0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Deltidsansat til LØBEREN Roskilde

Det går stærkt i LØBEREN. Danskerne elsker at løbe, og vi elsker at hjælpe danskerne med at løbe. Derfor søger vi en ny deltidsansat til vores butik i Roskilde.

Hvad går det egentligt ud på?

Som deltidsansat får du mulighed for at nørde løb 5-15 timer om ugen inklusiv to lørdage om måned. Vi har en ambition om at give vores kunder den bedste vejledning i alt inden for løb – lige fra den daglige træning til at vælge det helt rigtige udstyr. Det sætter vi en ære i, og det skal du også gøre.

Hvad tænker vi, at du kan?

Måske du er løber, eller bare generelt begejstret for træning? Vi er ligeglade med, om du er den hurtigste. Det vigtige er, at du elsker at sætte dig ind i kundernes behov, alt vores løbeudstyr, løbetræning og måske også ved en ting eller to om løbeskader. Du skal være drevet af at kunne tilbyde den bedste løbevejledning.

Har du erfaring med træningsplanlægning, løbetræning og -stil og kender du de forskellige produkter, så er vi lykkelige. Det er vi også, hvis du bare brænder for at få erfaring med det og ønsker at blive dygtig på løb, løbeudstyr og vejledning herom.

Hvad tilbyder vi selv?

Vi er stolte af at være kendt som et motiverende og socialt arbejdsmiljø, hvor du hver dag møder en masse friske løbekunder. Der er ikke to løbere, som er ens, og vores kunder forventer, at vi er drønskarpe på alt inden for løb. Løb er vores fælles passion, og vi elsker at tale med vores kunder om det.

Du bliver omgivet af nogle fantastiske kollegaer, som også elsker at løbe, have det sjovt, nørde gear. Vi laver masser af sociale arrangementer og sætter pris på at lære hinanden at kende som mennesker.

Er det dig?

Jamen, så synes vi, at du skal få sendt en ansøgning afsted hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send den afsted hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Butikschef, Matias K. Christiansen: matias@loberen.dk