0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Gør transporttid til træningstid med pendlerløb

Hvis du har svært ved at finde tid til at løbetræne, så er pendlerløb måske din løsning! Her kommer vi med en guide til, hvordan du kan gøre din transporttid til træningstid.

Ruten

Hvis du har langt til arbejde, kan du tage tog eller bus noget af vejen først eller sidst på ruten, alt efter hvad der passer bedst ift til distance og tid. Har du kort til arbejde, kan du løbe en omvej. Prøv at undgå for trafikerede veje med for mange lyskryds. Det er sjældent godt for løbeoplevelsen.

Tøj, ting og overvejelser

Det er rart med et bad, så undersøg, om der er et på din arbejdsplads.

Hav håndklæde, toiletgrej samt ekstra tøj og sko med på arbejde dagen før, du løber, så du kun skal have meget lidt med på din løbetur. Har du ikke mulighed for at bade, så løb hjem i stedet for.

Løberygsækken er udover løbeskoene dit vigtigste grej, når du er pendlerløber. Her er det værd at tænke på, hvor meget tøj og hvor mange ting, du kan have liggende på arbejdet, og hvor meget du skal have med dig på løbeturen. På den måde afstemmer du, hvor stor løberygsækken skal være. Altså hvor mange liter rygsækken skal kunne indeholde.

Det er helt afgørende, at rygsækken sidder godt. Den skal kunne spændes tæt ind mod ryggen, så den ikke svinger fra side til side. Den gamle Fjällræv duer altså næppe.

Rygsækken har også forskellige features, som man også kan overveje, hvad man har behov for. Skal du for eksempel kunne nå din telefon, er det smart med en sidelomme eller lignende, så du ikke skal til at have rygsækken af, hvis telefonen ringer.

Salomon rygsæk.

En god pendlerrygsæk bør have følgende features:

  • Plads nok til de ting, du skal have med. 12-20 liter plejer at være nok
  • Flere rum, så du kan organisere dine ting, og tingene bliver holdt på plads
  • Hofte- og brystspænde, der fordeler vægten og holder rygsækken fast
  • Ventileret ryg, så du ikke sveder for meget
  • Tilgængelige lommer til mobil og pung
  • God, tætsiddende pasform og lav vægt

Læs her, hvordan du vælger den rigtige løberygsæk.

Dernæst skal du mærke efter, hvilken type løberygsæk, du synes, er behagelig at have på ryggen. Her er der mange faktorer, der spiller ind og det nemmeste er selvfølgelig at komme ind i butikken og prøve de forskellige slags. Vi står klar til at hjælpe dig med gode råd og erfaringer.

I vores sortiment har vi forskellige typer rygsække, der dækker forskellige behov. Klik her og se nærmere.

En god allround pendlerrygsæk

Salomon Trail 20 er den super komfortable og fleksible rygsæk, der er ekstremt alsidig og kan bruges til blandt andet pendlerløb til og fra arbejde samt en lang række andre sports- og hverdagsaktiviteter.

Se en præsentation af rygsækken i videon her:

Læs mere og find rygsækken her på loberen.dk.