0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE
03.
Maj 2017
18:30

København - Prøv kræfter med OCR med VM-deltager Kristian Husgard

Har du lyst til at blive bedre til OCR, og lære mere om, hvad sporten har at byde på, så tilbyder vi nu en træning i henholdsvis København og Aarhus.

Til træningen vil du blive introduceret for lette teknikker, der vil få dig nemmere igennem forhindringer, samt instruktion i løbeteknik og blive inspireret til, hvordan du kan bruge byen og naturen til din træning.

OCR kræver både, at man er en god løber, samt at man har god overkropsstyrke, derfor vil træningen både rette sig mod at blive en bedre løber, samt på at øge din styrke.

Du skal forvente at blive beskidt, så hav derfor ikke dit nyeste tøj på. Det kan være en fordel at have prøvet at lave en kropshævning (pull-up) eller en armbøjning, men det er ikke noget krav.

Træningen vil bestå af:

  • Opvarmning   
  • Tekniktræning: Løbeteknik og forhindringsteknik  
  • Cirkeltræning/intervaltræning    
  • Nedvarmning   
  • Sammenlagt ca. 1,5 time.

Du behøver ikke allerede være en bomstærk OCR-atlet, der står som skåret i granit, for at deltage. Dette er et introarrangement for alle.

Om Kristian Husgard

Kristian Husgard er tidligere orienteringsløber på eliteniveau, men blev fuldstændig grebet af OCR-disciplinen, da han i 2013 prøvede kræfter med Nordic Race, hvor han blev nr. 3 i sit første løb. Siden er det blevet til bla. deltagelse ved VM i Ohio 2015.

Lokalitet

Adressen er Den sorte plads ved træningsområdet med ringe, reb og pull up bar. Nærmeste vej er Heimdalsgade 22. 2200 København N.  Man bør komme i god tid hvis man kommer i bil da det kan være svært at finde en parkeringsplads. Evt ved Nørrebro Hallen. Cykel er at foretrække. 

 

Det er gratis at deltage, men er kun plads til 20 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig.

Heimdalsgade 22
2200 København N
Danmark