0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Vi varmer op til KBH Halv med ny butik

September i København er blevet synonym med løb. 25.000 løbere fra hele verden stiller op til det store gadeløb, og vi har i september lejet et lokale i Pilestræde, der bliver centrum for et hav af løbeevents. Så er halvmaraton-måneden sparket i gang.

Tidligere i august blev det officielt, at København danner rammen om VM i halvmaraton 2026, og det giver endnu et markant løft til en by, der for alvor er ved at etablere sig som både et socialt og atletisk Mekka for løb.

I forbindelse med halvmaraton åbner vi ny butik hele september i Pilestræde, der fungerer som samlingspunkt for løbefællesskaber, produktinnovationer og nogle af verdens største brands, der kommer på besøg med sine nyeste kollektioner.

I popup-butikken kan du opleve Salomon, der helt unikt lancerer sin nyeste innovative carbon-løbesko, som du eksklusivt kan prøve, se og købe. Du kan opleve besøg fra Oakley, der viser sine nyeste sportsbriller frem. Du kan opleve Nikes nyeste løbeudstyr, og vores popup-butik får også dansk besøg fra det københavnske brand, Saysky, der viser sit nyeste løbetøj frem.

Et samlingspunkt for løbere hele september

Butikken i Pilestræde bliver samlested for alle, der elsker løb. Det er et supplement til vores normale butik på Nørre Farimagsgade, hvor man fortsat kan handle alt i udstyr til løb og forberede sig på sine 21km. i det københavnske gader. Vores popup-butik er centrum for sociale løbeture, testløbeture, udstillinger og alt muligt andet spændende”, siger vores direktør, Ebbe Møller Nielsen.

Der er mulighed for at slippe kreativiteten løs og få unikt tryk på sit tøj og klistermærker som et evigt minde om byen og Københavns Halvmaraton. Vi har en række forskellige grafiske elementer med, så besøgende kan designe deres tøj præcist som de ønsker – inklusiv en personlig sluttid fra et overstået løb.

Butikken er åben fra mandag til fredag hele september i tidsrummet 10:00-18:00 og lørdag 10:00-16:00, hvor alle er velkommen til at kigge forbi og blive klogere på de nyeste trends inden for løb. Ønsker man at deltage i et af de mange arrangementer i Pilestræde, kan man følge med på vores Facebook og Instagram-profil.