transportturen. Som ekstra ønske ville det være rart med en lille (vandtæt) frontlomme til mobilen, så jeg ikke skal have rygsækken af for at fiske den frem. De forskellige lommer, der er på skulderremmene er lidt for store, så mobilen hopper rundt i lommen, når jeg løber."

Hvem kan rygsækken anbefales til (almindelige motionister, ultraløbere, maraton mv…)? Og kan I anbefale den?
- "Jeg kan bestemt anbefale den til almindelige motionister med et varieret behov – den længere tur, hvor man gerne vil have væske med og til job, hvis man har mulighed for at have et tøjdepot på arbejdspladsen."

Kunne du forestille dig at købe sådan en rygsæk?
- "Jeg ville være meget i tvivl, da den ikke helt dækker mit behov ift. transportløb (pladsmangel), men omvendt bare er meget mere behagelig end min anden 20l Salomon rygsæk."

Sammenfattet i plusser og minusser.

Plusser:

  • Super pasform – behagelig, sidder til, hopper ikke, generer ikke
  • Fleksibel ift. den specifikke løbetur – kan tage lommer og udstyr (blære, varmetæppe) af/på efter behov, dvs. gøre den minimal eller udvide med detaljer. Det ”store” rum kan tilpasses i størrelse alt efter, hvor meget man har med, så indholdet ikke hopper op og ned, hvis den ikke er fyldt så meget op
  • Cool udseende!

Minusser:

  • For lidt plads til mit behov (mangler lige 5l)
  • Besværlig rengøring af væskesystem
  • Mangler lille vandtæt lomme til mobilen

Lidt om Peder
"Jeg hedder Peder Jensen og er 49 år. Jeg har løbet i mange år - sådan lidt on-off. Mere struktureret træning er det først blevet til de sidste 5-6 år. Mit første marathon løb blev først gennemført i 2008. Siden da er det blevet til nogle stykker og siden 2011 suppleret med ultraløb (Hammer Trail, 80 km; Zugspits Ultratrail, 101 km; Transalpine, 273 km; alle med masser af højdemeter). Som halvgammel mand har jeg ingen intention om at blande mig i nogen topstrid. Jeg er ganske tilfreds med at kunne træne til og gennemføre løb som det trods alt er de færreste der tør give sig i kast med. Mit motto er 'it's all in the mind' - det handler blot om at beslutte at gennemføre og så være stædig nok til faktisk at gøre det.

Testperioden har lappet hen over julen og det betyder at træningsmængden har været mere begrænset end ellers. Julefrokoster skal der jo også være plads til. I gennemsnit har jeg ligget omkring 40-50 km om ugen i december men ligger ellers på 75-100. Da jeg pt. forbereder deltagelse i Marathon des Sables er mængden pt. omkring 100 km om ugen."


Peders løbende tilbagemeldinger
Hvis du vil se andre løberes kommentarer på Peders opdateringer, så tjek www.facebook.com/loberen.

18. november 2011
"Har løbet første tur med den nye Salomon løberygsæk. Super oplevelse. Ikke blot var vejret smukt og dejlig køligt. Sækken sad også som den vest den egentlig er - fast uden at klemme. Det er nu godt den ikke er gennemsigtig da jeg blot havde fyldt den med lidt vasketøj for lige at løbe en første test :-)"

"Jeg har også prøvet sækken på en tur til kontoret. Ligesom Sanne har jeg oplevet at det er problematisk at få plads til alt tøjet. det kræver mulighed for at have et lille lager på kontoret. Til gengæld sidder sækken fint selvom den er udtamponeret med tøj. Det gælder ikke for den 25 liters vandrerygsæk jeg ellers har brugt.

19. november 2011
"Dejlig 25 km løbetur i Dyrehaven, denne gang med min nye rygsæk. Den fungerede perfekt til formålet. Med fyldt vandblære sidder den stadig fast uden at hoppe rundt på ryggen som andre rygsække kan have tendens til. Eneste problem er at tværspænderne foran kan være lidt svære at få op med kolde fingre - så det er snart tid til vanter."

12. december 2011
"Nu har jeg efterhånden løbet en del forskelligartede ture med rygsækken, og jeg er meget begejstret over, hvor fleksibel den er ift. den specifikke løbetur. Jeg tager lommer og udstyr af/på efter behov, dvs. gør den minimal eller udvider med detaljer som væskeblære, varmetæppe og lommer (og ja, jeg har faktisk haft varmetæppe med på en af de længere skovture – det er jo koldt efterhånden, hvis man vrikker om ;-) Det ”store” rum halveres i størrelse alt efter, hvor meget jeg har med, så indholdet ikke hopper op og ned, hvis den ikke er fyldt så meget op. Alt i alt gør det bare rygsækken virkelig brugbar i mange forskellige situationer.

    • Peder løb i skoven

25. november 2011
"Har løbet 4 ture til/fra arbejde i denne uge med rygsæk. Uanset hvor meget jeg har fyldt i den har den siddet behageligt på ryggen, men i dag hvor jeg gerne ville medbringe en dunjakke måtte jeg ty til pakremme. Det fungerede men er nok trods alt hinsides hvad sækken er designet til. Jeg havde tidligere lidt besvær med tværremmenes spænder, men nu har jeg fundet det rigtige greb."

    • test advanced skin s-lab 12

5. december 2011
"Lørdag havde Sanne  og jeg valgt at lave en fælles løbetur for at udveksle erfaringer med vores Salomon løberygsække. Vejret viste sig fra den mere bistre side i form af blæst og regn. Som det har været tilfældet hidtil var vi begge glade for sækken men kunne godt ønske en vandtæt indre lomme til mobiltelefon, etc. Den kunne både beskytte mod sved fra kroppen og regn ude fra. Normalt bruger jeg en lille drybag til den slags ting, men det kunne jo være fedt hvis den var indbygget."

    • 335518 2549549390554 1608431565 32380103 436583548 o

Peders endelige dom
Her er hvad Peder synes om rygsækken efter at have løbet med den i over 1,5 måned.

"Rygsækken er primært blevet brugt til to forskellige formål:

- Vand, overtrækstøj, energi, telefon, etc. på langture (fra 15 km og op efter)
- Rent tøj på ture til og fra arbejde (ca. 7 km hver vej)
 
Rygsækken tages på som en vest og sidder som en vest. Det betyder at der er begrænsede muligheder for at justere størrelsen modsat en normal rygsæk. Til gengæld sidder den så man næsten glemmer at den er der. Hvor en normal rygsæk har en tendens til at trække tøjet op langs hoftebæltet har denne ingen indflydelse på hvordan tøjet sidder. De fire tværstropper sidder over brystkassen og ikke omkring maven. Det kræver lidt øvelse at få stropperne til at sidde, men når det er på plads er der tale om en meget anderledes - og super positiv oplevelse af komfort.
 
Væskeblæren sidder i sin egen inderpose der gør det meget nemt at tage den op i forbindelse med opfyldning. Slangen klikkes af med et simpelt greb. Uanset fyldningsgrad sidder blæren uden at man tænker over at den er der.
Side- og frontlommer fungerer som de skal og giver gode muligheder for at placere de ting man har brug for under et løb (geler og müslibarer, kort eller lignende) på steder hvor de er nemt tilgængelige. Skal jeg endelige komme med forslag til forbedring kunne det være at der også var en vandtæt lomme til telefon og lignende.
 
I forbindelse med langture har Salomon Advanced Skin S-lab 12 fungeret perfekt. Masser af plads. Til og fra arbejde har det krævet lidt mere planlægning. Jeg har ved enkelte lejligheder haft en større rygsæk med for at kunne bringe et lager af tøj ind på kontoret. Det kniber lidt at have et fuldt sæt tøj med, specielt hvis det også inkluderer overtøj til en eventuel hjemtur på cykel eller med bus. Jeg har eksperimenteret med at spænde en dunjakke uden på sækken og det fungerede ganske ok, men det så nok lidt pussigt ud.
 
Jeg kan bestemt anbefale Salomon Advanced Skin S-lab 12 til andre løbere - primært fordi den sidder så meget bedre en noget som helst jeg ellers har prøvet. Det primære problem man kan opleve er størrelsen hvis der skal medbringes en del tøj. Jeg vil fortsætte med at anvende den til enhver lejlighed hvor størrelsen rækker. Det vil sige alle en-dags løb hvor det kun er energi, lidt sikkerhedsudstyr, lidt ekstra tøj, etc. Ved større flerdages løb à la Marathon des Sables er der simpelthen brug for en større rygsæk (20-30 liter). Som daglig løberygsæk er den min absolutte favorit og når jeg skal kigge efter en rygsæk til større ture vil jeg kigge meget på om den kan levere samme komfort. En pris i omegnen af 1200 kr er en del, men for mig opvejes det helt af komforten."

blog comments powered by Disqus


Nyt LØBEREN Magasin Forår 2012

  • 825x356 magasinss2012

Artikel: Afhænger risikoen for skader af din løbestil?

  • 825x356 løbestil

Fortalere for barfodsløb og løb i minimalistiske sko mener, at forfodsløb reducerer risikoen for skader sammenlignet med løb i traditionelle løbesko. Det er småt med videnskabelige beviser, der kan bekræfte denne påstand, men de allernyeste studier tyder alligevel på, at der kan være noget om snakken – eller hvad? Læs mere...



Artikel: Fokusér på din teknik og bliv en bedre løber

  • løbeteknik

De færreste af os tænker over, hvordan vi løber. Vi placerer blot det ene ben foran det andet og lader så kroppen om at regne resten ud. Men hører man til dem, der ønsker at optimere sit løb, er man nødt til at slå autopiloten fra og fokusere på sin løbeteknik. Med nogle få øvelser kan vi alle blive bedre motionister – og pludselig er der ikke langt til nye løberekorder. Læs mere...


Test af Salomon Advanced Skin S-Lab Set 12

  • slab12 825x325

Vi har pt. 2 testløbere i gang med at teste den nye Salomon Advanced Skin S-lab 12. Hvorfor? Fordi vi gerne vil vide, hvad vores kunder synes om rygsækken! Læs mere...





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

Se de seneste nyhedsbreve her