0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Anmeldelse: adidas Boston 10 vs. Adios Pro 2

Vores ambassadør, Thomas Underbjerg Olesen, har testet de to sko fra adidas for at finde ud af, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvordan de passer til forskellige træningspas. Læs med her og bliv måske lidt klogere på de to populære løbesko fra adidas.

Jeg har løbet i mere end 8 år og selvom, at jeg efterhånden har mistet overblikket over, hvor mange forskellige løbesko, som jeg har prøvet at løbe i, kan jeg alligevel nemt huske, hvor mange par løbesko fra Adidas, som jeg har haft. Fire par. Jeg har nemlig ikke løbet specielt meget i sko fra den tyske gigant. Nu sidder du måske og tænker, at det ikke ligefrem er den oplagte start på en anmeldelse af to par Adidas-sko, men selvom at grundlaget for sammenligninger til tidligere modeller er sparsomt, vil jeg alligevel forsøge at videreformidle mine tanker og oplevelser omkring de to løbesko, som dette indlæg skal handle om, nemlig Boston 10 og Adios Pro 2.

Lad os starte med at smide det faktuelle stats på skoene på bordet med det samme til dem, der gerne vil dykke ned i disse tal:

Boston 10

  • Hældrop: 10 mm.
  • Vægt: 280 gram.

Adios Pro 2

  • Hældrop: 10 mm.
  • Vægt: 215 gram.

En hurtig beskrivelse af de to sko er, at Boston 10 er den nye udgave af en sko, som Adidas har haft i deres sortiment igennem flere år, hvor Adios Pro 2 er den anden udgave af Adidas’ carbonsko. 

Jeg har tidligere haft et par Boston-løbesko, og da jeg åbnede æsken med Boston 10 ligner det ikke en opgraderet udgave af en tidligere sko. Det er nærmest en helt ny sko. Ja, det er faktisk en helt ny sko. For hvor de første ni udgaver af Boston har været flade og lette trænings- og racesko, så er Boston 10 en solid sko, der både i forhold til udseende og vægt ligner en solid sko. Og Boston 10 er en solid sko. På en virkelig god måde synes jeg. Forskellen er i den grad til at få øje på. Hvor de tidligere Boston-sko har haft en tynd sål, så har den nye Boston en langt højere højde på sålen. Det giver naturligvis en følelse af, at blive “klodset” lidt op i forhold til et par flade sko og det kan i nogle tilfælde betyde, at man ikke helt har den samme fornemmelse for underlaget når man løber. Nogle kan lide det. Andre bryder sig ikke om det. Jeg kan godt lide det. Jeg kan både lide det udseende, som denne type sko har og jeg kan især lide den gode følelse af støddæmpning, som et tykt lag skum i sålen giver. 

Derudover har Boston en carbonplade i hælen og det, som Adidas kalder for “energy-rods” i forfoden, som egentlig dækker over nogle “stænger” af carbon, der følger foden - og “energy rods” lyder nok også mere salgsbart end kulfiber-stænger. Kombinationen af en sko med god støddæmpning og så den fremdrift, som skabes af kulfiberet i sålen, fungerer virkelig godt. Jeg har løbet ture i et tempo fra let løb til halvmarathonpace og den fungerer til begge dele og alt derimellem. For selvom det er en sko, der vil fremad og giver mig lyst til at løbe stærkt, så er den også god at løbe rolige ture i. Det er måske ikke lige det formål, som designerne hos Adidas havde i tankerne, da de fremstillede denne sko og ville måske nærmere fremhæve Ultraboost, som den perfekte sko til dette formål.

Derudover føles sålen så tilpas alsidig, at den leverer vare på både asfalt, grus og skovstier og med mindre du gerne vil ud og løbe på de små spor i skoven, er Boston 10 en perfekt all-round sko, selvom at den vel egner sig særligt godt til tempo-træning. Jeg kan godt lide sko, der kan det meste og er sjove at løbe i. Sådan en sko er Boston 10 og så synes jeg egentlig at tempoet, som løbeturen foregår i er underordnet.

Nu bevæger vi os væk fra Boston 10 og over til Adios Pro 2. Det mest slående ved disse to sko, er ligheden i udseendet. For de ligner hinanden af udseende og de ligner til dels også hinanden i opbygningen.

Adios Pro 2 er anden generation af carbonsko fra Adidas. Den har en carbonplade i sålen, energy-rods i forfoden og det samme effektive skum, som i Boston 10. Jeg har løbet i flere forskellige modeller af carbon-sko og det var med spænding, at jeg løb min første tur i Adios Pro 2. Hvordan ville den føles at løbe i, når jeg sammenlignede med de andre sko, jeg havde prøvet? Og lad os bare slå det helt fast med det samme… Den efterlader ingen bristede illusioner eller uindfriede forventninger på nogen måde. Den leverer præcis det, som jeg forventede fra første skridt. Den er let at løbe i. Den føles let på foden. Den sidder perfekt omkring foden uden at stramme eller sidde for løs. Den er sindssygt responsiv og den giver den særlige følelse af, at foden nærmest eksploderer væk fra underlaget igen. Og hvor Boston 10 var en sko, som jeg også har løbet lette ture i, er det her en sko, som indbyder til at skubbe til tempoet i. De er skabt til at løbe stærkt. Og de er vanvittigt sjove at løbe stærkt i. 

Sålen på skoen er mere minimalistisk end på Boston 10. Jeg har kun løbet på asfalt og løbebånd i skoen, og selvom jeg ikke tænker, at det ville være et problem at løbe på grus i denne sko, så kunne jeg måske været bekymret for, at det ville slide unødigt på sålen. Overdelen er også tyndere, men føles som sagt rigtig godt på foden. Det meste på denne sko signalerer, at det her er en sko til de hurtigste træningspas og ideelt set til de dage, hvor man skal ud og løbe stærkt med et startnummer på brystet. 

Jeg har siddet og tænkt over eventuelle ulemper ved skoene. En ting, kan måske være, at Boston 10 kan føles en smule “hård” i sålen i modsætning til andre modeller. Det har ingen betydning for belastningen for benene på grund af den gode støddæmpning og komfort, men kan måske betyde noget for oplevelsen for nogle løbere. Til gengæld er Boston 10 og Adios Pro 2 i den klart billigere end af skalaen, hvis man sammenligner med lignende modeller fra andre mærker.

Det kan være sjovt at løbe stærkt. Jeg kan godt lide det og selvom begrebet “stærkt” jo er ganske individuelt, så synes jeg, at det er en fed følelse at se omgivelserne bevæge sig hastigt forbi og mærke åndedrættet blive mere overfladisk. Jeg behøver ikke tænke over mine bevægelser. Kroppen bevæger sig selv. Det er følelsen af, at benene selv skaber fremdrift og resten af min krop følger naturligt med. Lige i de øjeblikke kan jeg mærke, hvorfor det er så fedt at løbe. Og de øjeblikke skabes ikke udelukkende af en god løbesko - men de kan være med til at skabe det rette rum for at ramme denne tilstand.