Vi overdriver ikke, når vi siger, at vi i virkelig lang tid har glædet os til at få fingrene i Adizero Adios Pro 4. Den har virkelig været længe ventet, og det er der en god grund til. På adidas' tyske hovedkontor i Herzogenaurach har man nemlig arbejdet intenst med at levere en opdatering, der fortsætter serien ekstremt høje niveau, og derfor har Pro 4 også været udsat et par gange - men nu er den her snart.
I dag skriver kalenderen 25. september 2024. Det er i dag, at adidas løfter sløret for den nyeste udvikling af sin podium-dominerende Adizero Adios Pro-serie: Adizero Adios Pro 4. Ved at kombinere en gennemprøvet race-vindende teknologi med nye, fartfokuserede designelementer, er skoen udviklet til at hjælpe løbere med at sætte rekorder – uanset om det er en verdensrekord eller en personlig rekord.
Til januar 2025 kan du glæde dig til at få fingrene i den i Løberen. Herunder kan du blive klogere på, hvilke opdateringer du kan glæde dig til.
Banebrydende opdateringer
Den nye Adizero Adios Pro 4 er udviklet på adidas’ Innovation Lab i Herzogenaurach, Tyskland, og den har været gennem omfattende tests blandt både amatører og eliteatleter i Iten, Kenya, Japan og USA. Blandt de vigtigste forbedringer er:
- Ny Rocker-Geometri: Ja, hvad betyder det overhovedet? Det betyder, at adidas har arbejdet med levere et forbedret såkaldt "forfodsrul", der giver dig bedre fremdrift, når du løber. Inspireret af verdensrekord-skoen, Adizero Adios Pro Evo 1, har Adizero Adios Pro 4 en "forfods-rocker", der er placeret 60% inde i skoens længde. Designet er laboratorietestet for at øge dinfremdrift og forbedre løbeøkonomien. Skoen har også en fuldlængde Lightstrike Pro mellemsål, som giver en lettere og blødere fornemmelse under løb.
- Lightlock overdel: Skoens overdel er fremstillet af et let, énvejs stræk-vævet mesh, som adidas introducerer for første gang. Sammen med såkaldte låsebånd inde i skoen, giver det en tæt og sikker pasform selv ved høj fart. Desuden har skoen et nyt snøresystem, der sikrer optimal fastlåsning af foden.
- Lighttraxion ydersål: Ved at analysere fodens kontaktmønstre hos adidas’ topatleter har brandet skabt en ny ydersål med et mønster, der giver greb, hvor det er mest nødvendigt.
Kommentar fra adidas
Charlotte Heidmann, der er Global Category Director Running Footwear hos adidas, udtaler:
"Vores Adios Pro-serie er skabt med ét mål for øje: at hjælpe vores eliteatleter og ambitiøse løbere med at løbe hurtigere end nogensinde før og jage deres egne rekorder – uanset om det er Peres Jepchirchir, der slår verdensrekorden for kvinder, eller en klubløber, der forbedrer sin personlige rekord. Det viser vores utrættelige engagement i at skubbe grænserne for at hjælpe vores atleter med at omskrive historien. For når vores atleter bliver hurtigere, innoverer vi for at gøre dem endnu hurtigere".
En tradition med rekorder
Siden lanceringen af Adizero Adios Pro-serien i 2020, hvor to verdensrekorder blev slået i Valencia og Prag, har denne sko domineret podierne ved store maratonløb. Flere vindere af World Marathon Majors har løbet i Adizero Adios Pro end med nogen anden løbesko. Med andre ord er Adizero Adios Pro-serien skabt til at sætte rekorder.
Tekniske specifikationer
- Stakhøjde: 39 mm / 33 mm
- Mellemsålsdrop: 6 mm
- Vægt: Mænd – ca. 200g / Kvinder – 172g (størrelse UK 8.5)