0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Julegaver byttes t.o.m. 31/1 '17 / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Et mål er et mål

Nytårsdag løb jeg min første tur med Nikolai i babyjoggeren i lang tid. Dejlig (og lidt hård) start på det nye år. Målet med turen var blot at komme ud i den friske disede formiddagsluft og komme i gang med babyjoggeren. Ingen ”krav” til tid eller mængde. Bare afsted og så se, hvad jeg havde lyst til denne 1.dag i det nye år Det blev til 10 km stille og roligt. Jeg løb omkring 5.30 pr. kilometer. Nikolai sov hele vejen.

45 legende kilometer om ugen

Indrømmet har jeg ikke været ude med babyjoggeren siden 1. januar... da jeg ikke lige synes, at jeg har villet ”stoppe” Nikolai i babyjoggeren i blæsevejr og i snevejr. Men jeg har selv været af sted og har i uge 1 fået løbet 31 km, roet 5 kilometer og svømmet 1 kilometer

Mit mål er at komme op og løbe ca. 45 km om ugen i tiden frem mod BT Halvmarathon og dertil kommer 1 gang svømning og 1 gang roning om ugen samt ”transportcykling”. Men som skrevet i 1. indlæg er det lille Nikolai, som er ”cheftræneren” - han bestemmer, hvor meget tid jeg kan bruge på at træne og han kommer i første række. Det vigtigste i forhold til min træning er, at jeg kommer i gang med fartlek* 1 gang om ugen igen.

Variation i træningen skal der til, hvis formen skal rykkes. Variation har altid været et vigtigt træningsprincip for mig  - også dengang jeg trænede 160-180 km om ugen!

Sæt et mål der er konkret, værdifuldt og realistisk! Og løb fordi det gør dig glad

Jeg er glad for igen at have et mål at træne frem imod. Nu er OL ikke længere målet, men BT Halvmarathon den 1. maj 2016 med babyjogger! 

Selvom det er forskellige måltyper, så er det de samme overvejelser man skal gøre sig i forhold til målsætning: Det er vigtigt, når man sætter sig et mål er, at det er konkret; man skal vide, hvad man går efter, og indenfor hvilken tidsramme man ønsker, at ens mål skal være opfyldt: man skal vide præcist, hvad man går efter for ellers kan det hurtigt løbe ud i sandet, og man ved ikke hvad man sigter imod.

Det skal have værdi for én selv at nå målet, og man skal gå efter målet af hele sit hjerte. Man skal dog også overveje de tankemæssige konsekvenser af ikke at nå sit mål.

Det skal være et realistisk mål om end man skal ”op at stå på tæer” for at nå ens mål. Det betyder, at man skal være villig til at kæmpe – også selvom det til tider kan være hårdt. Men målet skal være inden for rækkevidde, og man skal være overbevist om, at det kan lykkes.

Og ikke mindst skal man finde glæde i processen frem mod målet. Målet i sig selv må ikke være det eneste saliggørende.

Resultat- eller oplevelsesløb?

I forhold til valg af løb vil jeg anbefale, at man fra starten af gør op med sig selv om det skal være et ”resultatløb” eller et ”oplevelsesløb”. Med et resultatløb mener jeg, at man opstiller en tid eller en placering, som man går efter. Med et oplevelsesløb mener jeg, at man det er indtrykkene undervejs i løbet og den måde, som man mentalt kommer igennem løbet, der er det vigtigste for en.

For mig skal BT Halvmarathon være et oplevelsesløb, og så skal jeg bevise over for mig selv, at jeg stadig kan løbe langt!

Nu er OL maraton ikke længere målet, men  BT. Halvmaraton den 1.maj 2016 med babyjogger . Tankerne omkring målsætning er i princippet de samme, hvad enten det drejer sig om OL eller et motionsløb

Fartlek? Hvad er det?

Fartlek (svensk betegnelse/oprindelse) er defineret ved perioder med hurtig løb blandet med perioder med langsomt løb. For øvede løbere kan det være et mix af jogging og sprint og for begyndere kan det være et mix af gang og jogging. Fartlek adskiller sig fra mere traditionel intervaltræning ved at være mindre struktureret og kan lægges ind i træningen, når som helst. Den varierede intensitet betyder, at du både kan få trænet dit aerobe og dit anarobe system (aerob/cardio træning: lav til høj intensitetstræning med fokus på din iltoptagelse – anarob/muskeltræning :intensiv fart- og muskeltræning, der forårsager mælkesyre).
Fartlek har for mig været ideel, da jeg har kunnet træne det i skoven/terrænet og dermed både har fået naturoplevelser, hastighedstræning på skånsom bund og styrketræning via det kuperede terræn. 

Fartlek kan varieres i en uendelighed alt afhængig af mål med træningen og lysten.

Her er 4 eksempler, men kun din egen fantasi sætter idegrænsen:

  • Sprint/hurtigt løb op ad bakker og ned ad bakker.
  • 1-3 minutters hurtig løb efterfulgt af 1-3 minutters jog/gang og dette gentages fx 5 -8 gange.
  • Sprint fra lygtepæl til lygtepæl og gå/jog til den næste.
  • Hurtigt løb mellem kendte steder i skoven/terrænet/byen. Det være sig fra et stort træ til et hus i skoven, fra en redningsstation til den næste redningsstation. Her kan du nærme dig traditionel intervaltræning, hvis du løber den samme rute med de samme indlagte fartlekspas,da du jo kan vurdere om, du nåede ligeså langt som sidst inden for samme tidsramme.

Den samlede fartlekstid/intervaltid kan variere alt afhængig af dit mål og din lyst.