0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Eksklusive London Marathon løbesko fra New Balance

Sammen med New Balance kan vi, eksklusivt i Danmark, præsentere 3 klassiske løbesko brandet til dette års 'Virgin Money London Marathon'. Det er de meget populære 890, 1500 og 1080 modeller fra New Balance.

Tidligere dækkede udtrykket "the Big 5", de 5 'største' maratonløb i verden. Efter Tokyo er kommet med er det blevet til 'World Marathon Majors' som er maratonløbene i Tokyo, Boston, London, Berlin, Chicago og New York. Alle store og søgte løb. Virgin Money London Marathon 2018 afholdes søndag d. 22. april og i den anledning har vi online og i LØBEREN København, Lyngby og Aarhus yderst elegante specialudgaver af New Balance's velrenommerede 890, 1500 og 1080 løbesko.

Virgin Money London Marathon

Det er ikke let at komme til start i London, da der hvert år er lodtrækning om de cirka 40.000 starter. Der bliver ansøgt af mere end 250.000 løbere og der trækkes så lod. Er du heldig og står klar ved start, på dagen, venter en fantastisk løbetur i det centrale London, fra Greenwich i øst, langs Themsen, Tower Bridge, finansmekkaet Canary Wharf, tilbage gennem centrum langs Themsen, Westminster og spurt og afslutning tæt på Buckingham Palace. Du glemmer hurtigt smerten i benene med alle de seværdigheder og de godt 1 million tilskuere langs ruten.

I forbindelse med London Marathon finder vi også mere end 7000 officials, 1300 toiletter, 50 ambulancer, og er du tilskuer kan du nyde mindst 80 pubber langs ruten ;-) 

New Balance London Marathon modeller

Det er tre fremragende New Balance modeller, som henvender sig til lidt forskellige behov. Vi gennemgår dem hurtigt her.

New Balance 1080 v8

Er den klassiske topmodel med rigtig god blød støddæmpning(Fresh Foam) til den neutrale løber. Så søger du komfort, suveræn pasform, masser af blød mellemsål, 8mm drop fra hæl til forfod og en sko, der skal cruise dig igennem kilometer efter kilometer på landevejen er 1080 det rigtige valg. En super flot London Edition udgave som ses her på billedet foran Tower Bridge.


Køb den online til herrer her: New Balance 1080 v8 London Edition, kr. 1.450,- 
Køb den online til damer her: New Balance 1080 v8 London Edition, kr. 1.450,-

New Balance 890 v6

Her er der tale om en relancering. Der har været efterspørgsel på denne model og 890 har 'manglet' i New Balance's sortiment de sidste år. Det er igen en neutral løbesko, men med en hurtigere responsiv afvikling og stadig med fin støddæmpning((REVlite) omend mindre end 1080. Forskellen fra hæl til forfod er 6mm, som også giver en lidt mere naturlig afvikling. Frisk forårsfarve som den ses her på billedet fra London's gader.


Køb den online til herrer her: New Balance 890 v6 London Edition, kr. 1.100,- 
Køb den online til damer her: New Balance 890 v6 London Edition, kr. 1.100,-  

New Balance 1500 v4

Med denne lækre sag er det intervaller og konkurrencer, der er i fokus. New Balance 1500 er en letstøttende race-sko med pæn støddæmpning i forhold til de helt flade racesko. Den er tænkt til de lidt længere distancer fra 5k løb og op til maraton. Den vejer 210 gram, har en fantastisk pasform og let overdel. Så der er dømt fart og fest i denne flotte racesko.


Køb den online til herrer her: New Balance 1500 v4 London Edition, kr. 1.100,- 
Køb den online til damer her: New Balance 1500 v4 London Edition, kr. 1.100,-

Konkurrence

På vores Facebook side trækker vi lod om 2 par London Edition sko. Du skal senest deltage den 22. april, når London Marathon afholdes. Se:

Vind to par New Balance London Edition løbesko