0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Løbevesten - løberens hemmelige våben

Det danske vejr byder på masser af dage, hvor du kan lyne den alsidige løbevest frem for løbejakken især i overgangsperioderne forår og efterår, men også på en kølig sommerdag.

Sjovt nok er løbevesten et af de mere oversete stykker løbetøj. Den bliver ofte overskygget af sin fætter, løbejakken, men løbevesten kan faktisk rigtig meget. Den holder dig varm på overkroppen, hvor vinden ellers kan gøre dig kold og den lader dig komme af med varmen, når du er blevet varmet op på løbeturen.

Det er ofte fristende at tage for meget tøj på, fordi du har siddet stille og kroppen er kold, inden du tager ud på din løbetur, og med en løbejakke, der dækker hele overkroppen, mærker du efter få minutter ude på løbeturen, sveden pible frem. Det er lige det, du undgår, med en løbevest, fordi det er nemmere at komme af med varmen, når armene er fri.

Når du skal vælge en løbevest, er det en god idé at tænke på følgende features:

  • Vestens materiale og tykkelse
  • Åben ryg, så sveden kan dampe af
  • Velsiddende ærmegab
  • God afslutning på hoften, så den ikke kryber op
  • Smal pasform, ikke vindposeagtig
  • Lomme
  • Vindskærmet lynlås
  • Lynlåsgarage, så den ikke genere halsen
  • Vatteret hals

Tyk eller tynd?

Løbeveste fås i mange forskellige tykkelser, som passer til forskellige vejrforhold. De helt lette og tynde veste har primært ét formål: at holde vinden væk fra overkroppen. De kraftigere softshell veste og veste med dun-paneler er beregnet til koldere forhold og er derfor mere velegnede ind i vinterperioden, afhængig af, hvad man tager inden under.

For det inderste lag har nemlig en stor betydning. Kombinationsmulighederne gør løbevesten uhyre alsidig i forhold til vejr, vind og personlige præferencer. Du udskifter simpelt dit inderste lag med et inderste lag, der passer til vejrforholdene.

Så ved at justere på tykkelsen af vesten og tykkelsen og ærmelængden af det inderste lag, kan du bestemme, hvor varmt du skal have det. Dét er smart!

Se, hvad vi har af løbeveste her på loberen.dk: HERRE og DAME.

Få hjælp til dig valg

Kig forbi en af butikkerne og få en snak om, hvilken vest der vil passe til dig og dine behov. Vi står klar med erfaringer og gode råd.