0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Asics GEL-Pursue 3 - den ukendte underdog

For mange løbere er Nimbus og Kayano velkendte navne, når det kommer til Asics løbesko. Men Pursue ... hvad er det lige for en størrelse??? Det ser vi nærmere på her.

Igennem mange år har begrebet "Nimbus-killer" været et meget brugt, når man har skulle beskrive en luksuriøs træningssko til den neutrale løber. Nimbus er nemlig dén sko, som alle andre mærker har målt sig op imod alle årene pga. dens uovertrufne komfort. Og altså dén sko, som alle andre gerne har villet slå.

Pursue 3 lægger sig ind på et niveau lige under Nimbus og lige over lillebroderen Cumulus, som mange løbere også kan nikke genkendende til.

Pursue 3 er altså en neutralt opbygget træningssko med et komfortniveau i den høje ende af skalaen.

Lavere drop og mere respons

Droppet i Pursue 3 er sænket til 10mm fra de traditionelle 12mm, som det er i fx. Nimbus 18. Derudover er støddæmpningen gjort en anelse fastere, så løbsoplevelsen bliver mere responsiv end i Nimbus, hvilket typisk er rart for den løber, der godt kan lide at kunne mærke underlaget, han løber på, og den hurtigere afvikling en fastere sål giver.

Pursue 3 gør brug af FluidRide-teknologien, der via en effektiv mellemsål, og GEL-puder i hæl og forfod, giver den fornødne støddæmpning, samtidig med at afviklingen virker let og med en god fjedrende fornemmelse.

Stabilitet, frem for alt

I Pursue 3 er der lagt vægt på, at skoen skal kunne yde en god stabilitet. Det er en neutralt opbygget sko, altså uden stabiliserende elementer i mellemsålen for at korrigere en overpronation. Men hælkappen er gjort så stabil, at foden styres blidt og behageligt, hvilket gør Pursue til en særdeles stabil neutralsko.

Så er din fodafvikling neutral, og kan du godt lide en stabil men fleksibel sko, så vil Pursue 3 være et godt valg.

Har du lidt overpronation, skal Pursue 3 ikke udelukkes, den kan godt være et bud pga. skoens stabile egenskaber. Men det kræver en løbestilstest i én af butikkerne, så vi kan se om skoens egenskaber matcher dine behov.

Asics' karakteristiske pasform

Mange løbeskoproducenter har gennem årene spurgt sig selv:

"Hvorfor sværger så mange løbere til Asics??"

Svaret er, at Asics har en helt unik evne til at lave løbesko med en silkeblød pasform, der er meget eftergivende og behagelig på foden. Det er en meget karakteristisk fornemmelse, som mange mærker til stadighed forsøger at kopiere.

Denne fornemmelse gør sig i høj grad også gældende i Pursue 3, hvor det er som at stikke foden i en silkeblød handske.

Overdelen er konstrueret med en sømløs konstruktion, hvor stafferingerne er svejset på, så de ikke kan genere fødderne. Meshen er dejlig åben og åndbar, så klimaet i skoen forbliver behageligt, selvom temperaturen arbejder sig godt deropad.

Teknologien PHF (Personal Heel Fit) er en teknologi, hvor skummet i hælkappen tilpasset sig hælbenet, således at du får en unik tilpasset pasform til dig og dine fødder.

Fakta

  • Stabilitet: Neutral
  • Drop: 10mm
  • Vægt: 318g i herre og  280g i dame
  • Overdel: Engineered Mesh
  • Støddæmpning: FluidRide mellemsål med GEL i hæl og forfod
  • Pris:  1.200kr.

Her finder du Pursue 3

Asics GEL-Pursue 3 forhandles i alle vores butikker og her på loberen.dk: