0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Er maratonløb livsfarligt?

Det sker oftere og oftere – at vi hører om dødsfald under maratonløb. Senest døde to tilsyneladende sunde og raske mænd under Philadelphia Marathon 2011 i november måned. Dette får flere til at spekulere over, hvorvidt maratonløb kan udgøre en reel sundhedsrisiko, og får nogen til at konkludere, at de lange distancer er livsfarlige, da kroppen slet ikke kan holde til det.

Af Maria Harbo, cand. scient. ph. d. og ansat i LØBEREN Vejle.

Og det er da heller ikke helt løgn – maratonløb ER hårdt for kroppen, men for den rutinerede og veltrænede løber er maratonløb ikke farligt. For en nystartet løber derimod, er det at løbe et maraton forbundet med en større risiko for at få skader (1), og det er også oftere uerfarne løbere, der går ned pga. dehydrering og udmattelse (2). Jo flere år man har løbet, jo mindre er risikoen for at få skader under et løb, og jo bedre kender man sin krop og sine fysiske grænser. Men lad os med det samme slå fast, at selvom maratonløb kan resultere i skader og udmattelse for den uerfarne løber, er det ikke noget vi dør af. Man løber sig ikke til døde, selvom sagnet om den første maratonløber lyder således (3).

Dog forekommer der altså desværre af og til pludselige dødsfald i forbindelse med maratonløb, og da det naturligvis hver gang er både tragisk og uventet, får det ofte en plads i nyhederne. Som fx i forbindelse med de to løberes dødsfald under Philadelphia Marathon – en historie der nåede helt til Danmark (4). At tilsyneladende sunde og raske mennesker dør under et motionsløb synes absurd og meningsløst for de fleste mennesker, og det fylder derfor meget i vores bevidsthed og får nogen til at rationalisere, at maratonløb er farligt. Ses der på det med helt objektive øjne, holder denne påstand ikke. Løb er sundt, og de positive egenskaber ved løb overstiger langt de negative (5).

Flere løbere – flere dødsfald

At vi oftere end før i tiden hører om dødsfald under løb skyldes først og fremmest, at antallet af løbere er steget eksplosivt. Antallet af løbeklubber og officielle motionsløb er steget i takt med antallet af løbere, og de lange distancer er nu ikke længere forbeholdt eliteløberne. Motionister i alle aldre deltager i maratonløb verden over (6). De professionelle løbere har fået selskab af et bredt udsnit af befolkningen; lige fra de seriøse amatørløbere, til dem der blev udfordret af vennerne eller kollegaerne, og til dem hvor maratonløbet er det ultimative mål på en vellykket slankekur. Derudover er der alle hyggemotionisterne, der bare elsker stemningen og samværet. Løb er blevet en folkesport.

Den naturlige konsekvens af stigningen i antallet af maratonløb og antal deltagere er, at antallet af skader stiger. Det gør antallet af dødsfald også, men risikoen for at dø under løb er dog stadig minimal. Nyere forskning skønner, at der sker ét dødsfald pr. 100.000-200.000 deltagere i et maratonløb (7).

Risikoen for dødsfald er altså utrolig lille, men det kommer stadig bag på folk, at der overhovedet er nogen der dør under et motionsløb, for både form og helbred burde jo være i top hos en maratonløber. Sådan er det da også for størstedelen af løberne, men med den store mangfoldighed kan det ikke undgås, at der blandt deltagerne også befinder sig nogen fra risikogrupper, hvor sandsynligheden for dødsfald er større end for gennemsnittet.

Dødsårsager i forbindelse med maratonløb

Ser vi nærmere på de dødsfald der sker under maratonløb, kan det heller ikke udelukkes, at en del af disse ville være sket før eller senere. I langt de fleste tilfælde viser det sig nemlig at skyldes en allerede bestående hjertelidelse (8). De hyppigste dødsårsager er blodprop i hjertet forårsaget af åreforkalkninger (aterosklerose) i hjertets kranspulsårer samt lidelser i hjertemusklen (kardiomyopatier), først og fremmest hypertrofisk kardiomyopati (sygelig fortykkelse af hjertemusklen). Derefter kommer hjerteklapsygdomme og andre medfødte hjertefejl. Blandt løbere over 35 år er blodprop i hjertet skyld i cirka 70% af alle dødsfald under maratonløb, og hos de helt unge løbere er hjertestop som følge af hypertrofisk kardiomyopati den hyppigste årsag (5). Foruden de hjerterelaterede dødsfald er der rapporteret nogle få tilfælde, hvor dødsårsagen har været hjerneblødning, saltmangel (hyponatriæmi) og hedeslag.

Et af de større studier af maratonløb og risikoen for pludselig død er fra 2007 og omfatter 3.292.268 maratonløbere (9). Antallet af dødsfald blev opgjort til i alt 26, dvs. cirka ét dødsfald pr. 126.000 deltagere. 24 ud af de 26 personer blev obduceret, og i 21 af tilfældene var dødsårsagen en blodprop i hjertet. Gennemsnitsalderen var 41 år, 80% var mænd, og for 21 af dem var det deres første maratonløb. Halvdelen af dødsfaldene skete inden for de sidste 1,6 km af løbet eller lige efter målstregen var passeret. Endvidere blev det estimeret, at for hver maratonløber der mistede livet i forbindelse med et løb, var der i det samme tidsrum 1,8 personer der undgik at blive trafikdræbt, fordi vejene i anledning af løbet var spærret af.

I en helt ny opgørelse fra 2011 af maratonløb i USA blev der observeret 31 hjertestop blandt 1.411.482 løbere (10). 11 ud af de 31 mistede livet, dvs. ét dødsfald pr. 128.000 løbere. 30 af de 31 hjertestop skete hos mandlige løbere med en gennemsnitsalder på 47 år. 20 af de 31 løbere ramt af hjertestop blev genoplivet, hvilket svarer til en overlevelse på 65%. Generelt er det sådan, at hvis du er så uheldig at blive ramt af hjertestop under et maratonløb, er din sandsynlighed for at blive genoplivet over 50% (7). I Danmark er den generelle overlevelsesprocent for personer ramt af hjertestop uden for hospitaler blot 10% (ifølge Dansk Hjertestopregister). Den meget højere overlevelsesprocent i forbindelse med maratonløb skyldes dels, at der til de fleste større løb er adgang til hjertestartere samt mange mennesker, sundhedspersonale og ambulancer til stede. Derudover er det oftest i øvrigt friske og forholdsvis unge mennesker der løber maraton, hvilket selvfølgelig øger chancen for genoplivning (11).

Generelt rammes mænd oftere af hjertestop end kvinder (12). Derudover er rygning, overvægt, sukkersyge, forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk alle faktorer der er med til at øge risikoen for at få pludseligt hjertestop (8,12,13). Brug af præstationsfremmende midler som epo og anabolske steroider samt brug af kokain øger også risikoen (8). Smertestillende non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler såsom Ibuprofen har været mistænkt for at øge risikoen for at få hjertestop, men sammenhængen er ikke videnskabelig bevist.

Dødsfald i de store maratonløb

Fem af verdens største og mest kendte maratonløb (London, Chicago, New York City, Boston og Berlin) udgør tilsammen ”World Marathon Majors”. Disse løb er velorganiserede og er blandt de mest veldokumenterede, hvad angår risikoen for dødsfald:

London Marathon har eksisteret i 31 år, og i alt er der rapporteret 10 dødsfald (alle mænd), svarende til cirka ét dødsfald pr. 80.000 deltagere (14). I otte af tilfældene var dødsårsagen hjertestop, fire af disse skyldtes åreforkalkning og fire hypertrofisk kardiomyopati. Ét dødsfald skyldtes en hjerneblødning, og det nyeste dødsfald var en 22-årig mand, der døde pga. saltmangel i 2007 (15).

Chicago Marathon har været afholdt siden 1977 og er blevet gennemført af mere end 500.000 løbere. Der er i tidens løb blevet rapporteret i alt seks dødsfald. Første gang var i 1998 hvor en 43-årig kvinde døde som følge af saltmangel (16). I 2001 døde en 22-årig mand af hedeslag (17), og derudover har fire mænd mistet livet pga. hjertestop (18).

New York City Marathon, verdens største maratonløb, har været afholdt siden 1970, og omkring 900.000 deltagere har passeret målstregen. Trods det enorme deltagertal er der kun rapporteret seks dødsfald, der alle formodes at skyldes en blodprop i hjertet pga. forudgående hjertelidelse (19-21).

Boston Marathon har været afholdt i 115 år og er gennemført af omkring 400.000 løbere. Der er registreret i alt tre dødsfald; to mandlige løbere har mistet livet pga. hjertestop (22), og en 28-årig kvinde døde i 2002 pga. saltmangel (23).

Berlin Marathon, der har haft mere end 600.000 deltagere siden 1974, har været ramt af fem dødsfald, heriblandt en 58-årig dansk mand der døde af hjertestop i 2000 (24).

Det er farligere ikke at løbe!

Selvom risikoen for at dø under et maratonløb er usandsynlig lille, er der ingen tvivl om, at maratonløb er fysisk krævende, og at kroppen presses til det yderste. Der forskes rigtig meget inden for området, og hjertespecialister verden over debatterer heftigt, hvorvidt der skal indføres screening af alle deltagere i motionsløb for at undgå de hjerterelaterede dødsfald. I Europa er det normalt at screene for hjertefejl i unge elite-idrætsudøvere under 35 år, mens USA har taget skridtet videre og er kommet med anbefalinger til screening af alle personer, der deltager i fysisk krævende sportsgrene (25). De fleste undersøgelser konkluderer dog, at det er for bekosteligt og besværligt at screene alle set i forhold til, hvor få liv der reelt kan reddes ved det. Pengene er givet bedre ud til uddannelse af medhjælperne i genoplivning samt til indkøb af hjertestartere (5). Der er dog en generel enighed om, at midaldrende og ældre personer med øget risiko for at lide af hjerte-/karsygdomme gør klogt i at få et sundhedstjek hos lægen, hvis de beslutter sig for at løbe maratonløb (26). I nogen af de store løb som fx Paris Marathon skal der desuden fremvises lægeerklæring ved tilmelding.

Det vigtigste budskab er dog, at det at træne op til et maratonløb er sundt. Den livsstil det fører med, dvs. masser af motion og i mange tilfælde i kombination med sund kost og mindre tobak og alkohol, er gavnlig både fysisk og psykisk (5). Det skønnes at for hver gang én person mister livet under et maratonløb, har flere tusinde løbere forhindret eller udskudt en alvorlig hjerte-/karsygdom samt forøget deres livskvalitet (27). Netop derfor vurderes det også, at et forbud mod maratonløb for visse grupper af befolkningen, såsom rygere eller personer med forhøjet kolesteroltal, vil skade langt mere end det vil gavne (5,27).

Konklusionen er altså at maratonløb ikke er livsfarligt. Sandsynligheden for at dø under et løb er minimal, og helt generelt er  maratonløb sundt for befolkningen, men kan for den enkelte udgøre en sundhedsrisiko. Du kan altså trygt løbe videre, men husk altid at lytte til din krop og din fornuft undervejs.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til artiklens indhold, er du velkommen til at sende en mail til mariaharbo@gmail.com.

Referencer:
1. Fredericson M, Misra AK. Epidemiology and aetiology of marathon running injuries. Sports Med 2007;37(4-5):437-9.
2. Hanson PG, Zimmerman SW. Exertional heatstroke in novice runners. JAMA 1979 Jul 13;242(2):154-7.
3. Heffernan KS. How Healthy Were the Arteries of Phidippides? Clin Cardiol 2011 Nov 28.
4. Kristiansen JS. To døde under maratonløb. Ekstra Bladet; 2011. http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/anden_sport/article1661853.ece
5. Day SM, Thompson PD. Cardiac risks associated with marathon running. Sports Health 2010 Aug;2(4):301-6.
6. Burfoot A. The history of the marathon : 1976-present. Sports Med 2007;37(4-5):284-7.
7. Roberts WO, Maron BJ. Evidence for decreasing occurrence of sudden cardiac death associated with the marathon. J Am Coll Cardiol 2005 Oct 4;46(7):1373-4.
8. Sheppard MN. The fittest person in the morgue? Histopathology 2011 Jun 13.
9. Redelmeier DA, Greenwald JA. Competing risks of mortality with marathons: retrospective analysis. BMJ 2007 Dec 22;335(7633):1275-7.
10. Webner D, Drezner J, Horneff J, Roberts W. Sudden cardiac arrest and death in United States marathons. Br J Sports Med. In press 2011.
11. RunningUSA. 2010 Running USA's Annual Marathon Report. Running USA Inc.; 2010.
12. Adabag AS, Luepker RV, Roger VL, Gersh BJ. Sudden cardiac death: epidemiology and risk factors. Nat Rev Cardiol 2010 Apr;7(4):216-25.
13. Wannamethee G, Shaper AG, Macfarlane PW, Walker M. Risk factors for sudden cardiac death in middle-aged British men. Circulation 1995 Mar 15;91(6):1749-56.
14. Whyte G, Sheppard M, George K, Shave R, Prasad S, O'Hanlon R, et al. Post-mortem evidence of idiopathic left ventricular hypertrophy and idiopathic interstitial myocardial fibrosis: is exercise the cause? BMJ Case Rep 2009;2009.
15. Kipps C, Sharma S, Pedoe DT. The incidence of exercise-associated hyponatraemia in the London marathon. Br J Sports Med 2011 Jan;45(1):14-9.
16. Noakes TD, Speedy DB. Case proven: exercise associated hyponatraemia is due to overdrinking. Br J Sports Med 2006 Jul;40(7):567-72.
17. Roberts WO. Exertional heat stroke in the marathon. Sports Med 2007;37(4-5):440-3.
18. Wikipedia. Chicago Marathon. 2011.
19. Pedoe DT. Sudden cardiac death in sport--spectre or preventable risk? Br J Sports Med 2000 Apr;34(2):137-40.
20. Dunaway J. NEW YORK CITY MARATHON; Two Runners Are Dead From Cardiac Arrest. The New York Times; 1994.
21. Robinson J, Wilson C, Litsky F. Race Officials Confirm That 2 Died After Marathon. The New York Times; 2008.
22. Cohen SI, Ellis ER. Death and Near Death from Cardiac Arrest during the Boston Marathon. Pacing Clin Electrophysiol 2011 Oct31.
23. Thompson PD, Venero CV. A history of medical reports on the Boston Marathon: 112 years and still running. Med Sci Sports Exerc 2009 Jun;41(6):1341-8.
24. Fredberg P. 58-årig dansker død under Berlin Marathon. Ekstra Bladet; 2000.
25. Borjesson M, Urhausen A, Kouidi E, Dugmore D, Sharma S, Halle M, et al. Cardiovascular evaluation of middle aged/senior individuals engaged in leisure-time sport activities. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2011 Jun;18(3):446-58.
26. Corrado D, Basso C, Thiene G. Sudden cardiac death in athletes: what is the role of screening? Curr Opin Cardiol 2011 Dec 1.
27. Tunstall Pedoe DS. Marathon cardiac deaths : the london experience. Sports Med 2007;37(4-5):448-50.