0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Sådan får du nok væske, når du løber langt

Væskebalancen er vigtig for din løbepræstation, og når temperaturen stiger, er det vigtigt at holde sig hydreret på de lange løbeture – altså de løbeture, der varer mere end en time.

Vi mennesker kan ikke deponere væske, så det handler om at have et generelt fornuftigt væskeindtag – dvs. at du hverken drikker for meget eller for lidt i hverdagen.

Inden du løber afsted, kan du nemt tjekke om din krop er i væskebalance ved at se på farven af din urin. Er den helt mørkegul, skal du drikke noget mere, er den lysegul, drikker du en tilpas mængde væske.

Hvor tit og hvor meget væske?

Hvor meget du skal drikke er individuelt. Jo varmere det er, jo mere væske taber du.

En tommelfingerregel er, at du skal drikke ca. 500 ml til 1000 ml i timen alt afhængigt af temperatur og hvor meget du sveder.

Det er bedre at drikke lidt af gangen dvs. 1-3 dl for hver 15-20 minutter frem for at drikke en hel masse med større tidsintervaller. For det første fordi kroppen kun kan optage små mængder væske ad gangen, og for det andet fordi det kan være ubehageligt at løbe afsted med maven skvulpende af væske.

På løbeturen

Det er en god idé at træne dig op til at kunne drikke under dine løbeture. Det kræver nemlig lidt træning ikke at spilde det meste af væsken, når man både drikker og løber. Og du skal også lige vænne dig til at få noget ned i maven, mens du løber, så du ikke får maveproblemer. 

Dernæst handler det om at få væsken med dig. Og der er flere forskellige måder at gøre det på:

  • Du kan vælge at løbe runder, stille en vandflaske på et sikkert sted, og drikke hver gang, du når dertil.
  • Hvis du har en ven, veninde, kone, mand eller børn, kan de cykle ved siden af dig under løbeturen med en flaske vand.
  • Du kan holde en vandflaske i hånden.
  • Du kan undersøge, hvor der er offentlige vandhaner eller toiletter på din løberute (kirkegårde og parker er et godt bud). Klik og find en vandpost i dit område.

Der findes forskellige beholdere til at transportere væske i, når du løber. Vi har noget for enhver smag.

For at finde ud af, hvad du synes er nemmest, kræver det, at du prøver dig frem og finder ud af hvad, der passer dig bedst, for det er meget forskelligt. Det kan du gøre i én af butikkerne.

På maraton

På en maraton er væskeindtaget ekstra vigtigt, da det kan gå rigtig galt, hvis du ikke får væske nok - særligt, når det er varmt!

Jo varme det er, jo mere væske har du behov for. Tommelfingerreglen hedder stadig: ca. 500 ml til 1000 ml i timen alt afhængigt af temperatur og hvor meget du sveder.

Dermed imødekommes kroppens behov for væske, og der tilføres kulhydrat til de arbejdende muskler. Supplerer du med kulhydrat må blandingen ikke indeholde over 8 % kulhydrat – ellers kan kroppen ikke optage det, og det vil i stedet medvirke til dehydrering. Du kan også anvende energigeler – men husk at drikke væske så du opnår en blanding under 8 %. 

Du kan se vores udvalg af energiprodukter her på loberen.dk.

Lidt gode råd:

  • Indtag væske og energi allerede tidligt i løbet, fra første depot, så du ikke først starter indtaget, når det er for sent
  • Du kan optage ca. 1 liter væske timen - fordel denne liter ud på flere mindre indtag, så du undgår skvulpen og ubehag i maven
  • Sigt mod et indtag på mellem 30 og 60 gram kulhydrat i timen
  • En typisk gel indeholder 20-22 g kulhydrat
  • Kroppen kan optage 60 gram kulhydrat i timen
  • Lad være med at indtage meget mere energi end du er vænnet til fra din træning - så undgår du maveproblemer 
  • Træn derimod dit energiindtag på de lange træningsture, og fornem hvad der fungerer bedst for dig
  • Undgå en kulhydratkoncentration på over 8% 
  • Læg en væske- og energistrategi og følg den

Skal man selv medbringe væske på en maraton?

Der er både for og imod. De fleste løbere gør brug af de typisk velekviperede depoter, og medbringer derfor ikke deres egen væske. Nogle løbere finder det dog rart hele tiden at have væsken ved hånden, så de også undgår det mylder af mennesker, der ofte er ved depoterne til de store maratonløb. Dette på trods af, at den ekstra vægt de skal bære de 42,195 km.  Her bruger de typisk et væskebælte eller -rygsæk, som du kan se nedenfor.

Produkter til at medbringe væske på løbeturen

Kom forbi én af vores butikker, prøv de forskellige produkter og find ud af hvad, der passer dig. Du finder os lige her.

Salomon Soft Flask 500ml.

Softflaske fra Salomon, som du kan holde i hånden mens du løber. Fås i flere størrelser, der alle er fremstillet i en blød silikone, hvilket gør den meget let, blød og fleksibel. Når du har tømt flasken kan den foldes sammen, så den fylder minimalt. Findes i forskellige størrelser. Køb den her.

Denne Softflaske kan også fås i en udgave med en "handske", så man ikke skal bruge kræfter på at holde fast om flasken.

Den kan du købe her.

 

Salomon Energy Belt er et såkaldt væskebælte, som du har på som et bælte om maven og kan nemt tage de små flasker ud og ind af holderne, mens du løber. Køb det her.

Salomon S-Lab Sense Ultra Set væskerygsæk er designet til den absolutte minimale vægt, S-LAB Sense Ultra Set giver løbere muligheden for at bære hydrerings flasker/blærer foran. Bløde og åndbare materialer gør at denne taske er så komfortabel, du kan bære den direkte mod huden. Køb den her.