0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Sådan kommer du i gang med trailløb

Tænker du også, at det der trailløb egentlig virker ret spændende, men er du i tvivl om, hvordan du skal gribe det an uden at få en dårlig oplevelse? Du er ikke den eneste. Læs med her, hvor vi giver dig lidt gode råd om, hvordan du kommer godt i gang med trailløb.

Trailløb er fedt og der er stor risiko for, at du bliver bidt af det! Du skal ikke langt ud mellem træerne, førend roen omslutter dig, og det eneste, du hører, er lyden af dit eget åndedræt og smågrene, der knækker under dine fødder. Måske lægger du mærke til disen, der stadig hænger i buskadset, og måske ser du tudserne, der bevæger sig rundt blandt brune blade i skovbunden. Måske ser du ingenting. Men du er til stede i nuet. Uden fokus på hverken kilometertider eller puls - du løber bare.

Det er herude, i skoven, at flere og flere danskere drager til, når de ugentlige løbeture skal gennemføres. Og det er herude, at løbeturene forvandler sig fra noget der for nogen er en sur pligt til sand fornøjelse.

Keep it simpel

Selvom du ser mange trailløbere løbe rundt med rygsække med vand i, tætsiddende kompressionstøj og specielle sko, så er det altså ikke nødvendigt for at komme i gang med trailløb - keep it simpel.

Start ud med de løbesko og det løbetøj, som du løber i til daglig. Til at starte med er det rigelig fint. Bliver du bidt af trailløb, kan du altid investere i et pargode trailsko, der alt andet lige vil gøre det sjovere, når skoven er mudret og underlaget teknisk.

Fokus på en god oplevelse

Sæt ambitionsniveauet ned i starten og hav fokus på, at det skal være en god oplevelse at komme i skoven. Det er noget hårdere at løbe i skoven, hvorfor det ikke giver mening at sammenligne sine kilometertider og distancer med løb på landevejen. Løb i stedet på tid. Sæt dig fx for at løbe 30 min. og hold fokus på, at det skal være en positiv oplevelse fra start til slut - så skal intensiteten nok komme af sig selv.

Trailløb i Dyrehaven med Salomon

Skånsomt for kroppen

Der findes mange gode grunde til at løbe ud af byen og ind i det grønne. Løb i skov og natur er langt mere afvekslende og giver ikke den samme monotone påvirkning, som almindeligt løb gør. Til gengæld kræver det et større stykke arbejde af de muskler, der skal sørge for balancen, og at vores fødder, knæ og hofter står rigtigt placeret.

Men har man først styrken og balancen, vil man typisk opleve færre overbelastningsskader, idet trailløb i langt mindre grad påvirker kroppen det samme sted igen og igen.

Skærper løbeteknikken 

Det variende underlag med skrånende skrænter, mudder, sten, rødder og bakker stiller hele tiden krav til din balance, din styrke og din teknik. Du vil meget hurtigt tage lidt kortere og hurtigere skridt for at du kan tilpasse dig de udfordringer, du møder på din vej. Prøv at slappe af i kroppen og stol på, at dine fødder intuitivt vil tilpasse sig det underlag, du løber på. Når du så kommer ud på en flad sti vil du opleve, hvor let det pludselig føles, når terrænet ikke bremser dig og dine ben arbejder som trommestikker, der vil slå hurtigere og hurtigere.

Trailløb i Dyrehaven med Salomon

God styrketræning for hele kroppen

Når du spæner op og ned ad bakkerne bruger du hele kroppen på en særdeles dynamisk og alsidig måde ift. når du løber på flad landevej. For at komme op ad bakkerne må du have ekstra gang i baller, haser, lægge og fødder for at få et kraftigt afsæt, der kan bringe dig op ad bakken. Du skal samtidig spænde op i musklerne i ryg og mave for at bevare en god løbeteknik og overføre kraften fra dit afsæt til en opadgående kraft. Det gør trailløb til en fantastisk helkropstræning, der samtidig styrker din koordination og løbeteknik.

Booster konditionen

Ikke nok med, at du får en stærkere krop og en mere effektiv løbeteknik, du får også en bedre kondition! Du vil ikke kunne undgå at få banket pulsen godt op i det røde felt, for hver gang du når toppen af bakken. Trailløb fungerer dermed som en god gang intervaltræning, der er den absolut mest effektive genvej til topformen!

Trailløb i Dyrehaven med Salomon

Sådan finder du den rigtige trailsko

Hvad er den rigtige løbesko, når løbeturen skal løbes på skovens ujævne, mudrede og krævende underlag?Valget af trailsko afhænger utroligt meget af det underlag, du skal løbe på. Mange løbere løber upåklageligt i skoven i et par almindelige løbesko uden knopper i ydersålen. Men skal du ud i terrænet, væk fra de brede skovstier, der hvor underlaget er blødt, mudret og ujævnt, så kunne det godt være, du skulle overveje et par rigtige trailsko – men hvilke?

Tjek vores detaljerede guide ud her og find ud, hvilke trailsko der er rigtige for dig.

Se en præsentation af Salomon Speedtrak, der er en super god allrounder med rigtig godt greb i underlaget:

Udstyr til trailløb

Når du er kommet godt i gang med trailløberiet, kan du overveje om du skal investere i noget grej, der gør det endnu sjovere at løbe i skoven.

  • Tøj: Almindeligt løbetøj fungerer fint i skoven. Men vær opmærksom på, at du nemt kan blive meget beskidt og tøjet kan blive revet itu af grene.
  • Sko: Almindelige løbesko kan gøre det på større stier, men løber du ad mindre farbare veje, kan det være en god ide at anskaffe sig et par trailsko. De er mere hårdføre og giver et godt og sikkert greb i skovbunden.
  • Væske: Er du af sted på længere ture, skal du sørge for at få rigeligt med væske. Der findes adskillige væskebælter og væskerygsække på markedet.
  • Pandelampe: Du kan boltre dig i naturen døgnet rundt, men er det først blevet mørkt, er det MEGET mørkt i skoven. Husk derfor en pandelampe eller lommelygte. Sigt efter en af de kraftigere pandelamper, gerne med over 1.000 lumen, hvis du ikke vil begrænses af mørket. Læs vores detaljerede guide til valg af pandelampe her.

Trailløb i Dyrehaven med Salomon

Hvor skal man løbe?

Spørg andre, der dyrker trailrunning, hvor de bedste stier findes i dit nærområde. Ruteplanlæggere på internettet, hvor du kan lave dine egne løberuter, er bestemt værd at prøve. På Naturstyrelsens hjemmeside og på Udinaturen.dk kan du finde masser af ruteforslag i din nærliggende skov. Vælger du at løbe på de etablerede mountainbikespor, så vær opmærksom på mountainbikerne og tag hensyn til dem.

Derudover har Dansk Orienterings-Forbund sat orienteringsposter ud i størstedelen af de danske skove. På findveji.dk kan du printe et kort med indtegnede poster og løbe efter dem ude i skoven. Det giver trailløbet en helt ny dimension, der også sætter krav til de små, grå hjerneceller.

Er du bange for at fare vild, så invester i et GPS-ur, som kan vise dig tilbage til der, hvor du startede din træning.

Trailløb i Dyrehaven med Salomon

Se vores udvalg udstyr til trailløb her:
Tøj og sko
Væskesystemer og væskebælter
Pandelamper

Video: Gode råd til trailløb

Vi har lavet en række små film, der giver dig et par hurtige, gode råd til trailløb.

Det skal du kigge efter, når du skal købe en trailsko

Trailløb er fantastisk helkropstræning

Sådan løber du op og ned ad bakkerne

Trailløb, frirummet i din træning

Prøv trailløb i Danmark

Der er masser af gode motionsløb rundt om i landet af forskellig længde og sværhedsgrad. Nedenfor finder du et par stykker. Find flere på motionslob.dk.

  • Salomon Hammer Trail - trailrunning for de seje, rundt i Bornholms klippefyldte landskab. Distancer fra 25-160 km. LINK.
  • Garmin Trailman - fem landsdækkende trailløb, der lægger vægt på gode løbeoplevelser i naturen og socialt samvær. Distancer: 7, 14, 25, 50 og 83 km. LINK.
  • Helvede I Nord - smuk og varieret tur rundt i Tisvilde Hegns bakker og sand. Distancer: 10,8 og 21,1 km. LINK.
  • LØBEREN Trail Adventure - en serie af trailløb i Jylland med løb hele året. Distancer: fra 5 km til 24 timers løb. LINK.

Trailløb i Dyrehaven med Salomon