0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Julegaver byttes t.o.m. 31/1 '17 / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Nye eventyr med trailløb

Konkurrenceelementet i løb er med til at motivere og holde os fast, men en del løbere er løbet i en anden retning. Den vej, hvor løbet bliver en oplevelse, en venden tilbage til da vi var børn og løb, fordi vi skulle fremad, fordi det var naturligt. Ikke fordi vi skulle være sunde eller blive hurtigere. Vi løb bare fordi.

"Jeg bliver nødt til at kramme det der træ" siger Mette, mens vi får pusten på toppen af en stejl bakke. Træet krammes, og vi løber videre ad de snoede stier på det blå spor i Geels Skov. 

Det er tirsdag, klokken er 17.15 og jeg er taget med løbegruppen Tirsdagstrail ud på en træningstur, dels for at snakke med trail-gruppen om, hvorfor de har valgt skoven frem for asfalten, dels for selv at prøve trailløb af.

Nye eventyr med trailløb.

Underlaget bestemmer 

Jordbunden er knoldet, der stikker rødder op alle vegne, og jeg holder øje med hvert skridt for ikke at falde. "Du kan prøve flyvemaskinen - hold hænderne ud til siden, sådan her", siger Mette og strækker hænderne ud til hver side. "Læn dig lidt bagud og lad dine fødder lande med små klap, du ved sådan lidt andeagtigt, ned ad bakkerne - så holder du nemmere balancen og belaster ikke lårene så meget" instruerer Mette. "For mig er det ren mindfuldness at løbe her blandt træerne, man bliver en del af naturen og får renset hovedet," tilføjer hun.

Vi løber på række hen ad de smalle, snoede stier, og kommentarerne fra mine nye løbekammerater handler om det landskab, vi løber igennem. “Det her kunne ligeså godt være Blue Mountain i USA” siger Mette, da vi løber forbi en lille lavning med majestætiske graner. Associationerne til de amerikanske skove får frit løb og snakken falder på brune bjørne. Pludselig er der noget, der bevæger sig i krattet, og vi stopper op. Anna gør et lille forskrækket hop, da en hund kommer spænende. Det var ikke en bjørn! 

Der er konstante smådrillerier i gruppen. Knud er gået sukkerkold, og selvom han plejer at løbe forrest, bliver han i dag nødt til at stoppe op på de stejleste bakker. Det bliver tydeligt kommenteret, og han hævner sig ved at guide os ud over nogle væltede træstammer, hvor vi skal kravle på alle fire for at komme videre ad stien. 

Hjernen på arbejde

Jeg kan dog ikke være med på drillerierne. Mine mentale kræfter bliver brugt på at koncentrere mig om sporets mange forskellige forhindringer, og mine ankler, ben og overkrop arbejder på højtryk for at holde balancen og undgå styrt. Det er en helt anden oplevelse, end mine sædvanlige løbeture på almindelige veje og grusstier i Dyrehaven. Her på det blå spor i Geels Skov er der ikke plads til at tænke madplan og familiekalender igennem. Det handler om den meter sti, der er foran mig lige nu.

Vi har løbet i en halv time. Tusmørket snor sig tågeagtigt omkring træernes stammer, og som mørket bliver tættere, kan jeg ikke se særligt meget. Efter et par "ups" og "hov" fra mig låner Mette mig sin pandelampe. 

Mørket, den ujævne skovbund, lydene, duftene af muld og visne blade, og de bevægelser som kroppen gør for at holde sig oprejst, er alt sammen med til, at mine barndomsfantasier blusser op. Stemningen er eventyrlig, og gradvist bliver alle tanker skiftet ud med følelser og sansninger af min krop i bevægelse, af naturen, af skoven. 

"Det bedste ved trailløb er, at jeg bliver glad i låget" siger Knud. "Jeg kedede mig på mine løbeture på asfalten, det blev monotont. Når jeg løber trail, tænker jeg på mine omgivelser, og ikke om jeg er træt og tung i dag" siger Anna. 

"Vi finder hele tiden på nye ruter. Det behøver ikke være skovterræn, det kan ligeså godt være, at vi løber ud over en mark eller langs stranden eller tager til Bornholm og løber på klipperne. Gerne nye ruter, så det ikke bliver rutine!", fortæller Pia.

"Vi kan løbe sammen, selvom vi ikke er på samme niveau. Dem, der løber hurtigst kan tage et loop eller lave bakkeintervaller, indtil alle følger trop, og i trailløb handler det ikke om, hvor mange km vi har løbet, men mere om, hvor lang tid vi beslutter os for at løbe. Man kan altså ikke på samme måde måle sin indsats på fart og tid" siger Anna.

Prøv trailløb af til et motionsløb

I Danmark er der rigtig mange sjove og udfordrende trailløb, som du med fordel kan deltage i, hvis du vil opleve nye, spændende naturområder i Danmark. Til de fleste trailløb er der forksellige distancer og sværhedsgrader, så man ikke behøver at være super-garvet bjergged for at deltage.

Her et par af dem:

Det rigtige trailgrej kan gøre det endnu sjovere

Til at starte med behøver du ikke at investere i nyt løbegrej, fordi du skal ud i skoven og løbe. Start med det du har og udvid så løbegarderoben, når du føler, at behovet melder sig.

Du kan se masser af vores løbegrej til trailløb her på loberen.dk. Vi er også mange medarbejdere ude i butikkerne, der har prøvet en masse trailløb og -grej af på egen krop, som står klar til at hjælpe dig med råd og vejledning - så kig forbi!