0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Restituer hurtigere med et par kompressionsstrømper

Det er ikke længere et ualmindeligt syn at se løbere iført knæhøje strømper. Moderigtigt eller ej, for løbere er disse strømper det nye sort. Strømperne er nemlig kompressionsstrømper, der eftersigende både kan øge præstationsevnen, forbedre udholdenheden og afkorte restitutionstiden. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men er det mon det?

Øget ydeevne?

Producenterne af kompressionsstrømper har igennem de seneste år ihærdigt forsøgt at bevise videnskabeligt, hvorvidt kompressionsstrømper har en effekt på vores ydeevne. Nogle producenter hævder sågar, at man kan yde op til 5% bedre, hvis man løber i kompressionsstrømper.

Vi har gennemgået en lang række studier, og det er småt med videnskabeligt bevis for, at strømperne reelt har en effekt. I hvert fald en nævneværdig effekt.

Så hvorfor er der så mange, der sværger til at løbe i kompressionsstrømper?

Det er et godt spørsmål. Om det er fordi, at effekten kun er placebo, eller om der reelt er en effekt, der bare ikke kan måles i et kontrolleret studie - det tør vi ikke sige. Faktum er, at der er virkelig mange løbere, der føler, at de har "lettere ben" og kan løbe længere, før de bliver trætte i læggene, når de løber med kompressionsstrømper. Det betyder, at det jo sådan set er underordnet, hvorvidt det kun er en placeboeffekt eller ej. Føler man en forskel, er der en forskel. Faktisk har flere studier vist sig at have en positiv virkning på fornemmelsen af tunge og trætte ben (1), og når 30 kilometermærket rundes under et maratonløb, er der sikkert mange, der med kyshånd vil tage mod noget, der kan få benene til at føles blot en anelse lettere.

6% bedre restitution

Noget af det eneste, der reelt er bevist er at iføre vi os kompressionsstrømper efter træning, så restituerer vi hurtigere, og vi er dermed hurtigere klar til at løbetræne igen.

Hvis man tager kompressionsstrømper på senest en time efter, man har gennemført en maraton, og beholder dem på i 48 timer, vil man kunne se en 6% forbedring i restitutionen (målt ved "run time to exhaustion" 14 dage efter maratonløbet er gennemført (2)).

Det underbygger den feedback som utallige løbere giver, når de har prøvet at løbe med strømperne og brugt dem efter løbeturen også - de er simpelthen mindre trætte i læggene og kommer sig hurtigere.

Derfor skal du bruge kompressionsstrømper:

Man skal give kompressionsstrømper en chance, hvis man:

  • ønsker en hurtigere og mere effektiv resitituion
  • lider af meget ømme ben efter løb
  • skal løbe lange distancer
  • lider af betændelse i akillessenen eller skinnebenet eller andre former for småskader i underbenet og synes, at det giver en fornemmelse af lethed eller bare er rart at løbe med

Hvis du selv vil prøve kompressionsstrømper af, så kan du se vores sortiment her.

  1. W.J.Kraemer, J.S.Volek, J.A.Bush, L.A.Gotshalk, P.R.Wagner, A.L.Gomez, V.M.Zatsiorsky, M.Duarte, N.A.Ratamess, S.A.Mazzetti, B.J.Selle. Influence of compression hosiery on physiological responses to standing fatigue in women, Med Sci. Sports Exerc. 32 (2000) 1849-1858.
  2. Armstrong SA et al: “COMPRESSION SOCKS AND FUNCTIONAL RECOVERY FOLLOWING MARATHON RUNNING: A RANDOMISED CONTROLLED TRIAL.” J Strength Cond Res 29(2): 528–. 533, 2015