0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Lidt om at træne efter et træningsprogram

Er det nødvendigt at træne efter et stramt tilrettelagt træningsprogram, hvis man gerne vil i god form? Ikke nødvendigvis, men det kan have sine klare fordele. Thomas Underbjerg Olesen kommer her med sine erfaring med at træne efter et træningsprogram.

Om en måned skal jeg løbe mit fjerde marathon-løb. Det bliver Copenhagen Marathon og det er tredje gang i træk, at jeg løber dette løb. Søndag d. 22/5 vil jeg stå blandt 12.000 andre løbere på Islands Brygge. Alle vil vi have den samme drøm - nemlig drømmen om at løbe over målstregen efter 42,195 km. Drømmen er ens, men vejen dertil vil være forskellige fra løber til løber.

Vi danskere er blandt verdens mest løbende folkefærd. Hvert tredje danske over 16 år løber jævnligt og sidste år gennemførte 75.000 danskere et halvmarathon. Der findes lige så mange grunde til at løbe, som der findes løbere og der findes også lige så mange måder at træne på, som der findes løbere. Vi drømmer hver især om at løbe 5, 10, 21 eller 42 kilometer og nogle endda meget længere. Jeg løb mit første marathon for 2 år siden. Tanken om at løbe over målstregen i en lykkerus tiltalte mig naturligvis meget. Derimod var jeg langt mere usikker på, hvordan jeg skulle nå fra mit daværende niveau og så til marathon-form.

Fornuftig udvikling med et træningsprogram

En ting var jeg dog sikker på. Nemlig, at jeg ville løbe efter et løbeprogram. Formålet med dette var både at sikre en rolig og fornuftig udvikling i træningen, således at jeg kunne undgå skader, men også for at være sikker på at have det bedst mulige udgangspunkt på selve løbsdagen. Indtil da havde jeg udelukkende trænet efter lyst og humør og ikke fulgt noget decideret program. Men jeg følte mig også tilstrækkelig meget på udebane til, at jeg følte det var nødvendigt med et træningsprogram for at gøre mig klar til løbet. Jeg brugte en masse tid på at undersøge en lang række forskellige programmer og endte med at vælge et marathon-program fra Løberens side. Klar til marathon på 20 uger. Det var sgu da til at forstå!

Dette program har jeg fulgt frem mod mine to første marathon-løb. Siden da har jeg fulgt et træningsprogram fra bogen “Løb som Eliten” og efterfølgende har fået tilkoblet Claus Hechmann, der også er forfatter til førnævnte bog, som træner og følger nu et træningsprogram fra Hechmann Running. Jeg har altså stiftet bekendtsskab med med forskellige tilgange til træningsforløb og har naturligvis gjort mig nogle erfaringer ift. disse processer.

Lad mig bare slå det helt fast med det samme! Jeg har ikke det universelle svar på, hvordan man forbereder sig bedst muligt til et bestemt mål. Jeg har ofte skrevet om de positive erfaringer, som jeg har haft ift. at træne efter Claus Hechmanns principper. Men at fastslå at det eller nogen anden tilgang er den eneste rigtige, vil være usandt.

Som jeg skrev i starten: Vejen til at gennemføre et marathon er lige så mange, som der er løbere.

Der findes kun én person, der har det rigtige svar og det er den enkelte løber.

Struktur eller lyst?

Der er en lang række ting, som jeg overvejer inden jeg vælger, hvilket træningsprogram jeg ønsker at løbe efter. Det første, og mest naturlige, spørgsmål må naturligvis være:

“Har jeg lyst til at løbe efter et løbeprogram?”.

Jeg kender mange løbere, der har løbet masser af forskellige løb og trænet sig op til en række forskellige distancer uden at bruge et specifikt træningsprogram. De føler sig alt for bundet af de rammer, som et løbeprogram giver og vil langt hellere træne og løbe efter humør og lyst.

Friheden i træningen er netop det element ved at løbe, der tiltaler dem allermest og derfor ville dette blive taget fra dem, hvis de var underlagt et bestemt program, der angav hvilke dage de skulle løbe.

Jeg har det omvendt. Jeg trives enormt godt ved at have et fast og stringent program, der holder mig fast i vejen mod mine mål. Jeg kan godt lide at have det overblik over min træning der gør, at jeg hele tiden ved, hvilke elementer af mit løb jeg træner på de forskellige træningspas. Det er her, at jeg finder min motivation og gejst for at træne. Derudover føler jeg også, at jeg har en sikkerhed i at være på rette vej, når jeg hele tiden bliver holdt fast af mit træningsprogram.

Det kan måske lyde som, at jeg ikke selv kan mønstre en naturlig gejst eller glæde for at løbe eller at jeg ikke er i stand til at tage en selvstændig beslutning selv, men blot lader mig styre blindt af et træningsprogram.

Intet kunne være længere fra sandheden.

Det er blot et udtryk for min tilgang til at løbe. Jeg drives af den stringente og kontinuerlige proces, hvor jeg føler, at jeg har overblik over alle dele af min træning og trives godt med et nøje tilrettelagt program. Det er min drivkraft og her er vi, efter min mening, inde ved noget centralt i forhold til at vælge løbeprogram.

Overvejelsen over, hvad der driver mig?

Det vigtigste parameter i forhold til at vælge det rigtige træningsprogram er jo, at det skal være et program, der ikke dræber ens grundlæggende lyst til at løbe. Det er vigtigt, at jeg selv har følelsen af, at dette træningsprogram er det rigtige for mig. Det skal være realistisk. Det hjælper ikke ret meget, at programmet fortæller mig, at jeg skal løbe intervaller torsdag morgen, hvis jeg hellere har lyst til at løbe en tur i skoven i stedet for. Så bliver det uholdbart i længden og jeg ender med at miste lysten til at løbe.

Vær ikke slave af et træningsprogram

En anden vigtig erfaring, som jeg har gjort mig er, at den sværeste kunst er IKKE at følge et program. Det er at være i stand til at lytte til kroppen og AFVIGE fra et program. Enhver kan følge et program til punkt og prikke og enhver kan løbe sig selv i stykker og ende med en skade. Det kræver disciplin og tålmodighed at lytte til kroppen og give den ro og hvile, når den beder om dette. Især, hvis træningsprogrammet siger noget andet. Det er jo ikke nogen garanti for at undgå skader, men det modsatte er til gengæld en sikker vej til at blive skadet. Det hjælper kort sagt ikke noget at løbe intervaller torsdag morgen, hvis benene er trætte og har brug for restitution.

Jeg elsker at løbe. Men jeg har aldrig anbefalet nogen at løbe. Det ville være for useriøst og uden noget reelt perspektiv. Der er to ting, som er helt sikre i denne verden. Det ene er, at folk helt naturligt bliver ved med at gøre det, de godt kan lide. Det andet er, at folk ligeså naturligt stopper med det, de ikke bryder sig om.

Dette indrammer, efter min mening, meget godt de overvejelser, som jeg har gjort mig, når jeg har skullet vælge træningsprogram og det er også essensen af det, som jeg giver videre til folk, der spørger mig til råds i forhold til træning. Vi har allesammen svaret hver især. Det, der virker for mig, er ikke nødvendigvis svaret for dig. Det handler om at overveje, hvor vi finder glæden i vores løb og så vælge en tilgang, som understøtter og fremelsker denne glæde og ikke dræber den - uanset om du træner mod dine første 5 kilometer eller det næste marathonløb i række af mange. Jeg lander måske et sted midt imellem og lærer stadig.

Find et trænignsprogram

Hvis du har fået mod på at kigge nærmere på et træningsprogram eller give dig i kast med en længere distance kan du gå ind på www.loberen.dk/træningsprogrammer og finde masser af inspiration.