0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Knæskalssyndrom

Har du stikkende, jagende smerter fortil i knæet som generer dig under løb, cykling og trappegang? Har du tilmed kalveknæ og indfald i foden? Så har du måske et knæskalssyndrom.

Rasmus G. Nielsen, Fysioterapeut, PhD.

Løberknæ og springerknæ har de fleste løbere hørt om. Kendskabet til disse diagnoser gør, at man ved smerter fortil i knæet kunne foranlediges til at tro, at diagnosen er en af disse. Men faktisk er der en anden tilstand, som forekommer to til tre gange hyppigere end løberknæ og springerknæ, men ikke er nær så kendt – knæskalssyndrom. Det er vist, at 16,5 % af alle skader hos løbere er knæskalssyndrom, hvilket gør den til den hyppigste løbeskade, der findes. 

Kvinder udvikler tilstanden hyppigere end mænd. Kvindens bredere hofteparti øger vinklen i knæet (kalveknæ), hvilket sammen med nedsat muskelstyrke og -koordination, menes at påvirke knæskallen til at blive presset ned mod underliggende strukturer, som kan blive irriterede. Knæskalssyndromet debuterer oftest i 13-17 års alderen hos idrætsaktive piger. Undersøgelser viser, at op mod 40 % af alle danske piger i gymnasiet har symptomer fra denne tilstand. Debuterer tilstanden senere i livet hænger det ofte sammen med deltagelse i idrætsaktiviteter, hvor der landes på knæet (håndbold, volleyball), eller knæsiddende arbejde (rengøring, malere, tømrer mm.). Hos mange ligger tilstanden på lur, og symptomerne bliver først smertefulde, når eksempelvis løbetræning påbegyndes. 

Undersøgelse

En screeningsundersøgelse kan afsløre om du har behov for at lave supplerende øvelser, når du skal træne flere kilometer end du er vant til.

Kært barn mange navne

Knæskalssyndrom er brugt til at beskrive smerter under og rundt om knæskallen. Utallige strukturer i regionen kan være årsagen til smerter. Oftest kan smerterne tilskrives irritation af ledkapsel (synovitis), betændt slimhindefold (Plica synovialis), fedtpuder (Corpus Hoffa) eller degeneration af ledbrusk med følgende knoglekollision. For at samle betegnelserne under ét kaldes disse tilstande også knæskalssyndrom (latin: Patello-Femoral Pain Syndrome (PFPS)). Undertiden kan diagnosen også hedde PFJ syndrome, forreste knæsmerter og chondromalacia patellae. Diagnosen knæskalssyndrom bliver dermed en term, som dækker over mange smertetilstande, hvorfor patienter med denne diagnose ikke nødvendigvis oplever de samme symptomer. 

Knæskalssyndrom.

Typiske symptomer

Dagligdagsaktiviteter er ofte ikke generende, men så snart knæet belastes mere end vanligt, provokeres tilstanden og smerter opstår. Når smerten er til stede vil løb, trappegang og cykling være generende og træningen må stoppes. Det er ikke sjældent at knæleddet kan ”låse” eller ”give efter”. Nogle oplever en stivhedsfornemmelse i knæet efter længere tid i siddende stilling. Det er karakteristisk at smerterne udløses ved at presse knæskallen mod lårbenet eller trykke på knæskallens inder- eller yderside. Dagligdagsaktiviteter er ofte ikke generende, men så snart knæet belastes mere end vanligt, provokeres tilstanden og smerter opstår. Når smerten er til stede vil løb, trappegang og cykling være generende og træningen må stoppes. Det er ikke sjældent at knæleddet kan ”låse” eller ”give efter”. Nogle oplever en stivhedsfornemmelse i knæet efter længere tid i siddende stilling. Det er karakteristisk at smerterne udløses ved at presse knæskallen mod lårbenet eller trykke på knæskallens inder- eller yderside. 

Årsagerne til forreste knæsmerter kendes endnu ikke, men det skyldes sandsynligvis den generelle kropsholdning som gør, at knæskallens trækretning bliver skæv. Trækretningen kan påvirkes ved nedsat styrke i lår- og hoftemuskler, knoglernes indbyrdes placering, proneret fodstilling (det at foden falder indad), enkeltstående slag på knæet (f.eks. styrt under løbetur i skoven), gentagne fald på knæet (stregspiller i håndbold), stramhed i lårmuskel, løb nedad bakke, overvægt m.fl. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kropsholdningen alene ikke udløser skaden. Således skal der tages højde for træningsmængden, som også influerer på skadens udvikling. Øgning i den samlede træningsmængde pr. uge eller længden af den enkelte tur vil udgøre en risiko. Desto mere længden på turene forøges i forhold til vanlig længde, desto større risiko har man.

Løbesko med støtte

Støttende løbesko gør, at musklerne på knæets inderside arbejder mere. Dette er hensigtsmæssigt, da det er netop musklerne på indersiden, som skal trænes for at forebygge og behandle knæskalssyndrom.

Forebyggelse af skaden

Planlægger du at øge din træningsmængde eksempelvis frem til et motionsløb og er du kalveknæet, så vil en screeningsundersøgelse for potentielle risikofaktorer være en god idé. En fysioterapeut eller træner, med speciel indsigt i løbetræning og denne skade, vil kunne lave screeningen. Screeningen kan afsløre om du er i øget risiko for at udvikle knæskalssyndrom. Er screeningen positiv, anbefales det at supplere løbetræningen med udspændings-, styrke- og stabilitetsøvelser tre gange ugentligt. Denne træning kan med fordel udføres efter løbetræning.

Knæstillinger.

Løbeskoen har betydning

Nyeste forskning viser, at løbeskoens type (neutral-/antipronationssko) har betydning med nedsat muskelstyrke og -koordination, menes at påvirke knæskallen til at blive presset ned mod underliggende strukturer, som kan blive irriterede. Knæskalssyndromet debuterer oftest i 13-17 års alderen hos idrætsaktive piger. Undersøgelser viser, at op mod 40 % af alle danske piger i gymnasiet har symptomer fra denne tilstand. Debuterer tilstanden senere i livet hænger det ofte sammen med deltagelse i idrætsaktiviteter, hvor der landes på knæet (håndbold, volleyball), eller knæsiddende arbejde (rengøring, malere, tømrer mm.). Hos mange ligger tilstanden på lur, og symptomerne bliver først smertefulde, når eksempelvis løbetræning påbegyndes.

Kært barn mange navne

Knæskalssyndrom er brugt til at beskrive smerter under og rundt om knæskallen. Utallige strukturer i regionen kan være årsagen til smerter. Oftest kan smerterne tilskrives irritation af ledkapsel (synovitis), betændt for hvilke muskler, som bliver aktiveret omkring knæet. Hos personer med knæskalssyndrom vil en støttende sko være bedst, da musklerne på lårets inderside arbejder mere end i en neutral sko. Dette er hensigtsmæssigt, da det netop er musklerne på indersiden, som skal trænes for at forebygge og behandle skaden. Hos LØBEREN kan du få hjælp til at finde den rette sko.

Behandling af skaden

Har du erhvervet dig et knæskalssyndrom, så få hjælp til behandling. Tilstanden behandles effektivt hos 2/3 af alle patienter. For at opnå et fornuftigt behandlingsforløb, er det vigtigt at få forståelse for, hvad skaden er, og hvilken betydning den har i forbindelse med løbetræningen. Behandlingen omfatter aflastning fra de smerteudløsende aktiviteter, indtil generne er aftagende. En løbestilsanalyse er hensigtsmæssig, da videooptagelser og rådgivning vil gøre dig i stand til at se årsagssammenhænge, få en forståelse for biomekaniske forhold, undgå symptomgivende aktiviteter og på sigt forebygge tilbagefald. Ydermere skal du få en forståelse for kroppens respons på belastning, og hvornår en aktivitet har været skadelig eller gavnlig for kroppen. Der er en række øvelser, der er effektive til behandling samt forebyggelse af tilstanden. Indlægssåler og knæbind med hul til knæskallen kan også afprøves, men øvelserne er vigtigst. Tålmodighed med øvelserne er vigtigt, da det tager tid (3-6 måneder) før effekten af øvelserne kan mærkes. 

Øvelser 

Forebyggende og genoptrænende øvelser med generelt fokus på stabilitet og balance, ikke kun omkring selve knæet, men i høj grad også hele benet ifht. hoften og ankelleddet.

  • Øvelse uden elastik - øvelsens fokus er primært på balance og stabilitet omkring knæet og styrke af lårets forreste muskulatur samt balle. Det bløde underlag gør, at responset fra underlaget bliver mindre tydelig, og benet skal derfor korrigere mere for at opnå stabilitet. Derved styrkes/stimuleres muskulatur og de sensorer, der fortæller om leddenes placering.

Øvelser for knæet uden brug af elastik.

  • Øvelse med elastik - øvelsen kan udføres 360˚ rundt; på den måde vil man kunne påvirke/udfordre knæets stabilitet og balance fra alle vinkler. Standbenet får trænet stabilitet/balance/koordination – det udførende ben træner specifikt på muskelgruppen. Derfor er det en god ide at udføre øvelsen for begge ben, selvom det kun er det ene ben, der er skadet. 

Øvelserne er anbefalet af Klinik.

Øvelser for knæet med brug af elastik.