0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Craft Active Extreme X Baselayer: En uundværlig vinterdel

Når du går i gang med at optimere din løbegarderobe, tænker du nok typisk over, hvilke sko du skal have, og hvad der findes af fede løbeshirts og -shorts. Du tænker måske også over, at du skal have tøj til alt slags vejr – og her kommer et effektivt baselayer ind i billedet. Et baselayer er nemlig en essentiel del af din løbegarderobe, når du først har prøvet én tur med et.

Hvorfor er det så godt at løbe med baselayer?

Det er der lidt forskellige grunde til. Det overordnede formål med et baselayer er at kontrollere din kropstemperatur, så du hverken blive for kold eller varm under din aktivitet. Det betyder, at et baselayer transporterer sveden væk fra kroppen, når det er koldt, så du holder på varmen. De fleste af os har prøvet at løbe om vinteren og på trods af kulden, begynder du at svede. Bliver den sved ikke ledt væk fra kroppen, bliver det hurtigt koldt, og det nedregulerer din kropstemperatur. Det er sjældent rart, og når kroppen temperaturregulerer, koster det dig yderligere energi.

Active Extreme X fra CRAFT er designet til at hjælpe dig til en behagelig træning i milde til kolde forhold. Det er designet til at være effektivt under selv de hårdeste træningspas – og det er designet til at hjælpe dig med at optimere optimalt.

Hvordan sørger man for det?

Som sagt er et baselayer designet til at holde din krop i den rigtige temperatur, så du hverken overopheder eller bliver kold. Active Extreme X er et langærmet baselayer, der er designet i genanvendt polyester med en såkaldt Coolmax Air Technology. Den teknologi sørger for, at du får optimal temperaturregulering, høj komfort og et hurtigtørrende baselayer. Det kan måske lyde banalt, men når din krop får hjælp til at holde sig i det rette temperaturvindue, bruger du ikke unødig energi – den energi kan du i stedet udnytte til at løbe hurtigere eller længere i din jagt på at blive bedre.

Active Extreme X er lavet i et tyndt, elastisk genanvendt materiale i rundstrik, så den passer til den enkelte krop og generer dig mindst muligt, når du er i bevægelse. Det ergonomiske fit sørger sammen med mesh-paneler for, at din krop får ventilation, hvor den har mest brug for det.

Forskellige baselayers har forskellige egenskaber, og det vil derfor også variere, hvordan du optimalt set bruger dit baselayer. I Active Extreme X er komforttemperaturen på mellem -5 til 10 grader, men det afhænger også af, hvem du er som type – og hvilken intensitet du skal træne i. Nogle fryser mere end andre, og derfor skal du også tage højde for, hvad din komforttemperatur er, når du løber – for nogle skal det være varmere for at bruge et baselayer, mens det for andre skal være koldere.

Hvem henvender et produkt som dette sig primært til?

Det henvender sig sådan set til alle. Vores krop fungerer alt andet lige på samme måde – uanset om du løber ti eller to gange om ugen. Til dig, der søger konstant forbedring og går op i de mindste detaljer, kan du med et ordentligt baselayer blive helt skarp på at give din krop de bedste forudsætninger for at præstere optimalt.

Løber du et par gange om ugen, kan et baselayer hjælpe dig til at mere behageligt oplevelse. Som artiklen var inde på i starten, er det ikke specielt behageligt, når din krop ikke temperaturregulerer – specielt i de kolde vintermåneder, hvor din krop kæmper for at finde den rigtige temperatur under din aktivitet. Det betyder mere koldt sved, en koldere krop og ubehageligere følelse på huden.

Active Extreme X er til dig, der gerne vil have et baselayer, du kan bruge til flere forskellige sportsgrene. Det kan være, at du både løber, cykler og vandrer. Det er til dig, der elsker at være udendørs i længere tid og gerne vil have et baselayer, der optimalt udnytter din kropsenergi og giver dig de bedste forudsætninger for at præstere.

Når du først har dyrket din sport med et korrekt baselayer, dyrker du den næppe uden igen. Et baselayer er en ofte overset del i mange løbegarderober. A silent hero.