0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Den første skade kan være skyld i den næste

Hvem husker ikke det første kys? Desværre er det også sådan med vores krop – den husker den første skade.

Af Eivind Møller, specialist i løbe og idrætsskader, Osteopat D.O. & fysioterapeut og partner i Klinik.

Det eneste, som man har kunnet påvise, der forøger risikoen for skader er, at man tidligere har været skadet. Men hvorfor? Og hvad kan man gøre for at undgå, at det sker? Læs med her.

Kims krop glemte ikke

Kim er 50 år og arbejder til daglig som selvstændig advokat med speciale i IT. I slutningen af 2013 besluttede han sig for at melde sig til ’Master Performance’-forløbet hos Running26. Et 10 måneders projekt med fokus på træning og personlig udvikling, der skulle munde ud i en rejse til Island i september 2014, hvor han skulle deltage i et mountainbikeløb og løbe på en af verdens mest spektakulære trailruter.

Træningen gik godt for Kim, indtil han på en skiferie i februar 2014 faldt uheldigt og slog sin venstre ankel kraftigt. Med stærke smerter, og en hævet ankel, frygtede Kim det værste for sin træning og deltagelse i løbet på Island. Men efter en undersøgelse og scanning beroliges Kim med, at der kun var sket mindre skade, og at hævelsen og smerterne ville aftage stille og roligt.

Kim kunne ganske rigtigt, efter nogle uger, stille og roligt, genoptage sin løbetræning
og troen på, at Islandsturen i efteråret nok skulle blive til noget, var tilbage! Hele foråret og forsommeren igennem kørte træningen som den skulle, og Kim lagde stille og roligt flere kilometer på i et styret og kontrolleret træningsforløb guidet af Running26 ́s professionelle trænere.

Kim løber i slotshave

Men i starten af juli opstod der pludselige smerter fra anklen og mest op i underbenet. Det føltes som en kraftig skinnebensbetændelse, og ankelen hævede op igen. Kim blev henvist til Klinik, hvor undersøgelsen viste et kraftigt fikseret ankelled, og fod og ankel-region bevægede sig slet ikke mekanisk, som den skulle. Det var tydeligt, at foden og underbenets biomekanik ikke på nogen måde virkede optimalt ift. at kunne løbe, og det var nærliggende, at begrænsningen og blokeringen i foden var kommet fra det hårde stød og traume, foden havde været udsat for i forbindelse med faldet på skiferien, da Kim ikke tidligere havde været udsat for skader.

Efter at have arbejdet med foden, anklen
og underbenet, samt løsnet den spændte muskulatur op igennem hele benet, kunne Kim tydeligt mærke en større bevægelsesfrihed i anklen, og han kunne med det samme mærke, at bevægelsen ved almindelig gang føltes langt mere normalt end tidligere.

Kim kunne ved anden konsultation, i midten af august, træne fuldt ud efter programmet, og var klar til at tage til Island og udfordre vulkanøens barske terræn, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt foden ville holde.

Gamle skader ligger på lur

Kims historie er ikke enestående, og vi møder den ofte i vores hverdag på Klinik, hvor vi behandler mange løbere. I Kims tilfælde var afstanden imellem den oprindelige skade, de sekundære gener, og den nye skade ikke så lang. Dette skyldes med stor sandsynlighed omfanget af den første skade og den træningsmængde, som Kim var i gang med.

I andre tilfælde ser vi, at det kan være meget gamle skader, der over lang tid udvikler sig problematisk. Principperne omkring oprindelige skader og sekundært opståede skader er generelle for kroppen, men ses oftest i arme og ben, da disse i højere grad er afhængige af funktioner i en række led. En klassisk følgeskade af en ubehandlet ankelforstuvning kan være udvikling af løber- eller springerknæ, men kan også ses som hofte- eller bækkenproblemer. I armene ses tennisalbue og skulderproblemer også ofte i sammenhæng med tidligere skader eller nedsat funktion i arm- eller skulderområde.

Kim løber i slotshaven

Løbeskadens simple ligning

Løbeskader er ikke komplicerede! Men kompleksiteten kan ofte være stor ... Overordnet kan man i princippet ofte sætte løbeskader op med en ligning.

X x Y = Z

X = begrænsningen, eller indflydelsen i uhen- sigtsmæssig forstand, på et leds biomekanik og funktion. Ofte forårsaget af en tidligere skade.

Y = løbeintensiteten eller mængden af kilo- meter, der bliver løbet.

Z = resultatet, som kan ses som den egentlige risiko for at udvikle en overbelastningsskade.

Sådan forebygger du skaderne

Vil du forebygge skaderne, er det vigtigt,
at du kigger baglæns i din egen skadehistorik. På Klinik behandler vi ofte løbere med beretninger om gamle fodboldskader, eller andre hændelser, der i en periode har givet så meget besvær og smerter, at det har holdt løberne fra at løbe. Men så er det ligesom gået i sig selv igen ...

Det skyldes mange gange, at kroppen finder en anden måde at udføre bevægelsen på – den kompenserer og aflaster det område, som er besværet eller hæmmet. Det vil sige, at kroppen lige så stille vænner sig til en ny måde at bevæge sig på, og tilpasser derefter muskulatur, sener, nerver og led til den ”nye” tilstand. I langt de fleste tilfælde er det til- stande som kroppen sagtens kan håndtere.

Men i de tilfælde, hvor kroppen skal udsæt- tes for mere træning, eksempelvis frem mod et længere løb, kan man risikere, at de gamle skader afføder problemer, og derfor øges risi- koen for at udvikle en overbelastningsskade.

Kim løber i slotshaven

Kort sagt: er man ude for en akut skade, som f.eks. en forstuvet ankel, kan der efterføl- gende ligge kompensationer og gemme sig i fodens biomekanik, som i uheldigste fald kan være med til at udvikle en overbelastnings- skade i fod, underben eller et andet sted i kroppen.

Derfor er det altid hensigtsmæssigt, efter et stykke tid, og når hævelsen og gener er reduceret til et minimum, at få gennemtjekket det berørte område af kroppen.

Det man primært skal fokusere på er, om det føles som om, der er normal bevægelighed og funktionalitet ved forskellige bevægete- ster. En god indikator er at måle et leds normale funktionsniveau sammenlignet med det andet tilsvarende led, hvis altså det ikke også har været udsat for en skade. F.eks. for anklens vedkommende kan det være en god ide at se, om begge fødder kan bevæge sig lige meget, og om balancen er lige god på begge fødder. For knæene er det interes- sant at se om man f.eks. kan foretage en dyb knæbøjning, uden at det ene knæ bevæger sig anderledes.

Har man problemstillinger omkring enkelte led i kroppen, som i større eller mindre grad er involveret ved løb, er det en god ide at arbejde målrettet med at genvinde så normal funktion som muligt i disse led. Dette kan gø- res med udstrækningsøvelser, styrketræning og generel træning omkring det pågældende led.

Har man svært ved at få fremgang, eller
føles det uoverskueligt at gennemskue, om der er en problemstilling, vil et besøg hos en kompetent fysioterapeut eller osteopat være en god ide.

Eivind Møller

Om skribenten Eivind Møller

Eivind Møller er uddannet Osteopat D.O. & fysioterapeut. Eivind er partner i Klinik, hvor han dagligt fungerer som specialist I løbe- og idrætsskader. Læs mere på www.klinik.dk.

Skadesformular

Døjer du med smerter under løb? Så klik dig videre her, og udfyld denne lille korte formular og bliv kontaktet direkte af Klinik med henblik på en diagnose og eventuel behandling.