0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Kunsten at vælge et løbeur fra Garmin

Skal jeg vælge et ur med GPS? Skal jeg bruge håndledsbaseret pulsmåler, eller skal jeg bruge en klassisk pulsmåler på brystkassen? Er der overhovedet forskel? Hvad betyder VO2 Max, og hvad kan jeg bruge det til? Hvordan træner jeg op til mit mål? Skal jeg bruge en træningsplan, og kan jeg få den overført til mit ur? Alt det kan du blive klogere på i artiklen og den vædhæftede guide i bunden.

Med nutidens teknologi, er der næsten uendelige muligheder, man kan vælge mellem for at optimere sin træning. Mulighederne giver også udfordringer – for hvordan i alverden finder man det rigtige ur til sit behov?

Vi vil med denne guide hjælpe dig med nogle spørgsmål, du skal tage stilling til, før du kan finde det optimale ur for dig.

Hvor meget løber/træner jeg lige nu, og hvordan ser det ud om seks måneder?

Er det første gang, du skal investere i et løbe- eller træningsur, eller ønsker du at udskifte dit nuværende, er det vigtigt, at du tænker fremad. Du skal spørge dig selv om, hvor meget du løber lige nu, og hvor meget du løber om et halvt år. Det er med til at afgøre, hvor mange – og hvilke – funktioner du skal have i dit ur.

Hvad er målet med min træning?

Uagtet om du vil vedligeholde din form, eller om du vil sætte rekorder, er det godt at spørge sig selv, hvad du vil gøre for at opnå det. Vil du vedligeholde din form, er det måske nok at fokusere på søvn, stress og BodyBattery for at sikre, at du restituerer nok mellem løbeturene.

Skal du sætte rekorder, er det måske nødvendigt med funktioner som PacePro, Garmin Coach og statistikker om din samlede distance.

Hvad skal jeg bruge uret til?

Alle ure fra Garmin har mere end én aktivitetsprofil. Derfor skal du overveje, hvad du vil bruge dit ur til. Vil du supplere din løbetræning med fx styrketræning og yoga? Svømmer du i pool eller i åbent hav? Dyrker du skisport?
Alt er med til at afgøre, hvilket ur, der er det optimale til dig.

Løber du trail, vil du måske gerne have, at dit ur kan lave en trail-profil, så du kan måle, hvor meget du løber i skoven kontra på landevej. Vil du sikre dig, at du ikke farer vildt under dit orienteringsløb, skal du bruge et naviga-tionskort, når du bevæger dig ud i skoven eller områder, du ikke kender.

Skal du træne dit sving i golf, leder du måske efter et ur, der kan give dig informationer om dette.

Vil du i virkeligheden gerne bruge dit ur døgnet rundt, vil du måske gerne have den mest komfortable rem for dit håndled. Går du efter et sporty look, eller vil du have et design, der passer bedre til dit arbejdstøj?

Som du måske har opdaget nu, er der masser at forholde sig til, når du skal vælge dit Garmin-ur. Frygt ej. I LØBEREN har vi Danmarks bedste personale, der kan vejlede dig og forklare alle funktionerne nærmere – både online i vores syv butikker landet over.

Her følger en guide over de mest aktuelle Garmin-ure i LØBERENs sortiment. Hver har en kort beskrivelse på urets topfunktioner.

Hvis du har flere spørgsmål til Garmin tilbehør, og hvordan de kan optimere din dagligdag og din træning, så se vores tilbehørs-guide her: loberen.dk/tilbehoer/ure

KUNSTEN AT VÆLGE ET LØBEUR FRA GARMIN