0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Run. Party. Repeat. - Løbefælleskabet NBRO

Løb er populært som aldrig før, og klubberne oplever stigende medlemstal landet over. De yngre løbere i de større byer, gribes dog ikke af foreningsbevægelsen, men tiltrækkes i stigende grad af de sociale løbefællesskaber som NBRO i København, RUNAAR i Aarhus og AARUN i Aalborg. Medstifter af NBRO, Jacob Ørholm, fortæller her om, hvordan bevægelsen startede, og hvordan den har udviklet sig til, hvad den er i dag.

Af Jacob Ørholm, medstifter af NBRO. Foto: Henrik Thorn / Sofie Risgaard

NBRO startede i 2010 i kølvandet på Nike’s TAKE COPENHAGEN event. Eventet handlede om at organisere likemindede i bydele og oploade flest kilometer. NBRO udgjorde Nørrebro-truppen, tog sejren og et fælleskab forud for sin tid havde taget sine spæde første skridt.

Hurtigt voksede gruppen og Kaffesalonen v. søerne blev det første faste mødested. Med Facebook som base foregik al koordination af ugentlige spontane fællesture og særligt cityløb og det vigtige sociale spræl efter målstregen. Vi var vel 10-20 løbere i år 1, løb den første maraton sammen i ’11, voksede til 50-100 fremmødere de første 2 år og fra ’13 gik både Facebook og fremmødet amok i takt med fanzone synligheden på Dr. Louises bro og i medier, hvor NBRO blev omtalt som løbemødestedet, hvis man var ung, anti støttestrømper og københavnsk motionstrængende.

Facebook, og senere Instagram, udgjorde altså klubbens signalsender overfor en aldersgruppe, der normalt har svært ved at fastholde deres motionsambitioner. Vi oplevede, at vores uhøjtidelige signal tiltrak dem, der normalt kun lykkedes med ‘nye fashion løbesko og få løbeture…’ Og at flere og flere dukkede op til det stigende antal ugentlige events.

Vi var i styregruppen meget enige om at navigere Take Copenhagen-tanken videre > organisér alle likemindede og løb en tur tit. Men var også undervejs opmærksomme på, hvor grænsen gik ift størrelse. Vi besluttede os dog at fortsætte med det mangfoldige hjerte; og tilpasse os som inkluderende i stedet for kun at lukke “cool typer” ind. Selvom det har kostet os et par VIP-firstmovers, har vi til gengæld vokset en sjæl.

Bridge the Gap

I 2011 blev der internationalt taget initiativ til også at organisere likemindede – yngre, byboere med trang til at løbe og feste. Og mødes til internationale løb. Dette blev kaldt Bridge the Gap – startet af NBROs venskabsklub BridgeRunners fra New York. Herefter havde vi endnu et vigtigt asset: at rejse, opleve og feste i løb. Siden er alverdens større hovedstæder kommet til. Og NBRO’ere har været i både Tokyo og Toronto. NBRO har også derfor prioriteret de udenlandske 10K,

halve og hele maraton for at give den svære ugentlige motion endnu mere formål. F.eks. var NBRO mere end 60 afsted til Berlin Marathon 2015, både som cheer og løbere, og alle deltog i Berlinerklubben Berlin Braves weekendprogram med social runs, pasta party og som altid det vilde after race party. Slet ikke noget nyt i løbeverden men nyt for folk mellem 20 og 30, der slet ikke matcher den traditionelle løbeadfærd. Heri ligger også den helt store forskel fra en almindelig løbeklub. Folk i NBRO-aldersgruppen, og især hovedstadens yngre, kan slet ikke leve med de faste rammer, de nok senere skal blive blokeret af. Det betyder at festen efter race, er mindst lige så vigtig.

Rygning er måske ikke fedt, men rygere kan være ok selskab. At danse hele hele natten efter maraton er nok ikke den bedste restitution …og derfor danser vi!

NBRO er ikke altid på vej videre mod nye mål. Men altid klar på at fejre det mindste løb, når det er løbet. 3 måneder, eller langt mere, har folk måske levet i træningsfokus – så fester og fejrer vi altså! Nogle gange har der dog været afholdt så mange city/mini/testløb, at NBRO har droppet en fejring. Men vi forsøger ikke at lade det ske.

1: Fremmøde. 2: Cheer. 3: Sub-elite

I starten var vi primært drenge. Det matchede stemningen i løb, men var en meget kedelig fest. De første 2-3 år gik derfor med at trække piger ind og sågar oprette særlige ugentlige events, hvor pace blev sat efter køn og humør, i stedet for det tidligere ‘dumt og langt’. I dag er vi godt blandet og stiller f.eks. til årets DHL med 12 hold alle i mix.

Et andet fokus, vi skulle navigere efter, var den vildt stigende sub-elite gruppe, samtidig med alt det andet. I 2012-14 gik der rigtig meget sub 3 (under 3 timer på maraton red.) i den på drengefronten, imens pigerne tog det mere afslappet – sådan som det egentlig var tænkt. Så imens pigerne alle forberedte sig helt vildt, men holdt sig lidt fra det ekstreme liv, fortsatte sub 3’erne ned mod 2:30’erne og endnu flere kom i sub 3.

Det betød, at NBRO ved Copenhagen Marathon 2016 både satte hurtigste danskertid hos mænd og kvinder og havde dobbelt så mange i top 100 mænd end nr. 2 klub – og NBRO er jo ikke engang en klub! Vigtigst var dog, for os i styregruppen, at der kom mere end 400 til after race party om aften. Og ingen talte om næste mål men festede blot i social glæde.

Med sub-elite-udviklingen har vi dog måtte indskærpe overfor udefraopsøgende, der spotter tiderne, at vi ingenlunde ønsker deciderede sportfolk ind. NBRO er IKKE en klub. Vi har ingen trænere, kostrådgivere eller behandlere tilknyttet, ej heller hverken faciliteter eller klubtøsjordninger. Her henviser vi til Sparta eller andre passende. En smukt eksempel  på dette, er vores 2.33-løber P.V., der glædeligt modtog sin NBRO-designede race trøje til CPH Half 2015. Desværre havde vi kun fået den tunge motionist-style i hans størrelse … den modtog P.V. med et smil og løb så i mål sammen med støttestrømpefeltet.

Vi har altså kun det her “sørøverskib”, der strejfer uden faste mål. Det afgår til gengæld fra Søpavillonen 6 officielle og op til 16 gange i alt om ugen. Det fester på livet løs og rejser kloden rundt i fart.

Det gode liv. I det lange løb.

Løb med på en træning!

NBRO, RUNAAR, og AARUN inviterer dig med på en løbetur, så du kan opleve, hvad det er der trækker så mange løbere in i de sociale løbenetværk.

Datoer