0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Fuldtidsansat til LØBEREN Lyngby

Det går rigtig stærkt i LØBEREN. Danskerne elsker at løbe, og vi elsker at hjælpe danskerne med at løbe. Derfor søger vi en ny, fuldtidsansat løbeentusiast til vores butik i Lyngby. En ny fuldtidsansat, der elsker at snakke om løb, udstyr og hjælpe vores mange kunder med at få den bedste oplevelse med løb. Skal du være en del af Danmarks største kæde af specialbutikker for løbere?

Hvad går det egentligt ud på?

Som fuldtidsansat får du mulighed for at nørde løb 30-37 timer om ugen. Vi har en klokkeklar ambition om at give vores kunder den bedste vejledning i alt inden for løb – lige fra den daglige træning til at vælge det helt rigtige udstyr. Det sætter vi en ære i, og det skal du også gøre. Du bliver en del af en travl butik, hvor du også skal hjælpe med at arrangere og afvikle klubaftener, workshops og tage med på firmabesøg. Dine dage bliver aldrig ens, og de bliver aldrig kedelige.

Hvad tænker vi, at du kan?

Først og fremmest er du løber. Du elsker sporten. Vi er ligeglade med, om du er den hurtigste. Det vigtige er, at du elsker at sætte dig ind i kundernes behov, alt vores løbeudstyr, løbetræning og måske også ved en ting eller to om løbeskader. Du skal være drevet af at kunne tilbyde den bedste løbevejledning. Har du erfaring med træningsplanlægning, løbetræning og -stil og kender du de forskellige produkter, så hopper og danser vi af glæde. Det gør vi også, hvis du bare brænder for at få erfaring med det og ønsker at blive dygtig på løb, løbeudstyr og vejledning herom.

Hvad tilbyder vi selv?

I LØBEREN er vi ret stolte af, at vi er kendt som et motiverende og socialt arbejdsmiljø, hvor du hver dag møder en masse friske løbekunder. Der er ikke to løbere, som er ens, og vores kunder forventer, at vi er drønskarpe på alt inden for løb. Løb er vores fælles passion, og vi elsker at tale med vores kunder om det. Du bliver omgivet af nogle fantastiske kollegaer, som også elsker at løbe, have det sjovt, nørde gear - og ikke mindst spise kage. Vi laver et hav af sociale arrangementer og sætter pris på at lære hinanden at kende som mennesker.

Er det dig?

Jamen, så synes vi, at du skal få sendt en ansøgning afsted hurtigst muligt. Det gør du til kasper@loberen.dk,. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send den afsted hurtigst muligt og senest 25. april. Vi glæder os til at høre fra dig.