0
Unique selling points
Gratis fragt v. køb over 750kr. / Køb og afhent i butik
Kundeservice
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Warning message

The subscription service is currently unavailable. Please try again later.

Small, medium eller large - en guide til tri-udstyr

Trisæsonen er på sit højeste, og på landevejene ser man dyre cykler med dele, der koster udbetalingen til et hus. I svømmehallen og ved havbredden suser triatleter i havsvømmedragter frem og tilbage som delfiner. Og på stierne møder man løbere i stramme tridragter, der mest af alt ligner badedragter med ben. Triatlon er sporten, hvor du virkelig kan få udlevet din gearfetish. Her kommer vi med en guide til dine tri-udstyrsbehov alt efter, om din passion for gear er small, medium eller large.

Jan Frodeno med Oakley briller.

Svømmebriller og solbriller

Når du svømmer er et par svømmebriller uundværlige, for at du kan se.

  • Small - 
et par helt almindelige svømmebriller fungerer fint - især hvis du skal svømme i et basin. 
  • Medium - et par havsvømmebriller er større end almindelige svømmebriller og giver et noget bedre udsyn, så du kan spotte brandmænd eller konkurrenternes fødder. Og et par sportssolbriller gør både løbe- og cykelturen noget mere komfortabel for dine øjne, hvis solen skinner. Samtidigt beskytter det tætsiddende wrap-around-design dine øjne mod vind, støv og vildfarne insekter. I mellemkategorien kan du finde udmærkede solbriller i mange forskellige design lige her. 
  • Large - går du all in med ansigtsgrej, så er et par lækre Oakley Radarlocksportssolbriller som disse et must.

Se vores store udvalg af Oakley sportssolbriller her.

Op af vandet med badehætter og våddragt.

Badehætte

En badehætte holder håret væk fra øjnene, giver dig mindre vandmodstand, og gør dig synlig i havet.

  • Small - i svømmehallen er det ikke så nødvendigt, med mindre det er påkrævet af arrangørerne.
  • Medium - ofte får du udleveret en badehætte af arrangørerne, og generelt er det en god idé at have en farverig badehætte på, for din egen sikkerhed, så du er nem at spotte i det store hav. Så hvis arrangørerne ikke udleverer en badehætte, så køb en god latexbadehætte i en farve, som kan ses i havet. 
  • Large - hvis du havsvømmer og vandet er koldt, har du brug for en neoprenbadehætte, der holder på varmen. Du mister nemlig rigtig meget varme gennem hovedet, så det er godt at holde det lunt. Udover den kan du sætte arrangørernes badehætte, så du er nem at se.

Dennis med dråbehjelm.

Cykel

Cyklen er der, hvor du kan give den allermest gas med dankortet. Styr, stel, hjul - alt kan opgraderes til det ypperste, hvis du ønsker det. Men mindre kan også gøre det.

  • Small - brug den du har - bedstefarcykel, citybike, mountainbike - bare den kan køre og få dig sikkert fra A til B.
  • Medium - en racercykel giver en lidt mere strømlinet cykeloplevelse. Der findes gode racercykler i alu og stål og det vigtigste er, at du sidder godt på cyklen og ikke får ondt i skuldre og nakke af den mere fremoverbøjede position. Du kan eventuelt supplere med et tristyr, så du kan ligge ned under kørslen. 
  • Large - du kan virkelig skeje ud her. En enkelstartscykel er et must, hvis du skal føle dig som toptriatlet.

Cykelhjelm

Cykelhjelm er et must og sørg for, at den er godkendt, da det er obligatorisk til alle stævner.

  • Small - brug den hjelm du bruger til og fra arbejde.
  • Medium - det er rart med en let hjelm med god ventilation, da du højst sandsynligt får varmen på cykelturen. 
  • Large - såkaldte dråbehjelme er cykelhjelme produceret, så de er super aerodynamiske, og som bonus får de dig til at ligne en rummand.

Fusion tri tøj.

Tri- og havsvømmedragt

Triatlondragten er måske ikke det mest flatterende stykke tøj i din garderobe, men den gør det hele lidt nemmere. Her kan du virkelig spare eller spendere.

  • Small - en helt almindelig badedragt og et par korte tights kan sagtens udgøre det for en tridragt. Mændene kan svømme i cykelbukserne og trække en t-shirt over hovedet inden cykelturen.
  • Medium - med en heldragt eller en todelt tridragt i et materiale, der er hurtigtørrende, åndbart og forsynet med en lille pude i buksen, kan du gennemføre hele tristævnet uden at skifte tøj. Det sparer dig mange minutter i skiftezonen. Puden beskytter under cykelturen, men er tynd nok til ikke at genere, når du svømmer og løber.  Se vores udvalg af triatlondragter her.
  • Large - en havsvømmedragt gør din svømmetur i havet noget nemmere. Du kan holde på varmen og så får du ekstra opdrift, som gør, at du kan holde et bedre tempo.

Drikkedunk

Du er i gang i noget tid, og det kan være rart at få noget at drikke undervejs - især hvis du er af sted i mere end en time.

  • Small - den du fik til et motionsløb eller børnenes drikkedunk fungerer helt fint. Hav den på bagagebæret eller i en drikkedunksholder, der sidder på cykelstellet. 
  • Medium - du kan finde lige præcis den drikkedunk, du bedst kan lide at drikke af. Der er mange forskellige systemer - nogle med en slags sugerør, tud i silicone - find ud af hvad der fungere bedst for dig, mens du cykler i høj fart. Vi har et godt udvalg af drikkedunke lige her.
  • Large - du kan få deciderede tridrikkedunke, der kan sidde på dit tristyr, så du ikke skal gribe efter flasken, du kan nemlig suge væsken op, mens du sidder i din aerodynamiske position. 

På billedet herunder ser du et tri-drikkesystem, hvor du bare skal bøje dig ned over styret og drikke!

Torhans drikkesystem

Foto: www.torhans.com

Newton Running løbesko.

Sko 

Skoene har selvfølgelig også en stor betydning.

  • Small - dine almindelige løbesko kan bruges både på cyklen og til løbeturen. Find dine nye løbesko her: HERRE og DAME
  • Medium - et par cykelsko, der klikkes fast i pedalerne giver et meget bedre tråd på cyklen og dermed mere fart. Et par lette og hurtige konkurrencesko får benene til at føles lettere under løbeturen og sæt et par lynsnørebånd i dem, så kan du snøre dem i et snuptag.
  • Large - et par tricykelsko er lavet, så de er hurtige at få på og forsynet med drænhuller, så vandet kan løbe af fødderne. Det sparer dig dyrebare sekunder i skiftezonen. Et par triløbesko er lette og hurtige, de er nemme at snøre og kan løbes i uden sokker.

Garmin Forerunner 920

Ur

Det er rart at holde styr på tiden under et triatlonstævne, og det kan gøres helt enkelt med et ur med stopursfunktion eller med avancerede teknologier.

  • Small - brug dit almindelige ur til at se, hvor lang tid du har været i gang. Det er også godt til at få en ide om, hvor langt der er igen.
  • Medium - et løbeur med GPS, kan fortælle dig præcist, hvor hurtigt du klarer dig gennem de tre discipliner og kan hjælpe dig med at holde tempo.
  • Large - et fuldblodstriatlonur har specifikke funktioner for svømning, cykling og løb og kan indstilles, så du får præcis den info du har brug for.

Find et ur der passer til dit behov her.

Nu har du grej fra top til tå og er helt klædt på til din næste triatlon, og så handler det blot om, at du får det hele brugt. Så rigtig god træning - til vands og til lands!