Kapitel 1: Det hele startede med...
Det hele startede med Nikes Breaking2-projekt på Formel1 banen i Monza i 2016, hvor tre udvalgte langdistanceløbere, og i særdeleshed kenyaneren Eliud Kipchoge, skulle forsøge at bryde totimersgrænsen på maratondistancen. Bevæbnet med en helt ny sko fra Nike, Vaporfly 4 %, løb Kipchoge 2.00.25 og var snublende tæt på at bryde den magiske tidsgrænse.
Nike Vaporfly 4 % var, modsat konventionelle racesko, udstyret med en stiv carbonplade placeret mellem to lag af Nikes mest energireturnerende mellemsålsmateriale, ZoomX, hvilket efterfølgende har revolutioneret teknologien bag konkurrencesko. Spol tiden to år frem til Wien i efteråret 2019, hvor Kipchoge formåede at løbe 1.59.40 til eventet Ineos 1:59 i den fjerde generation af Nikes ultimative konkurrencesko, som i den grad har forandret løbeskosindustrien.
Fysiologi
Da den første Vaporfly model landede på fødderne af de bedste langdistanceløbere i verden, var det med løfter om, at løbere ved den samme absolutte hastighed oplevede en gennemsnitlig energibesparelse på 4 % sammenlignet med konventionelle konkurrencesko (adidas adizero adios og Nike Zoom Streak) (Hoogkamer et al., 2018). Energibesparelsen, som i øvrigt varierer fra løber til løber, kan ikke oversættes direkte til en hurtigere maratontid, men estimater fremført af den førende sportsfysiolog, Ross Tucker, indikerer, at en energibesparelse på 4 % kan omsættes til en 2,7 % hurtigere maratontid (SportSci Podcast).
Biomekanik
Den famøse energibesparelse på 4 %, og muligvis mere i de efterfølgende versioner, i Nike Vaporfly er forårsaget af fire egenskaber: det bløde, men ekstremt energireturnerende mellemsålsmateriale, mellemsålens usædvanlige højde (i løbekredse kaldet stack height), carbonpladen i mellemsålen og carbonpladens kurvatur (Tucker & Finch, 2019).
Mellemsålen: Selve skummet i mellemsålen er i alle tilfælde skoproducentens mest energireturnerende materiale, hvilket betyder, at den potentielle energi, som omdannes til varme ved møde med underlaget, minimeres. Nikes ZoomX mellemsål er baseret på et materiale kaldet Pebax, der er 20 % lettere, langt mindre temperaturfølsomt og hårdheden kan i højere grad manipuleres med i forhold til sammenlignelige materialer (Pebax by Arkema, 2018).
Derudover har Nike rapporteret om en energireturnering i ZoomX på hele 85 %, mens Saucony rapporterer om målinger på 88 % i deres Endorphin-serie, hvilket er langt højere end i klassiske materialer. Det stiller ganske enkelt et mindre metabolisk krav til muskulaturen.
Stack height: Mellemsålsmaterialet i carbonskoene er produceret i en relativt lav densitet, hvilket betyder, at skoens vægt holdes på et minimum. Flere af skoene har en usædvanlig høj mellemsål, som medfører en længere non-biologisk benlængde uden en forøget masse. Et studie har fundet en øget skridtlængde ved samme absolutte hastighed (Barnes & Kilding, 2019), muligvis forårsaget af et øget ”bagspark”, hvilket kan være relateret til skoens stack height. Et studie indikerer, at løb i Vaporfly-skoen resulterer i et større vertikalt udsving, hvilket betyder længere skridt (Hunter et al., 2019). Det er også forbundet med en ringere løbeøkonomi, med mindre den ekstra energi til det større udsving er forårsaget af en højere energireturnering af selve skoen.
Carbonpladen og dens kurvatur: En stor del af energibesparelsen skal sandsynligvis tilskrives den stive carbonplade, som medfører et lavere energiforbrug i storetåens led i forbindelse med afsættet (Farina et al., 2019). Tidligere forsøg med flade carbonplader har omvendt vist et reciprokt øget energiforbrug i ankelleddet, men ved at bøje carbonpladen forsvinder det øgede energiforbrug i ankelleddet, hvilket leder til en samlet energibesparelse.
Kapitel 2: Hvad kan de?
Siden Vaporfly tog løbeverdenen med storm har samtlige øvrige skoproducenter arbejdet på højtryk for at udvikle sko, der kan matche Nikes hidtidige suverænitet. Hoka One One har allerede CarbonX, Brooks har Hyperion Elite, og nu har Asics, New Balance og Saucony fuldt trop, mens adidas har sin på vej. Den postulerede energibesparelse betyder, at en given løber vil kunne løbe hurtigere ved det samme absolutte energiforbrug og dermed også løbe hurtigere på en given lang distance. En åbenlys fordel ved carbonsko er også den lave vægt, hvor utallige undersøgelser har vist en forringet løbeøkonomi, des tungere løbeskoen bliver.
Nyere studier peger også i retning af, at løberne med en kortere kontakttid, som betyder en bedre løbeøkonomi, sparer mere energi sammenlignet med løbere med længere kontakttid (Hunter et al., 2019). I kontrast til dette fund indikerer andre studier, at løbere, der lander på hælen, ligeledes får større gavn af skoen, sammenlignet med løbere, der lander på for- eller midtfoden (Hoogkamer et al., 2018). Carbonskoens effekt er i høj grad individuel, og det er endnu ikke fastlagt, hvilken type løber og løbestil, der får mest ud af skoens energibesparende egenskaber – omend der er en effekt på alle.
Til hvem?
Carbonskoene er primært rettet mod løberen, der ønsker at optimere sin præstation, men carbonpladens stive natur betyder, at skoen bliver mere stabil trods det bløde og ofte ustabile mellemsålsmateriale. Et videnskabeligt studie har påvist, at man oplever mindre muskulær ømhed efter at have brugt carbonsko i træningen sammenlignet med klassiske mængdetræningssko (Kirby et al., 2019). Hvis muskelskader minimeres, vil kroppen også kunne restituere hurtigere og dermed hurtigere være klar til at træne hårdt eller langt igen.
Hvornår?
På trods af at denne nye type af sko som udgangspunkt er tiltænkt rollen som konkurrencesko, bør de fremover inkluderes som et træningsredskab, der kan bruges i dagligdagen. Hvis kroppen kan restituere hurtigere, vil det gøre carbonskoen til et oplagt valg til intervaller, tempoture og længere ture. Størstedelen af carbonskoene er som udgangspunkt udviklet til konkurrence, men flere producenter kommer ligeledes med øvrige modeller, der kan bruges på lige fod med traditionelle løbesko i træningen. Om carbonskoen øger (eller for den sags skyld sænker) skadesrisikoen via eksempelvis mindre grad af stabilitet eller ændret løbestil er endnu uvist.
Rekorder
Hvis ikke de videnskabelige studier og den påviste energibesparelse er tilstrækkeligt argument til at stikke fødderne i et par carbonsko, så kan verdensrekorderne på halvmaraton af Geoffrey Kamworor og maraton af Eliud Kipchoge og Brigid Kosgei nok øge sandsynligheden. I 2019 løb 21 ud af de 21 mandlige løbere, der havnede på podiet til de syv største maratonløb i carbonsko, og billedet var lignende hos kvinderne med 18 ud af 21. I 2016 inden Nike Vaporfly kom på markedet løb 132 mænd under 2:10 på maraton, mens Vaporfly-effekten var til at se i 2019, hvor tallet steg til 217. Kvinderne løb også hurtigere, hvor 242 i 2019 brød 2:30-grænsen sammenlignet med 132 i 2016. Et groft estimat af fysiologen Helmut Winther peger i retning af en gennemsnitlig forbedring på maratondistancen på 1 min og 45 sekunder (Winther, 2019).
Også på den danske løbescene tegner der sig et lignende billede, hvor 11 mænd løb under 1:10 på halvmaraton i 2016, mens hele 36 præsterede samme bedrift i 2019. 12 danske kvinder løb i 2016 under 1.22 på halvmaraton, men i 2019 var tallet fordoblet til 24 atleter. Effekten lader ikke til at udeblive hos subeliten og motionister, og på maraton er forbedringen af resultater ligeledes slående. Den manglende effekt hos de danske maratonkvinder kan sandsynligvis forklares af andre faktorer.
Kapitel 3: Teknologisk doping?
Teknologisk doping?
Som løbere, tilskuere og fans af løbesporten vil vi gerne underholdes, og hurtige tider er som regel lig med god underholdning, men vi vil også gerne se den bedste løber vinde, og ikke løberen med den bedste læge, de bedste sko eller lignende. Verdensrekorderne, energibesparelsen og de generelt hurtigere tider medfører naturligvis også det uundgåelige spørgsmål; er carbonsko teknologisk doping? I det internationale atletik forbunds (World Athletics) reglement vedrørende landevejsløbesko står der, at enhver sko; ”…must be reasonably available to all in the spirit of the universality of athletics and must not be constructed so as to give athletes any unfair assistance or advantage.” (World Athletics, 2020) og at alle sko skal være tilgængelige på markedet for alle atleter i en periode på fire måneder, inden den må benyttes i officielle konkurrencer. Fordelene ved at løbe i carbonsko kan der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved. Derfor har World Athletics per 31. januar 2020 ligeledes indført nogle teknologiske restriktioner for konkurrencesko, som siger, at mellemsålen ikke må være tykkere end 40 mm, og at der kun må placeres én carbonplade i mellemsålen. Ingen af carbonskoene i LØBERENs sortiment er forbudt at bruge i konkurrence.
Fremtiden med carbonsko
Året 2020 bliver en klar forsættelse af den seneste innovative udvikling hos de resterende skoproducenter, hvor carbonplader dominerer løbebilledet. Når det er sagt, er der relativt store forskelle i løbeoplevelsen på de forskellige carbonsko, hvor særligt stack height er en af de faktorer, der adskiller for eksempel adidas adizero Pro fra Nike Vaporfly. De energireturnerende mellemsålsmaterialer medfører derudover også sondrede fornemmelser, da graden af blødhed varierer i høj grad fra producent til producent.
En ting er sikkert. Det er, at der kan ikke længere herske tvivl om, at bøjede carbonplader i blødt og responsivt mellemsålsmateriale er kommet for at blive. Teknologierne er efterhånden bakket op af adskillige studier, et utal af verdensrekorder og et generelt højere niveau på de lange distancer. Carbonplader har faktisk været brugt i pigsko i flere år, men med teknologiens gennembrud på de længere distancer, kommer vi helt sikkert til at se en lignende udvikling på de kortere distancer. New Balance har allerede den mile-specifikke model 5280 på markedet, og trenden ser også ud til at smitte af på banen og kortere landevejsløb.
Ulemper ved carbonsko
Overordnet set er carbonskoene dyrere end konventionelle løbesko, hvilket dels kan tilskrives mængden af innovative timer og test af prototyper, og dels det ofte meget dyre mellemsålsmateriale. Derudover er holdbarheden på carbonskoene ofte langt kortere end traditionelle løbesko, på grund af mellemsålens kostbare materiale, hvor den energireturnerende effekt meldes om at forsvinde efter allerede 200-300 km. Mellemsålen i producenternes ”take-down” modeller er ofte konstrueret i flere forskellige materialer for netop at øge skoens holdbarhed.
Om carbonsko øger skadesrisikoen er endnu uvist, men manglende stabilitet og eventuelt en ændret løbestil, som synes at være evident med Nike Vaporfly på fødderne, kan potentielt fremprovokere overbelastningsproblemer.
Det synes vi om carbonsko
Thomas Ehlers, læge, eliteløber og LØBEREN sponsoreret: ”Jeg synes, Vaporfly skoene er meget specielle at have på. Ikke dårlige, men specielle. Den tykke sål og lave vægt mærker man øjeblikkeligt, når man begynder at løbe. Det er tydeligt at mærke, at man får mere energi tilbage hver gang, man tager et skridt sammenlignet med almindelige sko. Jeg synes klar, de er bedst på lange distancer fra 10km og op.”
Emil Jønsson, studerende, hobbymotionist og ansat i LØBEREN: ”Kombinationen af den bløde men på samme tid afstivede sål giver følelsen af at få energi retur, som ingen andre racesko kan sammenlignes med lige nu. Vaporfly er en behagelig sko, som samtidig inviterer til at løbe stærkt, og når jeg tager den på, ved jeg, at der ikke er nogle undskyldninger.