0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Structure 20 bliver endnu mere dynamisk

Nike Zoom Structure 20 er en træningssko til den daglige træning. En sko, der yder en pålidelig support og støddæmpning for løbere på alle niveauer. I denne version 20 er der fokus på, at gøre skoen mere dynamisk i afviklingen. Læs med og forstå hvordan.

Dynamic Support

Da LunarGlide 1 blev lanceret tilbage i 2009 blev måden at tænke stabilitet i en løbesko revolutioneret fra den ene dag til den anden ...! Alle andre brands fokuserede på at stabilisere skoene med faste kiler på indersiden af skoen. LunarGlide introducerede Dynamic Support teknologien, der via en blød kerne med en fastere ramme rundtom kunne give en en mere dynamsik stabilitet, der gradvist blev fastere og fastere jo længere ind mod indersiden foden bevægede sig i afviklingen.

Dynamic Support i Nike LunarGlide 1 tilbage i 2009

Resultatet var overraskende positivt. Dynamic Support gav en virkelig god støtte til den overpronerende løber, uden at virke fast og stiv. LunarGlide 1 var tvært imod meget blød og fleksibel.

Nike har holdt fast i Dynamic Support og brugt dem i en lang række sko siden med stor succes - nu også i Zoom Structure 20.

I den nye Zoom Structure 20 bruger Nike også Dynamic Support på en måde, der giver en moderat overpronerende løber en rigtig god stabilitet. I forhold til Structure 19 vil Structure 20 føles langt mere eftergivende og blød i støtte og afvikling - men stadig med en rigtig god stabilitet.

Lækker, elastisk støddæmpning

Støddæmpningen i Structure 20 kommer fra en kombineret Phylon og Cushlon mellemsål med en stor, responsiv Zoom Air pude i forfoden. Det giver en virkelig god og elastisk støddæmpning, der ikke føles for hård til en lang, rolig tur på hårdt underlag og ej heller for blød til når der skal lidt fart på intervallerne.

Landingszonen i hælen, kaldet en Crash Pad, er en opsplittet og kønsspecifik enhed, der reducerer belastningen, når hælen sættes i jorden, og korrigerer overpronationens tidlige stadie, så overgangen indad i skoen bliver let og blød.

Forfinet overdel

Overdelen er med den lækre Flymesh, der giver et fleksibelt og adaptivt fit, der tilpasser sig foden. Flywires sørger for at holde foden stabilt på plads i skoen, når snørebåndene snøres til.

Shield til når det er mørkt og vådt

Ultimo oktober/primo november 2016 får vi Zoom Structure 20 i en Shield-udgave i alle butikkerne.

Med Nikes shield pack er der ingen undskyldninger for ikke at løbe i det kolde, våde og mørke efterår! Overdelen på shield-skoene er behandlet med en vind- og vandafvisende coating, der holder fødderne tørre og varme.

Nike Zoom Structure 20 Shield, pris kr. 1.050,- - intro ultimo oktober/primo november

Ydersålen er med en blød gummiblanding, der giver ekstra godt greb på glatte underlag. Skoene er endvidere udstyret med ekstra mange reekser for optimal synlighed i mørket.

En klassiker

På trods af opdateringerne, er vi overbeviste om, at Zoom Structure 20 vil leve op til den standard, som de tidligere klassikere har gjort det. Og mon ikke om de nye opdateringer vil hæve standarden og gøre Zoom Structure til en nyklassiker? Det tror vi på!

Herre

Nike Zoom Structure 20 Herre, pris kr. 980,-

Dame

Nike Zoom Structure 20 Dame, pris kr. 980,-

Fakta

  • Stabilitet: Moderat overpronation
  • Drop: 10 mm
  • Vægt: 323g (herre US 9) 272g (dame US 8)
  • Overdel: Flymesh med Flywires
  • Støddæmpning: Kombination af Phylon og Cushlon med Zoom Air i forfoden
  • Pris: kr. 980,-.

Kan købes i alle butikkerne

Nike Zoom Structure 20 forhandles kun i LØBEREN København  i den almindelige version (ikke Shield). Alle andre butikker forhandler Shield-versionen (inkl. København) fra ultimo oktober/primo november.

Er du interesseret i skoen, kan vores andre butikker naturligvis bestille skoen hjem.