0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Smerter i svangen

Fasciitis Plantaris: Et 'hæl'vedes problem. Otte procent af alle løbeskader lokaliseres i foden, under hælen og frem i svangen. Prognosen for at komme af med skaden er god, men skadesperioder på 6 til 12 måneder er ikke sjældne.

Af Rasmus Ø. Nielsen, Fysioterapeut, Ph.D. 

Hvem får tilstanden, og hvor hyppig er den?

Smerter i svangsenen er den hyppigste diagnose i foden og den tredje hyppigste løbeskade, da 8 % af alle løbeskader er denne tilstand. Det menes, at mellem 11-15 % af befolkningen på et tidspunkt i deres liv vil få skaden i kortere eller længere tid. Specielt overvægtige har øget risiko for udvikling af tilstanden, da vægten fra kroppen presser fodens knogler fra hinanden. Dette skaber et øget stress i svangsenen, som derved kan beskadiges. Desuden er en proneret (at foden falder indad) eller supineret fodstilling (at foden falder udad), eller løbere med høj eller lav svang, typiske risikofaktorer der kan udvikle skaden.

Hvilke symptomer har løbere med smerter i hælen?

Løbere som har tilegnet sig tilstanden beskriver deres smerte som værst, når de står ud af sengen om morgenen, eller når de skal i gang efter at have siddet ned. Barfodet gang eller hårde sko, f.eks. klipklappere, på hårdt gulv provokerer ofte symptomerne. Der er ømhed i selve svangsenen eller i dennes tilhæftning på hælen. Der kan hos nogle ses lokal hævelse under foden, og i alvorlige tilfælde misfarvning i området.

Lokalisering af svangsenesmerter.

Smerten er oftest lokaliseret under foden som vist på billedet.

Hvordan diagnosticeres tilstanden?

En undersøgelse ved fysioterapeuten kan klarlægge diagnosen ved bl.a. at udelukke andre problemer. Det kan være nervepåvirkning, gigtsygdom, akut opstået skade eller anden sygdom. I tvivlstilfælde kan en ultralydsscanning be- eller afkræfte fundene fra fysioterapeutens undersøgelse og måle omfanget af skaden. Den medicinske betegnelse er fasciitis plantaris. I folkemunde beskrives den af mange som ”Hælspore”, hvilket er lettere at sige, men kan være misvisende. En hælspore er en knogleudvækst på undersiden af hælbenet, mens en fasciitis plantaris er en irritationstilstand i senen under foden.

Behandling – hvad gør jeg?

Først og fremmest er det yderst vigtigt, at aktiviteter som provokerer symptomerne undgås, således at senen har mulighed for at komme sig. For mange betyder det en pause fra løbetræningen og andre sportsaktiviteter, hvor man står, hopper eller løber meget. Dette betyder ikke et fuldstændigt trænings- stop, da aktiviteter som cykling, svømning og anden kredsløbstræning ofte godt kan gen- nemføres uden at provokere symptomerne. Desuden bør udstræknings- og styrketræ- ningsøvelser afprøves, gerne under super- vision af en fysioterapeut. Er du overvægtig bør du tabe dig for at mindske belastningen på foden. I svære og resistente tilfælde kan injektion med binyrebarkhormon overvejes i samråd med en læge.

Har skoen betydning i behandlingsstrategien?

Det bør tilstræbes at gå i blødt fodtøj, og undgå hårde sko, når tilstanden skal behand- les. Bløde løbesko vil være den ideelle sko at have på. Har du et job, som gør, at du ikke har mulighed for at gå i en løbesko, så kan du købe et blødt silikoneindlæg, der kan lægges i hælen på skoen. Dette vil også have en afla- stende effekt. Hos LØBEREN har du mulighed for at købe både bløde løbesko, samt silikone indlæg til dine hverdagssko.Når du skal genoptage løbetræningen, skal det gøres langsomt. For normalvægtige løbere vil meget fleksible løbesko, f.eks. Nike Free 3.0 føre til stærkere fødder, og dermed hurtigere smerte- reduktion end i en almindelig løbesko. Den fleksible sko skal ikke erstatte din almindelige løbesko, men bruges som et supplement. Smertereduktionen er dog den samme efter ca. 6 måneders træning.

Gelindlæg.

Et blødt silikoneindlæg i hælen kan aflaste smerterne.

Hvornår og hvordan bør jeg påbegynde løbetræning, hvis jeg har skaden?

Det er meget vanskeligt at fastsætte gene- relle retningslinjer for korrekt genoptræning, da de individuelle forudsætninger varierer meget fra person til person. En fysioterapeut med speciel kompetence indenfor fod- området og/eller løbetræning, vil kunne hjælpe dig med behandling og genoptræningen og, i samråd med dig, vurdere hvornår, hvordan og hvor megen løbetræning du må lave. Det anbefales, at du i første omgang ikke sætter en målsætning om at løbe et be- stemt løb. Målsætningen bør i første omgang være at blive smertefri i bevægelse. Målsætninger om deltagelse i motionsløb eller om at ”præstere” gør, at du bliver energisk og ambitiøs, hvilket får dig til at ignorere faresignaler fra dit skadede område. Dette fører hyppigt til, at skaden blusser op igen. Tag det med ro i genoptræningen og undervurder ikke skaden, så er chancen for at komme sig bedst.

Øvelser 

Kortfodsøvelsen

En god øvelse for muskulaturen i svangen, samt i fodbuerne. Det kan være en svær øvelse at komme igang med, da det kan være svært at aktivere muskulaturen korrekt indtil man finder ud af "tricket".

Sid på en stol med bare fødder på gulvet. Spænd op i muskulaturen i svangen. Forestil dig et punkt bag storetåen og et punkt ved hælen der nærmer sig hinanden (se billede). Tæerne må ikke krumme under ud- førelsen, da det derved ikke vil være de rigtige muskler der trænes. Det er denne del af øvelsen, der er svær. Udfør øvelsen 3 x 10 gange dagligt. Progression af øvelsen vil være at lave øvelsen stående, først på to ben og senere på et ben ad gangen.

Korfodsøvelse.

Balanceøvelsen

Stå på jævnt underlag. Stå stille på et ben med let bøjet knæ, med bare fødder og hold balancen. Kombiner evt med førnævnte kortfodsøvelse.

Hold balancen i ca 30-60 sekunder. Gentag øvelsen 2-3 gange dagligt. Øvelsen træner muskulaturen omkring ankler, knæ og hofter, samt generelt balancen. Er især god til genoptræning efter at have forstuvet anklen. Progression af øvelsen vil være at lave øvelsen, mens man roterer kroppen om den lodrette akse.

De viste øvelser er anbefalet af Klinik.

Klinik anbefaler

Indlæg til sko, der er lavet efter dine fødders præcise behov, har i mange tilfælde en god effekt, da indlæggene kan sørge for, at du belaster det smertegivende område mindre, og at foden og svangsene derved får bedre betingelser. Desuden kan indlæg, der korrige- rer fodens stilling på sigt også forebygge, at problemet kommer igen. Hvis problemet har været til stede i en kortere periode, kan en præcis optapening også være effektiv, men det er en kortsigtet løsning. Vores erfaring siger, at den optimale løsning til behandling af skaden er gode sko med indlæg tilpasset din fod, som i samspil sørger for et blødt underlag og en korrekt stilling af foden.