0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Halvmaraton i ”Smilets by”

”Aarhus – Sommerens og Smilets by.” Sådan lød Aarhus Turistforenings slogan, der i 1938 skulle lokke turister til Aarhus. ”Smilets by” har hængt ved og byen lever op til sloganet denne forårsdag i Løberens butik i det centrale Aarhus.

Tekst: Jakob Worm Bisfort Foto: Tobias Stærmose

Indehaver af dagens største smil er 27-årige Maliha Madina, der er i fuld gang med en løbestilstest. Hun er en af tre, der via Aarhus Halfs Facebook-side, har vundet et personligt træningsforløb frem mod ”Aarhus Half” – et halvmaraton, der fører hende og tusindvis af løbere gennem Aarhus’ gader d. 6. august.

Forventningens glæde

Maliha får en pause fra løbebåndet, mens ekspedienten henter en ny model fra hylden med Saucony-løbesko. Det er en del af udstyrspakken, der sammen med løbetøj fra Craft og energiprodukter fra 32Gi indgår i træningsforløbet.

Hun ser frem til 6. august, hvor startskuddet går til Aarhus Half: "Jeg glæder mig til at opleve en kæmpe løbefest med masser af glade løbere og sommervejr. Jeg håber at se en masse jeg kender og opleve Aarhus på en ny måde, når man løber i de hyggelige og smukke gader."

Maliha i fuld gang med løbestilstest

Gensyn med ”Smilets by”

Mads Hansen (37 år) fra Fredericia er næste mand på løbebåndet og han glæder sig til gensynet med Aarhus: "Det bliver en fed oplevelse og en seværdig rute. Jeg er født i Aarhus og kender byen – og har allerede været inde og nærstudere ruten. Jeg forventer en masse mennesker og god stemning undervejs. Det giver altid gode ”vibes” for os løbere."

Løberen-ekspedienten guider Mads til den rette Saucony-løbesko

”Jeg gjorde det sgu’”

Kate Mathiesen (38 år) får lagt et personligt træningsprogram som en del af træningsforløbet: "Med et velstruktureret løbeprogram glæder jeg mig til at se forbedringer. At jeg har fået denne mulighed stiller også krav til mig selv om at komme afsted. Jeg glæder mig til at kunne sige ”Jeg gjorde det sgu’!”"

Hvad motiverer dig til at løbe?

Maliha: "Jeg får så meget energi ved at få rørt mig. Der er da intet bedre end at snøre løbeskoene og komme ud og nyde naturen. Man kan kun blive i godt humør – uanset vejret. Jeg nyder også at løbe en ny rute med skov eller bakker og så bliver jeg motiveret af nyt løbetøj og gadgets, jeg skal ud og prøve af!"

Kate: "Jeg bliver motiveret af at komme i bedre form og kunne løbe længere. At få frisk luft og energi i en travl hverdag. Løb er fantastisk – du kan løbe hvor og hvornår, det passer dig – der er ingen begrænsninger."

Mads: "At komme ud og få ”clearet” hovedet og smide nogle kilo og føle sig sund. Og at gennemføre et stort løb, du har trænet op til – det er nok den fedeste følelse!"

Mads og Maliha – to motiverede Aarhus Half-løbere i deres nye Craft-løbetøj

Aarhus Half – halvmaraton i hjertet af Aarhus

D. 6. august kan du løbe med i Aarhus Half – en gigantisk løbefest med tusindvis af glade løbere og tilskuere i Aarhus’ gader. Aarhus Half er en del af EMACS 2017 – Europamesterskabet for Masters-atleter – og Europas hurtigste Masters-løbere, fordelt i aldersklasser fra 35-39 år og helt op til 90-årige, vil stå klar ved startstregen side om side med tusindvis af løbeglade motionister. Løberne kan se frem til en flad og attraktiv rute gennem Aarhus gader – fuld af seværdigheder, farverige tilskuere og spændende overraskelser.

Læs mere på aarhushalf.dk