0
Unique selling points
Fri fragt på alle ordrer
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Leon tester ASICS GEL-Kayano 31

ASICS GEL-Kayano, også kendt som kongen af pronationssko, er en ikonisk løbesko, som har gennemgået flere opdateringer gennem årenes løb. Den nyeste sko på stammen er Gel-Kayano 31, som Leon, der er butikschef i Løberen Lyngby, har testet for at blive klogere på, hvordan den adskiller sig fra tidligere udgaver. Du kan læse mere om hans oplevelse med skoen her.

Det er ingen hemmelighed, at GEL-Kayano er en sand klassiker fra Asics, som gennem årene har gennemgået adskillige opdateringer. Jeg har løbet mange kilometer i de tidligere versioner og har altid værdsat skoens fremragende støddæmpning og stabilitet. Dette er også tilfældet med den nye GEL-Kayano 31.

Fakta

  • Løbestil: Overpronation
  • Mellemsål: FF Blast+ ECO
  • Overdel: Engineered Stretch Knit
  • PureGEL-teknologi i hælen
  • 4D Guidance System
  • Vægt: 305g (mænd US9)
  • Drop: 10mm (40/30mm)

Stabilitet og komfort

GEL-Kayano 31 har 20% mere mellemsålsmateriale end sin forgænger, hvilket giver ekstra støddæmpning og lever op til GEL-Kayano-seriens vartegn om støtte og komfort. FlyteFoam Blast+ mellemsålen leverer en fremragende energireturnering, og skoen føles behagelig med ingen tvivl om dens gode support. 

4D Guide System

En af de mest bemærkelsesværdige teknologier i GEL-Kayano 31 er 4D guide systemet, som kombinerer stabilitet og komfort ved at fokusere på fire dimensioner: bredde, længde, dybde og tid. Dette system skaber en stabil og støttende løbeoplevelse:

  • Bredde: En bredere base for øget stabilitet.
  • Længde: Strategisk formet mellemsål for at mindske overpronation.
  • Dybde: Dybere hælplacering for en mere støttende landing.
  • Tid: Energetisk skum på indersiden reducerer pronationsfasen og mindsker stress.

Yderligere har Asics forbedret brugervenligheden med en ny “strikkravekonstruktion”, som gør, at skoen føles meget behagelig at træde ned i. En engineered mesh-overdel sørger for god ventilation, mens den nye HYBRID ASICSGRIPTM ydersål forbedrer skoens greb og blødhed.

Personlig erfaring

Selvom Kayano 31 nok er mere tiltænkt den lidt tungere løber, som har brug for både støtte og støddæmpning, har den altid været en del af mit skoudvalg. Den er dog ikke længere mit førstevalg, men på de dage, hvor jeg skal løbe en længere, rolig tur, er den et fremragende valg. Skoen føles behagelig fra første skridt, og man er ikke i tvivl om den gode support, den giver.

Asics GEL-Kayano 31 er perfekt til løbere, der har brug for stabilitet uden at gå på kompromis med komforten - uanset distancen.