Vi har i øjeblikket vores testløber Jesper til at gennemteste den populære Inov-8 X-Talon 212. Hvorfor? Fordi vi rigtig gerne vil have en objektiv vurdering skoene, fra en helt almindelig motionsløber med lidt kilo på maven, og som hverken er vant til trail eller 'flade' og fleksible trailsko.

I løbet af de næste par måneder vil du her på siden kunne følge Jespers tilbagemeldinger på skoen. Har du spørgsmålet til Jespers erfaringer, eller skoen i al almindelighed, så skal du være velkommen til at skrive spørgsmålet som en kommentar nederst på siden.

Siden her vil løbende blive opdateret med information, i takt med at Jesper får løbet nogle kilometer i skoene.

Kunne du tænke dig selv at prøve et par Inov-8 X-Talon 212, så kan du finde dem her på loberen.dk.

Lidt om Jesper Hansen
Jesper er 43 år og motionsløber. Jesper er ikke blandt de letteste eller hurtigste i feltet med sine 94,5 kg, og har derfor sine udfordringer med løberiet. Jespers normale træning har indtil nu bestået af asfaltløb. Ca. 50 km om ugen, og lidt længere op til maraton.

Indtil for 1,5 år siden løb han typisk 10 km 3-4 gange om ugen,  krydret med et halvmaraton 1-2 gange om året. Så begyndte han i Kolding Motions løbeklub, og turene blev gradvist længere. Jesper løb sit første maraton i København i 2011, i tiden 4 timer og 50 minutter.

I januar 2012, ved hans andet marathon, tænkte han: "Jeg bliver aldrig hurtig til disse maraton, jeg må deltage i noget hvor tid ikke har betydning". Kort efter tilmeldte hans sig Kalkmineløbet i Mønsted."  Et trail-/bakke-maraton med ca. 800 højdemeter iflg. hans GPS-ur,  næsten samme tid som de øvrige maraton, dog med den forskel at dette løb var meget hårdere pga. stigningerne. Jesper blev fanget af oplevelsen og træner nu frem imod Salomon Hammertrail på Bornholm - 50 km trail med godt 1.300 højdemeter. 

Onsdag d. 22. august 2012 - En ny identitet
"Så er jeg ved at have løbet ca 200 km i mine 212'ere. Jeg vil starte med at sige, at jeg har været meget konservativ omkring brugen af dem. Har kun løbet ture på max. 13 km, idet jeg har en angst for skader i forbindelse med skift af sko, samtidig med skift af træningsterræn og intensitet.

212'erne og jeg er blevet rigtig gode venner! Ethvert nyt ”forhold ” er svært,  men der skulle faktisk kun et par træningsture til før vi var rigtig gode venner.

Langsomt, men sikkert, bliver jeg forfodsløber (hvor jeg i mine asfaltsko er hællander). Det kommer helt naturlig, idet skoen er flad og ikke har nogen form for pronationsstøtte. Det passer mig faktisk ganske fint, idet  jeg gerne vil træne forfodsløb.

Slidstyrken må siges at være helt i top. Jeg synes selv, at jeg er hård ved mine sko. De bliver slæbt gennem kornstubbe, mudder/smadder, grusgrav og deslige, og jeg vil sige den holder sig godt. Der hvor sålen og overdelen er sat sammen, er der ligesom en forstærkning, og materialet her kan virkelig klare sliddet.

Der sker noget med mig når jeg får mine trailsko på. Pludselig er jeg ikke længere afhængig af at løbe på veje længere. Jeg oplever en helt ny verden, som i dag hvor min tur gik ud på markvejen i mit lokalområde. Pludselig ville 212'eren ud over den ny-høstede mark. "Hvorfor ikke?" tænkte jeg,  det er jo ikke mange gange om året, man har mulighed for at løbe midt på kornmarken, op og ned i terrænet. Minsandten om råvildtet ikke stod og græssede i læhegnet i kanten af marken - de tog nu ikke megen notits af mig. Jeg ser min by fra en helt ny vinkel og det gir virkelig nogle gode oplevelser samtidig med at jeg føler mig fri. Fri til at vælge mine løberuter fuldstændig som jeg selv ønsker, ingen afgrænsninger overhovedet og det er altså smadder sjovt og meget afvekslende, men også hård træning, ikke at forglemme.

Det var aldrig sket i mine tunge asfaltsko, at jeg havde taget turen over marken. Så min konklusion for denne gang er at sko skaber identitet.

Jeg er nu trailløber, og jeg syntes det er fedt."

Onsdag d. 11. juli 2012 - En sko der kræver tilvænning
"Første træning i skoene blev 4 km i skoven for lige at teste den af. Det første jeg tænkte var, at 212'eren er meget smal (jeg har en bred fod). Det var jeg naturligvis godt klar over, for jeg prøvede den jo i butikken, men alligevel. 4 km senere tænker jeg at jeg aldrig bliver glade for de sko, de er for tynde i bunden og for smalle...

Med lidt justering af snørebåndene, og med en lidt tyndere strømpe, så sidder de faktisk ret godt på min fod, Juhuuuu. Jeg har ca 1 km transport til skoven via en asfaltvej, og lad mig sige det lige ud; 212'eren er ikke behagelig på asfalt efter min opfattelse. Fair nok, det er jo heller ikke det, den er lavet til. Det føles lidt som om, at dupperne er lige under fodballen, på vej op gennem skoen, så jeg søger alle rabatterne i vejkanten. Det gør faktisk turen rigtig sjov og anderledes.  

På skovbunden er skoen dejlig blød, og her må jeg nok sige at oplevelsen er en helt anden. Jeg drøner igennem vandpytter mudder og pløre, det er en herlig fornemmelse idet der går rigtig lang tid før fødderne bliver våde, da overdelen er meget vandafvisende.

Ned ad bakkerne kan jeg virkelig mærke forskellen på trailsko og almindelige asfaltsko. 212'eren står simpelthen bare fast! Greb er der naturligvis masser af når det går op, selv de steder hvor jeg ellers er sikker på, at jeg vil glide i MTB-sporet, er der ingen problemer.

Længere nede af sporet løber jeg på grus sti med mellem store sten, ikke helt så behageligt som den bløde græs-/skovbund. Hvis man træder på nogle store sten, kan man klart mærke det gennem sålen.

Jeg kan mærke, at det kræver tilvænning, at løbe i så flade sko. Jeg kommer helt automatisk til at løbe mere på forfoden, end jeg gør når jeg har masser af hæl, støtte og pronationskontrol i mine almindelige sko. Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at belastningen på mine sener og muskler er en anden end den plejer at være. Så tilvænning, stille og roligt, så er jeg sikker på, at jeg nok skal blive glad for min 212´ere."