0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Løbeskader efter graviditet og fødsel

Kroppen gennemgår store forandringer i forbindelse med graviditet og fødsel. Forandringer, som kan have stor betydning for kroppens evne til at fungere på samme måde som tidligere, og som kan være direkte medførende til løbeskader.

Af Eivind Møller, specialist i løbe og idrætsskader, Osteopat D.O. & fysioterapeut og partner i Klinik.

Dorthe blev skadet efter fødsel

37 årige Dorthe er en habil løber med godt 20 års skadefri træning i løbeskoene og med flere store motionsløb på CV’et. Dorthe skulle løbe VM Halvmarathon den 29 marts i København, men i april 2013 fødte Dorthe sit andet barn. Fødslen gik fint, og der var kun problemer med lidt ømhed i højre balle i månederne umiddelbart efter. Men det gik over efter et par besøg hos en lokal fysioterapeut. I slutningen af 2013 begyndte der, at komme tiltagende smerter omkring højre knæ, til trods for, at Dorthe ikke havde ændret væsentligt på sin træning. Det var et åbent spørgsmål, hvorfor der pludselig kom smerter i knæet, og Dorthe kunne ikke umiddelbart se nogen grund til dem, men VM var i fare …!

I midten af januar 2014 blev smerterne så kraftige og tiltagende, at det ikke var muligt for Dorthe at løbe længere. Dorthe kontaktede klinik via skadeformularen på Klinik.dk og fortalte om hendes problemer.

Løb kræver en velfungerende biomekanik

Når vi løber, bliver vores krop udsat for en belastning, der svarer til 2 gange vores egen kropsvægt. Alt efter hvor fleksibel eller velfungerende vores krops mekanik er, vil belastningen i større eller mindre grad blive absorberet hensigtsmæssigt af kroppen.

Det er den samlede evne til at bevæge sig hensigtsmæssigt, fleksibelt og afbødende, for de kræfter vi rammer jorden med under løb, der afgør, hvor”mærket” vi bliver af løbet.  De primære stødabsorberende områder er fod, ankel knæ, hofte, bækken og ryg. 

Dorthe løber i Søndermarken.

Graviditet og fødsel sætter sine spor

De kræfter og belastninger en kvindes bækken udsættes for i forbindelse med en 9 måneders graviditet, med hormonelle og fysiske påvirkninger af led, bindevæv muskulatur og organer, skaber ofte problemer.  Lægger man dertil  belastningen fra selve fødslen, med eventuelle skader på muskelvæv og andre strukturer, er det ikke svært at forstå, hvorfor rigtig mange kvinder efterfølgende døjer med, at komme i gang med at løbe skadefrit efter fødslen.

Dorthes situation

Dorthe havde opbygget en opspænding i højre side af kroppen, som gjorde, at hendes bevægelsesmønster, når hun løb, ændrede sig. Dorthes højre hofte var blevet strammere, og drejede hele tiden lidt udad. Højre side af bækken og ryg var generelt stivere og mere øm, end hun nogensinde havde oplevet tidligere. Det kom tydeligt til udtryk, når Dorthe udførte bevægelsestests, hvor det tydeligt kunne ses, at hendes bevægelsesfrihed var begrænset. Dét, sammenholdt med Dorthes skadehistorik, som skadefri løber indtil hendes fødsel i foråret 2013, hendes beretning om lidt problemer i højre balle umiddelbart efter fødslen, vores viden om de kræfter der udspiller sig i forbindelse med graviditet og fødsel, var der en overvejende sandsynlighed for, at skævheden og spændingerne i Dorthes krop var opstået i forbindelse med graviditeten og fødslen, og var dermed den grundlæggende årsag til, at knæet værkede.

Behandlingen gik på, at få Dortes bevægelighed og funktion i kroppen til at fungere normalt igen, så hun kan blive klar til halvmaraton i København i marts.

Dorthe løber efter graviditet.

Hvorfor får ikke alle kvinder problemer med løb efter fødsel?

Vores krop er fantastisk til at kompensere for de små skævheder, men det sker på bekostning af funktionsevnen. Når der går tilpas lang tid, og vores led og muskler har skullet kompensere for meget i for lang tid, er det, at skaden opstår.

Det kan være svært at gennemskue, at årsagen til skaden måske i virkeligheden ligger i en gammel fødselsskade, eller i en belastning fra graviditeten, som har gjort, at en del af kroppens mekanik ikke har fungeret optimalt, i forhold til det vi gerne ville have den til at gøre, nemlig at løbe i Dorthes tilfælde.

Det er derfor, at en del kvinder ikke umiddelbart ser sammenhængen mellem graviditet, fødsel og den løbeskade de har pådraget sig.

For at gøre det endnu mere mystisk, så behøver en løbeskade ikke at være noget, der kommer umiddelbart i forlængelse af en graviditet og fødsel, men kan dukke op mange år senere …

Behandling af efterfødselsskader

Har du problemer med tilbagevendende løbeskader, og har du en mistanke om, at det kan være relateret til efterfødselsproblemer, er det bedste råd, at tage fat i en professionel behandler, der kan gennemskue de funktionelle sammenhænge i kroppen. Dette vil en osteopat eller fysioterapeut, med viden og fokus på dette område, kunne gøre. Oplever du kun lidt gener i forbindelse med løb efter fødsel, vil du med fordel kunne forsøge dig med styrke- og fleksibilitetstræning for benene og det funktionelle bækken til at starte med, og se om ikke en øget fleksibilitet, styrke og kontrol omkring disse områder skulle have en gavnlige effekt, som er nødvendig, for at kunne løbe skadefrit.

Dette hjalp Dorthe, der oplevede så stor smertelindring, at hun fik gang i løberiet igen – uden smerter. Om hun nåede sit mål om, at løbe VM Halmaraton i København d. 29. marts kan du se her på loberen.dk.

5 gode selvtests, der sladrer om dit funktionsniveau

Er du i tvivl om, hvorvidt du er begrænset biomekanisk efter din fødsel, som kan øge risikoen for, at du udvikler en løbeskade, kan du lave disse simple tests og iagttagelser, som sladrer om dit funktionsniveau.

  • Stå med samlede eller let indad roterede ben og drej overkroppen fra side til side. Mærk efter om du er mere begrænset til den ene side end til den anden.

Dorthe laver siderotationer.

  • Har du en tendens til at stå og ”hænge” på det samme ben, er det et fingerpeg om en skævhed.

Dorthe hænger i hoften.

  • Sidder du typisk med det samme ben over det andet, og føles det ”underligt” eller ”akavet”, at gøre det med modsatte ben, har du muligvis en skævhed.

Dorthe sidder på en stol.

  • Læg dig på ryggen, når du vågner om morgenen, og drej fødderne ind mod hinanden med strakte ben. Føles det ene ben mere stift end det andet, er det også et tegn på en skævhed eller nedsat funktion.

Dorthe ligger på ryggen.

  • Har du svært ved at holde på vandet, når du løber eller f.eks. hopper i trampolin, er det en kraftig indikation på, at dit funktionelle bækken ikke fungerer optimalt.

Dorthe hopper på trampolin.

Om skribenten Eivind Møller

Eivind Møller er uddannet Osteopat D.O. & fysioterapeut. Eivind er partner i Klinik, hvor han dagligt fungerer som specialist I løbe- og idrætsskader. Læs mere på www.klinik.dk.

Eivind Møller