0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Aeropex - Et innovativt løbeheadset fra AfterShokz

Med et AfterShokz-headset har man innoveret måden, vi lytter til musik på, når vi løber. Det er både en teknologisk innovation, men det er også mere forsvarligt, når vi bevæger os rundt i trafikken. Med headsettet kan du nemlig både høre musik og støjen fra trafikken. Bliv klogere på, hvordan det kan lade sig gøre i denne artikel.

AfterShokz Aeropex er en ny måde at høre musik, når du løber. Det er det, fordi du hører musikken gennem kindbenene og ikke direkte i øregangen, som vi normalt kender det fra vores headset. Nogle løbere har svært ved at have de klassiske headset, vi kender fra vores smartphones siddende godt fast i ørene, mens nogle er nødt til at løbe med hørebøffer.

Aeropex-headsettet sørger for, at du undgår problemer med headset, der falder ud eller store hørebøffer, der for nogle ikke er rare at løbe med - især her om sommeren, hvor det bliver varmt at have omsluttet ørene. De ting har AfterShokz fundet en løsning på.

Det man har gjort er at skabe en teknologi, der sender vibrationer gennem en knogleledning ved kindbenene, så du opfanger lyden direkte i dit indre øre og går altså forbi din trommehinde. Du kan sammenligne det med den måde, du hører din egen stemme, eller lyden, når du nyder noget knasende mad.

Det betyder, at du får en soleklar lydoplevelse, der ikke afskærmer lyden fra dine omgivelser. Det er især et godt træk, når du bevæger dig i trafikken, hvor det er vigtigt, at du kan høre bilerne. En sikker løsning, der ikke går på kompromis med den gode lyd.

Headsettet Aeropex fra AfterShokz er også et let headset på kun 26g. Derfor løber du med noget udstyr, du stort set ikke bemærker, men det betyder ikke, at headsettet sidder dårligt fast. Det har en fed pasform, der passer til alle løbere og bevæger sig minimalt under løb.

Skulle det gå hen og blive regnvejr (som jo langt fra er et ukendt fænomen i Danmark...), så er headsettet heldigvis også vandafvisende, ligesom det også er støvafvisende, og du skal derfor heller ikke være nervøs, hvis du løber nær sand, og det blæser lidt op.

Du skal heller ikke være nervøs, hvis du skal være væk hjemmefra i længere tid. Aeropex har en batterilevetid på otte timer, så snør du bare skoene og kom godt afsted, selvom der går lidt tid, før du kan oplade igen. Med headsettet kan du klare både opkald, musik, podcast og hvad du ellers vil lytte til hele dagen. Du kan snildt klare opkald med et Aeropex-headset. Der er nemlig mikrofon i, så lyden også går klar igennem til den person, du taler med.

Alt i alt et fremragende, innovativt headset, der sikrer dig en sikker løbetur uden, at du går på komprimis med god lyd. Kom ind i en af vores butikker og prøv headsettet på. Vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål, du måtte have om headsettet, og vi elsker at dele ud af vores gode råd til at bruge dem.