0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Løb og forkølelse

Halsen er øm, øjnene løber i vand og hovedet føles tungt – de fleste af os kender alt for godt symptomerne på en begyndende forkølelse. Men behøver forkølelse at betyde udsættelse af løbeturen?

Af Maria Harbo, cand.scient., ph.d.-stud og ansat i LØBEREN Vejle.

Den kolde tid er over os. Det er mørkt og koldt udenfor, og for nogen udgør alene årstiden en kæmpe udfordring, når løbetræningen skal passes. For andre er dette ingen hindring, og de er allerede godt i gang med træningsprogrammerne, der skal gøre dem klar til forårets motionsløb. Men så rammer forkølelsen, og hvad gør de træningsivrige løbere så? Mange vil nok mene, at en forkølelse ikke er nogen hindring for en løbetur, men er kroppen mon enig?

Forkølelse er en fællesbetegnelse for mild infektion i de øvre luftveje forårsaget af virus. Det er den infektionssygdom der på verdensplan rammer flest mennesker, og som vi derfor stort set alle sammen smittes af på et eller andet tidspunkt i livet (1). Der findes over 200 forskellige vira, der via infektion af slimhænderne i næse og svælg, forårsager forkølelse (2). De første symptomer på forkølelse er oftest ømhed i halsen og lettere påvirket almen tilstand samt i nogle tilfælde let feber. Disse symptomer forsvinder i løbet af en dags tid eller to og efterfølges af snue, tilstoppet eller løbende næse samt hoste (3,4).

Rhinovirus er den mildeste og hyppigst forekommende forkølelsesvirus (5), og der er i få tilfælde udført kontrollerede forsøg på mennesker med den. I et studie hvor to grupper af testpersoner blev inficeret med rhinovirus (6), holdt den ene gruppe pause fra alle former for motion, mens personerne fra den anden gruppe hver anden dag motionerede i 40 min ved en træningsintensitet på 70%. Forsøget viste at motion på ingen måde forværrede forkølelsen eller forlængede sygdomsperioden (6). I et andet studie der undersøgte hvorledes forkølelse påvirker lungefunktionen og iltoptagelsen (7), blev testpersonernes lungefunktion samt deres iltoptagelse under løb på løbebånd før og efter infektion med rhinovirus målt. Resultaterne viste overraskende at selvom testpersonerne efter infektion havde symptomer på forkølelse i mild eller svær grad, påvirkede det hverken lungefunktionen eller deres evne til at løbe ved moderat og høj intensitet (7).

En banal forkølelse behøver altså ikke sætte en stopper for et veltilrettelagt træningsprogram. MEN dette gælder altså kun for den helt almindelige forkølelse, dvs. når symptomerne ikke er værre end at de ikke påvirker din dagligdag i nogen nævneværdig grad. Vælger du at løbe, er det vigtigt at du kun løber ved moderat intensitet eller kortere ture med høj intensitet. Ved hård fysisk aktivitet såsom maratonløb og konkurrenceløb har studier vist at immunforsvaret efterfølgende svækkes i en kortere periode (8), hvilket måske øger risikoen for at relativt harmløse mikroorganismer, der normalt forårsager infektioner i de øvre luftveje, kan sprede sig til kredsløb, hjerte og lunger, hvor de kan forårsage langt større skade (8). Føler du desuden at du har feber, skal du overveje en ekstra gang om du ikke kan udskyde løbeturen et par dage, for selvom du ikke har feber i medicinsk forstand, har studier vist at blot følelsen af at have feber, ændrer løbestilen hos forkølede personer, hvilket kan føre til skader (9).

Disse forholdsregler gælder ved almindelig forkølelse, hvor kun de øvre luftveje er inficeret. Ved sværere infektioner som influenza og bakterielle infektioner i fx hals og bihuler, har kroppen brug for hvile, så alle dens ressourcer kan bruges på at bekæmpe sygdommen (6). Sådanne infektioner begynder ofte med forkølelseslignende symptomer, men forværres i løbet af få dage, og symptomerne bliver derefter af mere systemisk karakter (såsom feber, muskel- og ledsmerter samt træthed). Her er det bedst at stille løbetræningen i bero og lade kroppen hvile, for ellers risikerer du at trække sygdommen i langdrag eller ligefrem forværre den. At feber kan ”svedes ud” af kroppen er en myte. Desuden forringer feber koordinationsevnen, koncentrationen og muskelstyrken og øger derfor risikoen for at få skader under løb (10,11). Og for hjertet, som i forvejen er på overarbejde, er hård fysisk aktivitet en yderligere belastning, der bør undgås (12).

Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan vi hver især reagerer på sygdom, og derfor kan der heller ikke stilles et specifikt regelsæt op for, hvornår vi kan løbe, og hvornår vi ikke kan. Det vigtigste er som altid at lytte til sin krop og sin sunde fornuft. Desuden skal der lyttes til termometeret – har du feber, bør du ikke løbe (6,10). Hvis du rammes af forkølelse og er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt at løbe, kan du efter 1-3 dage udføre det såkaldte ”Neck-check”, hvilket kort og godt går ud på at klassificere symptomerne som værende over eller under halsniveau (13). Involverer symptomerne udelukkende de øvre luftveje, dvs. tilstoppet eller løbende næse, nysen, irriteret hals og vandige øjne, er det ok at prøve at træne ved lav intensitet (10,14). Forsvinder symptomerne efter 5-10 minutters træning kan intensiteten øges derefter. Forværres symptomerne, bør du stoppe. Er der derimod symptomer under halsniveau, såsom muskel- og ledsmerter, brystsmerter eller dyb hoste med slim/opspyt frarådes det at træne (10,14). En anden tommelfingerregel er, at hvis symptomerne er af systemisk karakter, dvs. påvirker hele kroppen (fx feber, brystsmerter, kulderystelser, vejrtrækningsproblemer, hævede lymfekirtler, ømhed i kroppen og generel sygdomsfølelse/træthed), så er der sandsynligvis tale om mere end blot en banal forkølelse og løbetræning frarådes (10,14). Når træningen genoptages efter sygdom, bør det være ved lav eller moderat intensitet. Ved hård fysisk aktivitet inden sygdommen er helt ude af kroppen, er der risiko for tilbagefald, og der er i sjældne tilfælde rapporteret om postviralt træthedssyndrom, en alvorlig lidelse der påvirker centralnervesystemet og bl.a. medfører kronisk træthed (14).

De generelle råd lyder altså således:

  • Feber er ”no-go”
  • Føler du dig syg og har symptomer under halsniveau frarådes løbetræning, da det er tegn på at kroppen er ved at bekæmpe mere end blot en forkølelsesvirus
  • Er der udelukkende symptomer i de øvre luftveje, og føler du dig rask nok til det, er det ok at løbe
  • Dog skal træningsintensiteten tilpasses derefter, og du bør stoppe hvis symptomerne forværres

Kontrollerede undersøgelser med henblik på at klarlægge, hvorvidt fysisk aktivitet under infektion vitterligt er skadeligt, er af etiske årsager ikke udført på mennesker med symptomer under halsniveau (15). De generelle retningslinjer beskrevet her er altså således baseret dels på dyreforsøg og dels på lægefaglig erfaring og sund fornuft (11). Forebyggelse af forkølelse og andre infektioner er mere veldokumenteret, og nogle af de vigtigste råd er at have en god håndhygiejne, undgå håndkontakt med øjne, næse og mund (den primære smittevej for bl.a. forkølelsesvirus), sørge for at være udhvilet, spise sundt og varieret samt undgå fysisk og psykisk stress (14). Desuden tyder undersøgelser på, at moderat træning styrker immunforsvaret med øget resistens over for infektioner som følge (15), og et nyere studie omkring motion og øvre luftvejsinfektioner viste at fysisk aktive personer, der føler sig i god form, har 40% færre sygedage sammenlignet med inaktive personer, og når de får en infektion er sygdomsgraden og symptomerne op til 40% mildere (16).

Så endnu engang kan det altså konkluderes, at motion og løb er sundt, og følger du de ovenfor beskrevne retningslinjer samt lytter til din krop og din egen sunde fornuft, har du gode forudsætninger for at komme helskindet igennem vintermånederne.

Referencer:

  1. Wat D: The common cold: a review of the literature. Eur J Intern Med 2004, 15: 79-88.
  2. Worrall G: Common cold. Can Fam Physician 2011, 57: 1289-1290.
  3. Kirkpatrick GL: The common cold. Prim Care 1996, 23: 657-675.
  4. Lindhardt BØ, Kjeldsen HC, Lindbæk M, Hjortdahl P, Møller P: Forkølelse. Lægehåndbogen 2010.
  5. Greenberg SB: Update on rhinovirus and coronavirus infections. Semin Respir Crit Care Med 2011, 32: 433-446.
  6. Weidner TG, Cranston T, Schurr T, Kaminsky LA: The effect of exercise training on the severity and duration of a viral upper respiratory illness. Med Sci Sports Exerc 1998, 30: 1578-1583.
  7. Weidner TG, Anderson BN, Kaminsky LA, Dick EC, Schurr T: Effect of a rhinovirus-caused upper respiratory illness on pulmonary function test and exercise responses. Med Sci Sports Exerc 1997, 29: 604-609.
  8. Pedersen BK, Hoffman-Goetz L: Exercise and the immune system: regulation, integration, and adaptation. Physiol Rev 2000, 80: 1055-1081.
  9. Weidner TG, Gehlsen G, Dwyer GB, Schurr T: Effects of viral upper respiratory illness on running gait. J Athl Train 1997, 32: 309-314.
  10. Harris MD: Infectious disease in athletes. Curr Sports Med Rep 2011, 10: 84-89.
  11. Lauritzen JB, Klamer F, Johannesen T, Løge I: Feber og idræt. Lægehåndbogen 2010.
  12. Gonzalez-Alonso J, Crandall CG, Johnson JM: The cardiovascular challenge of exercising in the heat. J Physiol 2008, 586: 45-53.
  13. Eichner ER: Infection, immunity and exercise. Physician Sportsmed 1993, 21: 125-135.
  14. Nieman DC: Risk of upper respiratory tract infection in athletes: an epidemiologic and immunologic perspective. J Athl Train 1997, 32: 344-349.
  15. 15. Martin SA, Pence BD, Woods JA: Exercise and respiratory tract viral infections. Exerc Sport Sci Rev 2009, 37: 157-164.
  16. 16. Nieman DC, Henson DA, Austin MD, Sha W: Upper respiratory tract infection is reduced in physically fit and active adults. Br J Sports Med 2011, 45: 987-992.