0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE
23.
November 2017
18:30 - 20:00

Lyngby - Nå dine drømme - planlæg din træning

Går du med en drøm i maven, om at gennemføre et unikt løb? Eller om at forbedre din præstation og løbe fra din bedste ven eller konkurrenter på startlinjen? Så kom med til Løberens efterårsarrangement, når Andreas Carlsen kommer og holder foredrag om hans mest markante præstationer samt hvordan du kan nå dine løbedrømme i fremtiden via en fornuftig træningsplanlægning.

Andreas har som mange andre løbere haft op- og nedture i hans over ti år lange løbekarriere. Men da han i juni 2016 trænede op til VM i bjergløb i Slovenien, mistede han energien og lysten til at snøre løbeskoene og komme ud på sporet. Andreas fortæller; ’En travl hverdag havde overtaget al tid og styring, og skabt ustrukturerede rammer for min træning og endnu værre suget al energi ud af min krop. Der skulle ske noget nyt, og her viste træningsplanlægning sig at være løsningen.’

Træningsplanlægning kan lyde som et værktøj for eliten, men Andreas lover at uanset om du er ny eller erfaren løber, så vil foredraget hjælpe dig til at blive en både gladere og bedre løber. Andreas tilføjer; ’Planlægning af ens træning kan lyde skræmmende og elitær. Men giver man det en chance, vil det både kunne mindske risikoen for skader og forbedre ens præstation og gøre en til en gladere løber.’

ANDREAS CARLSEN

Andreas er uddannet Cand. Scient. i Humanfysiologi fra KU, er selv aktiv løber og i dag ansat som personlig træner hos AimHigh, der bl.a. står for Jacob Fuglsangs træning. Andreas har trods en alder på 30 år, prøvet kræfter med alt fra 5 til 246 km ultramarathonløb. I dag er Andreas blandt de hurtige når han stiller til start, med PR på Marathon-distancen i 2.34.41.

Det er gratis at deltage, men tilmeld dig gerne her, da der er begrænset antal pladser.

 

Tags Motivation
Lyngby Torv 10
2800 Kongens Lyngby
Danmark