0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Løb udenom skaderne

Hvordan kommer man løbeskaderne til livs? Med udgangspunkt i forståelsen af løbets fysiske love og kroppens mekanik, giver Eivind Møller fra Klinik, sit bud på, hvordan vi med en simpel tilgang løber uden om skaderne.

Af Eivind Møller, specialist i løbe- og idrætsskader, Osteopat D.O. & fysioterapeut og partner i Klinik.

Diskussionen om, hvorfor og hvordan løbeskader opstår, og hvordan de skal behandles, har stået på længe og med den stadigt stigende interesse for løb som motionsform, stiger antallet af løbeskader desværre naturligt blandt de løbeglade danskere.

Det vurderes at ca. en 1/3 af den danske befolkning løber jævnligt, og da mængden af skader/gener, vurderes til at ramme helt op til 80% af alle løbere i løbet af et år, vil det ud fra simpel hovedregning, og såfremt statistikkerne taler sandt, betyde, at op mod en million danskere på et tidspunkt i løbet af et år bliver ramt af en større eller mindre løbeskade.

Kan vi ændre på grundlæggende faktorer ift. løbets belastning og dermed skaderisikoen, vil det derfor være interessant for alle løbere!

Skadeligningen

Hos Klinik benytter vi os af en overordnet og simpel tilgang til løbeskader for at identificere den grundlæggende årsag til løbeskaderne - vi kalder det Skadeligningen.

Skadeligningen beskriver den samlede risiko for at udvikle en løbeskade, ved at sætte de basale elementer ifm. med  løb op som en simpel ligning:

 

X x Y = Z

X = begrænsningen på kroppens mekanik og funktion

Y = løbeintensiteten eller mængden af kilometer, der bliver løbet

Z = Resultatet, som kan ses som risikoen for at udvikle en overbelastningsskade.

 

Det vil sige, at risikoen stiger, når vi enten øger løbebelastningen eller har/får en biomekanisk begrænsning, som fx. en forstuvet.

Løbets belastning set fra fysikkens verden

For at forstå baggrunden for skadeligningen, og for at kunne reducere risikoen for skader, må vi først og fremmest forstå de grundlæggende ting, der sker, når vi løber.

 

Tyngdekraften

Når vi løber, forsøger vi at undslippe tyngdekraften i et kort øjeblik. Alt efter hvor hurtigt og hvordan vi løber, rammer vi jorden med ca. 2 gange vores egen kropsvægt. Det faktum kan vi ikke ændre på - det er en simpel naturlov. Uanset om vi lander på forfoden, hælen, eller prøver andre mere eller mindre fantasifulde løbestile, så forsvinder belastningen ikke bare - den vil hele tiden være 2 gange vores kropsvægt.

Kroppens mekanik

Det er kroppens mekanik, der skal håndtere den øgede belastning ved løb. Kroppens mekanik skal forstås som kroppens led, som ankler, knæ og hofter, vores sener og muskulatur, samt til dels også nerver, kar mv. Det er netop samspillet mellem disse elementer, der udgør din krops evne til at håndtere tyngdekraftens samlede påvirkning af kroppen.

Desto mere velfungerende din krops mekanik er, desto bedre er din krop i stand til at håndtere den øgede belastning, og jo mindre er risikoen for at udvikle en løbeskade. Omvendt giver nedsat funktion i kroppens mekanik en øget risiko, og er langt den hyppigste årsag til at løbere får skader.

Lad os prøve at sammenligne løberens mekanik med bilens. Det er formodentlig de færreste, der vil sætte sig ind i en bil, der har defekte støddæmpere og bremser og køre afsted mod Rom. Lad os være ærlige og sige, at der er en del løbere, der kommer ind til os hos Klinik, som hvis de var en bil, formodentlig ikke ville komme igennem et syn hos FDM. Men alligevel løber de afsted på både halve og hele maratoner …

Graviditet og gamle skader

Graviditet (og fødselsrelaterede gener) og gamle skader er to typiske faktorer, vi ofte støder på, når vi går i dybden, og skal finde årsagen til løbeskaderne.

Dorthe er et meget typisk eksempel på, hvad der kan ske med kroppens mekanik efter en fødsel. Dorthe havde forud for sin sidste fødsel haft 20 års aktivt løb uden nogen form for skader. I forbindelse med optræning til VM halvmarathon i 2014 kom der pludselig gener i det ene ben, og især knæet begyndte at gøre ondt, og løb var ikke en mulighed. Ved gennemgang af Dorthes krop, og især området omkring bækken, ryg og hofter, viste det sig, at der var en del begrænsninger, der gjorde at det højre ben ikke kunne bevæge sig lige så frit og funktionelt som tidligere. Da vi fik korrigeret for disse begrænser, forsvandt generne omkring knæet hurtigt og Dorthe kunne genoptage løbetræningen. Problemet var formodentlig helt grundlæggende skabt ifm. med den forudgående graviditet og/eller fødsel året før i foråret 2013. Læs hele Dorthe historie på loberen.dk/løbeskader-efter-graviditet.

Mænd er selvsagt forskånet for Dorths scenarie, men den overordnede problematik med nedsat funktion som årsag til løbeskader, kommer mændene desværre ikke uden om.

Den anden typiske faktor, som rammer både kvinder og mænd, er gamle skaders indvirkning på kroppens nuværende mekanik og funktion. Et glimrende eksempel på dette er Kim, der i forbindelse med optræning til et langt trailløb, kom til skade under en skiferie, hvor han vrikkede kraftigt om på sin ene ankel. Umiddelbart gik problemet over, men efter par måneder, og en øgning i træningsmængden, begyndte underben og ankel lige pludselig at hæve op og gøre ondt. Det viste sig, at anklen reelt ikke havde genfundet sin normale funktion efter den oprindelige skiskade, og den manglende funktion i leddet, gjorde nu, at hele underbenet blev overbelastet, hvilket medførte en løbeskade. Efter en forholdsvis simpel behandling i form af mobilisering og reetablering af den normale funktion i leddet forsvandt symptomerne, og Kim kunne fortsætte sin træning. Læs hele Kims historie på loberen.dk/den-første-skade.

Dette er blot to klassiske eksempler på, hvordan løbeskader typisk opstår, og hvorfor det er så vigtigt ikke kun at kigge på, hvor det gør ondt, men i højere grad at identificere, hvor kroppens mekanik ikke fungerer, som den skal, for det er typisk i den nedsatte funktion at størsteparten af løbeskaderne ligger gemt.

Klinik løser komplekse problemer med en simpel tilgang

Vores erfaring er, at ser vi på, hvor belastningen er, tager udgangspunkt i samspillet mellem  tyngdekraft og mekanik og korrigerer og tilpasser løberkroppen derefter, så reducerer vi den samlede belastning på kroppen. Derved får skaden mulighed for at komme sig, og vi minimerer risikoen for, at den kommer igen.

Vi deler vores tilgang til løberkroppen i to hovedområder, og stiller os disse to spørgsmål:

  1. Frihed og fleksibilitet - er kroppen tilstrækkelig fri og fleksibel i forhold til den aktivitet, der ønskes udført?
  2. Styrke og stabilitet - har kroppen tilstrækkelig styrke og balance til at styre den frihedsgrad, der er nødvendig for at kunne udføre den givne aktivitet?

Samspillet mellem de to områder definerer det funktionsniveau en given krop har. Er kroppens funktionsniveau ikke tilstrækkeligt i forhold til funktionskravet, at man feks gerne vil løbe en halvmarathon, så er risikoen for at man udvikler en skade overhængende.

Test dig selv

  • Frihed og fleksibilitet - stå med fødderne lige eller evt. helt samlet. Roter kroppen om sin egen akse og mærk efter om der er forskel i spænding i kroppen, når du roterer til den ene side ifht. den anden. Er der forskel, har du formodentlig en uhensigtsmæssig funktion eller ubalance i din krops mekanik, og du bør overveje at træne eller få tjekket denne.
  • Styrke og stabilitet - stil dig på et håndklæde eller evt. blot på gulvet på et ben. Observer om der er forskel i hvor god du er til at holde balancen på dine ben. Prøv både med let strakt og let bøjet ben. Er der markant forskel på din oplevelse, bør du overveje at træne eller få tjekket din styrke og stabilitet yderligere.

Oplever du markant forskel i én eller begge tests, er du i højere risiko for at udvikle en løbeskade, såfremt du ikke tager hensyn til dette. Læs mere på loberen.dk/forebyg-skader