0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

New Balance FC Super Comp Trainer: Hurtig sko til de hurtige træninger

Markedet for carbonsko bliver større og større. Typisk drejer det sig om rendyrkede konkurrencesko, men med sin nye Fuel Cell Super Comp Trainer udnytter New Balance carbonpladeteknologien til at udvikle en træningssko, der er helt oplagt til dine hurtigere træningspas – ikke kun konkurrencedagen. Lær alt om den her.

Løbeskoen med det knap så mundrette navn, New Balance Fuel Cell Super Comp Trainer, er en ny løbesko fra New Balance, som er til dig, der søger en ny træningssko til dine hurtige løbeture. En sko, der er bygget til fart, men robust nok til at være din nye træningsmakker på almindelige træningspas.

Hvordan er mellemsålen?

Det mest interessante ved Fuel Cell Super Comp Trainer er mellemsålen. Den består af New Balances berømte Fuel Cell-materiale, der er inddelt i to lag. Mellem de to lag er den stive carbonplade, som giver høj energireturnering og er afgørende for farten i skoen. Teknologien kalder New Balance for ”Energy Arc technology”. Du får altså en høj mellemsål, der giver en blød og responsiv løbeoplevelse.

Frem for at minimere vægten på skoen for at gøre den endnu hurtigere (som i konkurrencesko), har New Balance i stedet valgt at gøre mellemsålen mere robust, og det betyder altså en løbesko, som er holdbar nok til at bruge på træningsturene. Vægten er oppe på 303g (US9).

Hvordan er overdelen?

Overdelen består af et letvægts-knit-materiale, som svøber sig rundt om foden. Den er udviklet som en ”sok”, der sidder tæt hele vejen rundt. Det tynde knit-materiale gør, at skoen er ekstrem åndbar at have på, mens den fleksible pløs lægger sig tæt op ad din vrist. Du får en overdel, som sidder tæt på foden og føles let og hurtigt.

Hvem henvender den sig til?

New Balance Fuel Cell Super Comp Trainer er til dig, der søger en træningssko til dine hurtige løbeture. Måske du savner en hurtig løbesko, der er mere holdbar end konkurrenceskoene og derfor snildt kan bruges til dine ugentlige intervaller eller tempoture.
Det er en neutral løbesko, så er du vant til at løbe i pronationssko, er det en god idé at kigge forbi en af vores butikker og lade os analysere din løbestil i den. På den måde er du sikker på, at om det er en god idé for dig at løbe i den.