0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Gaveguide til Garmin GPS-ure

Garmin har GPS-ure til alles behov, uanset om man løber, dyrker triatlon eller løber ultratrailløb. Men hvad er forskellen på de forskellige ure, og hvilket passer til det behov du eller den glade julegavermodtager har? Det får du svar på i guiden her.

Mulighederne er mange i Garmins store sortiment af lækre GPS-ure. Vi gennemgår her urene fra det mest enkle (billigste) til det mest avancerede (dyreste), og kommer med bud på løbeuret til lige den person, du står og skal købe en gave til.

Guiden skal ikke forstås sådan, at fordi man triatlet vil man ikke kunne blive glad for et Garmin Forerunner 35, som vi highlighter til begynderen. Guiden skal ses som en rettesnor, der tager sit udspring i den feedback, vi får fra vores kunder og fra vores erfaring og viden om urene og deres funktioner.

Sundhedsentusiasten

Sundhedsentusiasten betegner vi som ham/hende, der lever en aktiv livsstil, hvor motion er en vigtig del af hverdagen. Sundhedsentusiasten er ikke den hardcore løber eller triatlet, der har behov for at kunne registrere og analysere alle data og fremskridt, men derimod en motionist, der nyder at løbe en tur engang i mellem og som går op i, at motionen er en del af hverdagen.

Her er de lækre aktivitetstrackere oplagte. De registrerer, hvor aktiv du er i løbet af dagen, hvor mange skridt du får gået, hvor langt du får bevæget dig, og hvor mange kalorier du får forbrændt. Skal du ud og løbe en tur, registrerer GPS'en, med stor nøjagtighed, hvor hurtigt, hvor langt og hvor du har løbet. Alle data kan let uploades til en online træningsdagbog som fx. Garmin Connect eller Endomondo.

Aktitivetstrackerne fungerer også som et enkelt smartwatch, hvor du får vist notifikationer fra din tilkoblede smartphone, fx. når du modtager opkald eller SMS'er.

Her kunne Garmin Vivosmart HR være en ideel kandidat, som er minimalistisk og stilrent i designet og uhyre enkelt i brug. Det indeholder et accellerometer, pulsmåler i håndleddet samt en GPS.

 

Vivosmart HR+ fås i 3 farver: sort, lilla og blå og findes i to størrelser: Regular og Extra Large. Dog fås Extra Large kun i sort.

Begynderen

Begynderløberen er lige startet med at løbe, og vil gerne have et overblik over sine fremskridt. Vedkommende går ikke op i top-avancerede funktioner, men synes, det er fedt at kunne følge med i hvor hurtigt det går, og hvor langt han/hun er nået på løbeturen.

Her kan det anbefales at finde et ur, som kan måle disse data, vise dem i realtid på urets display ude på løbeturen og så kunne lægge det op i en træningsdagbog, som Garmin Connect eller Endomondo, så man kan følge med i sine fremskridt.

Det kunne eksempelvis være Garmin Forerunner 35. Det er et enkelt løbeur, som du kan læse mere om her. Det opfylder langt de fleste begynderes behov i et løbeur. Uret fås i fire forskellige farver og med pulsmåler på urkassens bagside, så det ikke er nødvendigt med en pulsrem om brystet.

Den garvede løber

Den garvede løber er er løberen, der har løbet noget tid, og som har fået sig noget erfaring med løb. Vedkommende stiller lidt større krav til sit løbeur end ham/hende, der lige er startet med at løbe. Den garvede løber går op i sit løb, og synes det er fedt med noget godt udstyr. Men den garvede løber behøver ikke et ur, der en spækket med funktioner, som han/hun aldrig får brugt alligevel. Det skal være lækkert og kunne det, som et godt løbeur skal kunne.

Vedkommende er med med stor sandsynlighed på udkig efter de helt enkle og vigtige løbefunktioner, som at kunne måle tid, distance, puls, tempo osv. Men den garvede løber løber også nogle intervaller, og vil derfor gerne kunne indstille uret til at guide sig igennem et træningspas. Vedkommende går også op i at formen udvikler sig i den rigtige retning, og motiveres af, at uret kan guide og give feedback på, hvordan det går, og hvor lang tids restitution man bør holde.

Her kan der med fordel kigges efter Garmin Forerunner 230 eller 235. Disse er i bund og grund ens, forskellen ligger i den håndledsbaserede pulsmåler, som er at finde i Garmin Forerunner 235, som du kan læse meget mere om her (funktionerne er de samme på 230).

Løbeentusiasten

Løbeentusiasten er ham/hende, der ikke vil gå ned på udstyr - og slet ikke på funktioner i løbeuret. Løbeentusiasten motiveres af at kunne måle og analysere alt på løbeturen. Alle løbetræningspas er nøje tilrettelagt, og alle data følges undervejs på løbeturen, og analyseres i detaljen bagefter.

Passer dette på profilen af personen, der skal gives en gave til, så kan du med fordel kigge efter Garmin Forerunner 630. Uret er det ypperste ur i Garmins løbekategori!

Her får du alle de data, som du får fra de mindre avancerede ure, plus en perlerække af funktioner, der kan hjælpe den garvede løber i bedre form, til at give en bedre løbeteknik og meget, meget mere... Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen for urets muligheder.

Triatleten

Som navnet antyder, så går Triatleten op i andet end bare løb. Triatleten både løber, cykler og svømmer, og vil gerne have et ur, der kan bruges til alle sportsgrenene. Her skal uret fungere og måle data fra alle disciplinerne. Måske endda sætte dem sammen, således at flere træningspas lapper over hinanden, så det kan bruges til en du- eller triatlon, hvor flere discipliner bliver gennemført efter hinanden.

Gælder det kun løb og cykling, og bliver de to ting ikke trænet i sammenhæng, så kan de førnævnte ure (FR35/230/235/630) godt benyttes, da de har indstillinger til dette også. Men skal træningerne sættes sammen, eller er svømning en del af de træningsformer, der bliver udøvet, så kan der være fordel i at vælge et ur, som kan måle data fra de forskellige sportsgrene - et såkaldt multisportsur. Det kunne eksempelvist være et Garmin Forerunner 735XT, der er toppen af poppen indenfor ure til triatlon. Uret har de samme løbetekniske funktioner som FR630, såfremt man benytter et pulsbælte under løbeturen.

Eventyreren

Eventyreren er vedkommende, der elsker at udfordre sig selv indenfor både løb, trialton, cykling, mountainbiking, vandring, bjergbestigning - ja, stort set alle sportsgrene, hvor det at være ude i naturen og få nogle oplevelser er det drivende element. Eventyreren søger et robust og alsidigt ur, der er godt til det hele. Det skal være spækket med funktioner til alle sportsgrene, men samtidig være pakket ind i et design, som gør, at uret også er pænt som hverdagsur - Eventyreren vil nemlig også gerne til daglig signalere, at han/hun er et aktivit menneske, der går op i sport og udeliv.

Her er Garmins Fenix et oplagt bud, da det indeholder alle funktionernerne fra triatlonuret Forerunner 735XT, samt nogle mere avancerede til udendørslivet - bare pakket ind i et robust og stilrent design.

Uret er bygget i hårdføre materialer, som kan tåle slag og stød. Ønsker du,  at uret kan tåle endnu mere, kan du vælge uret med Safirglas, som er endnu mere resistent overfor ridser og slag. Bliver uret også brugt til hverdag, kan man med fordel købe en ekstra rem til uret, som afspejler, og matcher ens outfit i det daglige.

Uret er det ypperste fra Garmin, og fås i flere varianter. Blandt andet med og uden pulsmåler i håndleddet.

Avanceret funktioner i de dyrere ure

Som nævnt i starten, så har alle de dyrere ure alle funktionerne fra de billigere samt nogle mere avanceret, som vi her kommer med:

  • Connect IQ (Findes fra FR230/235)
    Personliggør dit ur efter din stil. Hent blandt andet urskiver som passer lige ind i din stil og smag.
  • VO2 Maks (Findes fra FR230/235)
    Få feedback på din form efter hver løbetur og se med det samme, om du er kommet i bedre form.
  • Feedback på din løbeteknik (Findes fra FR630 - funktionen kræver pulsbælte)
    Få direkte feedback på din løbeteknik, så du kan forbedre og arbejde med din teknik.
  • Multisport (Findes fra FR735XT)
    Sammenkæd flere discipliner til nemme skift mellem sportsgrenene uden at skulle pause eller stoppe uret.
  • Outdoor (Kun på Garmin Fenix 3)
    Find vej, hold styr på din placering og få præcise højdeangivelser med det indbyggede kompas og barometer.

Sammenligning af urene

Ønsker du en mere komplet sammenligning af urerne, for at få det fulde overblik over, hvilket Garmin ur der kan hvad? Så kan du med fordel kigge her, hvor vi har lavet en lille oversigt over dette:

Ønsker du en helt detaljeret sammenligning over urene, så kan det anbefales at tag et kig på Garmins egen hjemmeside, hvor du kan sammenligne urene direkte op mod hinanden.

Personlig råd og vejledning

Er du stadig i tvivl om, hvilket ur der lige passer til det behov, du eller din nærmeste har? Så kom ind forbi en af vores butikker og få hjælp til, at finde ud af, hvilket ur, der matcher behovene bedst. Vi bruger selv urerne og kender dem indgående!

Du kan også booke en tid hos en af vores vejledere og springe køen over.