
Nike Pegasus Premium er nemlig først og fremmest udstyret med en tredobbelt lagdelt mellemsål, der integrerer nogle af Nikes mest avancerede materialer:
- ZoomX-skum: Placeret øverst i mellemsålen leverer det her letvægtsmateriale en fjedrende fornemmelse, der maksimerer energireturnering. Det lyder fancy, men det betyder i praksis, at hvert skridt skal føles lidt lettere, særligt på lange distancer, hvor trætheden normalt sætter ind.
- ReactX-skum: I hælen tilføjer dette skum stabilitet og forbedret responsivitet. Samtidig har ReactX en 13% mere effektiv energireturnering end tidligere generationer. Har du fx løbet i Pegasus eller Vomero tidligere, er det her helt sikkert noget for dig.
Den nye Air Zoom-enhed
Skoen indeholder en fuldlængde Air Zoom-enhed – den første af sin slags i en Pegasus-model. Det er den orange pude, som du kan se køre hele vejen gennem mellemsålen. Det er samtidigt også den pude, Nike for år tilbage har introduderet, og som blandt andet er kendt – og synlig – i deres seneste Alphafly-modeller. Teknologien tilbyder flere fordele:
- Jævn overgang: Enheden giver en glidende overgang fra hæl til tå, hvilket reducerer stødet, når foden rammer jorden. Det er særligt nyttigt på asfalt og andre hårde underlag.
- Ekstra fremdrift: Den buede form hjælper med at skubbe løberen fremad, hvilket kan mærkes under tempoløb.
Overdel og komfort
Overdelen er fremstillet af et let og åndbart mesh-materiale, der tilpasser sig foden for en skræddersyet pasform. Det betyder, at løberen oplever mindre friktion og irritation, selv på lange løbeture. Samtidig forbedrer materialet ventilationen, hvilket holder fødderne kølige og komfortable.
Det er især tydeligt i skoens forfod, hvor overdelen er stærkt ventilerende med små huller over det hele. Hullerne er strategisk placeret, så overdelen er optimeret til at holde fødderne i den rette temperatur.
Hvordan er ydersålen?
Pegasus Premium har en ydersål med et slidstærkt gummi, der sikrer optimalt greb, uanset om du løber på våde stier eller tørre veje. Det er en relativ robust udviklet sko, som Nike har udviklet i forsøget på at forøge dens levetid.
Hvordan hjælper Premium din løbeoplevelse?
Pegasus Premium er skabt til at gøre løb lettere, hurtigere og mere behageligt. Den avancerede teknologi hjælper dig med at føle dig lettere på foden, forbedrer energien ved hvert skridt og reducerer stødpåvirkningen. Uanset om du er nybegynder, der starter din første 5 km, eller en erfaren maratonløber, kan Premium sørge for at give dig en lidt mere lækker oplevelse.