0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE
19.
Oktober 2016
19:00 - 20:30

Aarhus - Social Run m. RUNAAR

RUNAAR er et Aarhusiansk løbefællesskab, som alle gratis kan blive en del af. Hvad enten du føler dig tynd, ung, hurtig, tyk, gammel, slap, grim, langsom, lækker eller bare ganske normal, er du mere end velkommen til at løbe med os ligesindede.

I RUNAAR er der plads til mangfoldighed. Der er ikke nogen, som kigger ned på dig, hvis formen er i bund eller knæet rasler. Her er plads til både unge og ældre uanset ambitioner og niveau.

RUNAAR startede i februar 2014 med det formål at skabe et socialt fællesskab omkring løb. Løb er lig med frihed – og frihed skal man ikke betale en krone for.

Løb er mere end blot motion. Den tankegang er vi mange, der deler. Vi er gået fra at mødes en håndfuld løbevenner til nu at samles op mod flere hundrede mennesker og løbe sammen hver eneste uge. Dermed er RUNAAR det største løbefælleskab i Aarhus.

Blandt disse mange mennesker er der mulighed for at møde alt fra studerende til butiksansatte, håndværkere, forretningsrejsende, computernørder, singler, piloter, kærestepar, udlændinge, familier og mange flere. Gør dine hverdagsløbeture til noget specielt sammen med denne mangfoldige gruppe af mennesker ved at møde op i RUNAAR og lade dig blive klappet i mål de sidste 100 meter.

Denne onsdag, til Wednesday Wheeze, kommer du måske til at hive efter vejret når du kan vælge at løbe 4, 6, 9 eller 12 km.

Du kan løbe i forskellige pacegrupper: 6.30 minutter pr. kilometer, 6.00, 5.30, 5.00, 4.30, 4.00. Hvis du ikke kan se dig selv i nogle af disse pacegrupper – så frygt ej – der er altid nogen, du kan følges med!

  • Mødested: Skanseparken
  • Tilmelding: Ingen tilmelding, bare mød op med et friskt smil!

Følg RUNAAR

Skanseparken
8000 Aarhus
Danmark