0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Julegaver byttes t.o.m. 31/1 '17 / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Sådan produceres CEP kompressionsstrømper

Ingen anden beklædningsgenstand har haft så stor indflydelse på løbesporten de foregående år som kompressionsstrømper. Flere og flere løbere gør brug af den understøttende virkning. Efter vores besøg på den største tyske produktionsvirksomhed i Bayreuth ved vi, hvorfor en kompressionsstrømpe er meget mere end en tætsiddende sok.

En regulær revolution

Tidligere var sokkemoden inden for løb ret konservativ. Man løb i sorte eller hvide strømper, der gik op til lige over anklen. Så kom revolutionen: strømper, der gik helt op til knæene og lavet af specielt garn, strikket på en måde så strømpens pasform sørger for at øge blodgennemstrømningen. Og pludselig blev det moderne med strømper i alverdens farver. Kompressionsstrømperne gjorde et hurtigt indtog på markedet, og alle løbeproducenter introducerede en kompressionsstrømpe. Men her begynder forskellene at vise sig. Ikke alle sokker er lige gode og ikke alle virker på samme måde.

”Vores mål var fra starten af at optimere blodgennemstrømningen ved hjælp af trykket fra vores strømper”, siger Philipp Galewski, der har beskæftiget sig intensivt med mange forskellige undersøgelser inden for dette felt. Forskellige forskere har for længst dokumenteret den positive virkning af kompressionsstrømper, men der er stadig løbere, som stiller sig skeptiske over for strømperne.

Philipp Galewski har selv forsket, og kender så godt som alle undersøgelser inden for emnet.En helt ny rapport fra Friedrich- Alexander-Universität Erlangen- Nürnberg viser, at kompressionsstrømper fra CEP har en positiv effekt på udholdenheden. ”Helt op til 6% procent”, siger Galewski.

CEP anno 2006

Philipp Galewski arbejder for markedets førende mærke, CEP, et mærke fra Medi GmbH, som siden begyndelsen af 50'erne har produceret medicinske kompressionsstrømper i Bayreuth. Da Medi i 2006 sendte de første kompressionsstrømper på markedet, var det ingen let start. Men da
de første prominente sportsstjerner brugte de tætsiddende strømper med succes, blev ambitiøse fritidsløbere interesserede.

Da teknologien bag strømperne knap kan forklares i to sætninger, og forbedringen af udholdenhed ikke er direkte sporbar, var det derfor kun enkelte sportsfolk, der vovede sig ud på løberuten med kompressionsstrømper på. Men der blev flere og flere.

Fokus på høj kvalitet

CEP var fremtiden inden for sportskompressionsstrømper, andre producenter fulgte efter; i mere eller mindre god kvalitet. Galewski vil ikke tale dårligt om konkurrenterne, som fulgte efter CEP, men den medicinske baggrund er noget, han lægger vægt på. Det er ikke underligt, at nogle af producenterne såsom Bauerfeind eller O-Motion også kommer ind over det medicinske område. Og hvorfor disse strømper har den pris, de har, bliver klart når man ser, hvordan kompressionsstrømper bliver produceret.

”Jeg kan kun tale om vores egen fremgangsmåde”, siger Jochen Bauer, produktionsmanager hos Medi og ansvarlig for mærket CEP. ”Men kvalitet i udviklingen og produktionen er det allervigtigste”.

Og den som tænker, at 'her handler det kun om sokker' tager grueligt fejl. Vi blev overvældet over med hvilken indsats en – dog også ret speciel – strømpe kan blive fremstillet på i Tyskland. Vi blev for eksempelvis overrasket over, at hver eneste strømpe bliver testet op til flere gange af en menneskelig kontrollør; den mindste fejl, og sokken bliver sorteret fra.

”Det sker uden undtagelse – det kan og vil vi ikke tillade",  siger afdelingslederen fra strikkeriet.

Nu også hipt

Strømpen er for længst – også stilmæssigt – blevet et hit. Hvad er et kvindeløb uden rosafarvede kompressionsstrømper? Den frøgrønne strømpe er især populær iblandt trailløbere. Det nyeste skrig bliver en strømpe i skingrende VIPER-farve. Løbere er klar til farverige strømper. Jamen værsgo'! Måden folk løber på har i hvert fald taget et stort skridt ind i fremtiden, takket være opfindelsen af sportskompressionsstrømper.

Sådan produceres en CEP kompressionsstrømpe

1. Strikkeriet

Hver maskine kan på otte timer strikke 200 par kompressionstrømper.

Maskinerne hos CEP kører kun på halv kraft, så der opnås et perfekt maskebillede af det dyrebare materiale. Én af strikkemaskinerne kan derfor strikke 100 strømper på en 8-timers-vagt. For det meste producerer den færre.

Forskellige garntyper bliver brugt i maskinen. Under maskinen sidder specielle snører, som i sidste ende sørger for kompression. Den skabes af forskellige kapillærer af Lycra-tråde, omsluttet af gummitråde. Maskinen sørger selv for den nødvendige kompressionsstyrke, men bliver regemmæssigt tjekket.

Det vigtige er, at strømpen udøver et aftagende tryk fra bund til top, hvorved trykket i læggen forbliver konstant; kun sådan kan strømpen gøre blodgennemstrømningen optimal.

2. Materialetest

"Tillid er godt, kontrol er bedre".

Efter dette motto bliver alle maskinstrikkede strømper testet mange gange af medarbejder på fabrikken i Bayreuth. Hver strømpe bliver taget til et kontrolbræt, så maskerne viser sig.
 

Løber maskerne, eller er der materiale- eller andre fejl, bliver den ellers gode strømpe frasorteret.

Selvom det ikke synes særligt vigtigt ved en kontrol, kan disse knuder løse sig senere hen. Så selvom denne strømpe virker til at være fuldt ud funktionsdygtig, bliver alle den slags strømper frasorteret.

3. Smidighedstest

Ved smidighedstesten bliver en færdigstrikket kompressionsstrømpe sat i spænd i en specialmaskine med 35kg trækkræft. Herefter tjekker apparatet om den korrekte værdi er til stede og i overensstemmelse med den planlagte kompressionsklasse. Er værdien ikke overholdt, bliver strikkemaskinen justeret med det samme. Derefter bliver der foretaget en ny måling. Først når værdien stemmer overens, fortsættes produktionen.

Den vigtigste smidighedstest er før hver sending, som kan bestå af mindst 10 og max 100 par strømper, og materialeudskiftning på én af strikkemaskinerne.

4. Syning

Et falkeblik og en rolig hånd er efterspurgt i produktionen. Den strikkede strømpe er stadig åben i bunden, og skal lukkes på en sækkelukkemaskine. Når sømmene er placeret korrekt, skal hver eneste maske passe sammen og strækkes ud. Derefter bliver strømpen lukket ved sømmene af maskinen. Fordelen ved denne metode er, at sømmene ikke trykker, fordi de er syet sammen maske-for-maske, hvilket gør strømpen ekstrem holdbar.

5. Vask

Hvad skal en vask gøre godt for?

Det omtrent 90 minutters lange forløb i en af de enorme vaskemaskiner er en forædlingsproces. Kompressionsstrømpen bliver ikke kun gjort ren, den bliver også tilført materialer. Specielt skyllemiddel hører til, for at optimere strømpens evne til at transportere fugt.

I sidste del af vasken bliver der tilført sølv-ioner, som virker antibakteriel og lugthæmmende.

Der bliver brugt et specialvaskemiddel, som ikke indeholder nogen tvivlsomme kemiske substanser. Vaskevandet kan blive ledt direkte i kloaksystemet.

6. Kontrol og pakning

Et sidste undersøgende blik, og så er kompressionstrømperne i pakken. Ved denne arbejdsplads mødes højre og venstre strømpe og bliver pakket i pakker.

Efter at etiketmaskinen har markeret produktet, kommer strømperne i én af de 40.000 pinke kasser, og så går turen til varelageret.

7. Udvælgelse og forsendelse

Et kæmpe virvar af skuffer, op mod 26 meter i højden, 40.000 kasser og alt sammen kontrolleret via et computerstyret hyldebetjeningssystem. High end varelagerteknik!

Sådan håndterer Medi op til 2.000 opgaver med 12.000 positioner om dagen.

4.500 pakker forlader lageret dag for dag; 60 ton om ugen bliver her ført langs endeløse rullebånd. Og selvfølgelig har medarbejderne det fulde overblik.

På trods af ekstrem hurtig håndtering er der ikke en hektisk stemning på lageret. Ordrer, der modtages før klokken 17.00, forlader lageret selvsamme dag. CEP's kompressionsstrømper  bliver i mellemtiden sendt ud til over 35 lande verden over.

10 hurtige om produktionen af en CEP strømpe

  1. Én strømpe har 16 håndteringer (par hænder) før kunden har en strømpe.
  2. Én strømpe tager 8 minutter = 16 minutter for et par.
  3. Én strømpe indeholder 12km garn.
  4. Garnet løber ca. 400 gange rundt om benet.
  5. Fabrikken Kan ekspedere 16.000 ordrer om dagen.
  6. En medarbejder i produktionen syr mellem 1.200-1.400 strømper om dagen.
  7. Lageret rummer hele 40.000 pinke kasser i op til 26 meter høje reoler.
  8. Lageret har intet mindre end 1.500.000 artikelnumre.
  9. På fabrikken i Bayreuth er der ansat 1.200 medarbejdere.
  10. Alt MEDI og CEP produceres i Tyskland.