0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Vask lugten af dit tøj med SmellWell og Zebla

Du kender sikkert problemet med, at dit løbetøj lynhurtigt lugter grimt - også selvom du lige har vasket det. Det er træls. Heldigvis findes der et par løsninger til, hvordan du kan holde dit tøj lugtfrit - og så endda på miljøskånsom måde. Læs med her, hvor vi præsenterer et par produkter, der er skabt til formålet.

Der er mange gode råd til, hvordan man mest effektivt og miljørigtigt vasker sit løbetøj, og vi har hos LØBEREN en række produkter, der hjælper dig med at holde dit sportstøj rent og lugtfrit.

Dit løbetøj lugter hurtigt efter vask, fordi lugtmolekylerne i tøjet ikke er vandopløselige. Når du vasker tøjet med almindeligt vaskemiddel, bliver lugtmolekylerne blot indkapslet, men de forsvinder ikke. Næste gang du løber, og kroppen varmer tøjet op, brister de indkapslede lugtmolekyler, og den dårlige lugt spredes. Derfor er det essentielt, at du får vasket lugtmolekylerne ud af tøjet.

Laundry Capsules fra SmellWell

Laundry Capsules er designet til at fjerne de bakterier, der findes i dit sportstøj. SmellWells produkt er svanemærket og prædoseret i vandopløsende materiale, så du slipper for at over- eller underdosere. Det er en nem og simpel løsning.

Derudover højner de åndbarheden i dit løbetøj, så du altid har frisk tøj til din tur. Når dit løbetøj er brugt og vasket tilpas nok gange, risikerer du, at lugten sidder fast i tøjet, og åndbarheden er heller ikke længere særligt god.

Med Laundry Capsules er lavet i genanvendeligt plast og har effekt allerede ved 30 grader. Du får altså her et nemt, miljøvenligt og effektivt vaskemiddel i kampen mod ildelugtende løbetøj.

Zebla Sportsvask

Zebla Sportsvask er et andet alternativ til dig, der ønsker at gøre mere for at holde dit dyre løbetøj rent og lugtfrit. Vi har lavet en lille kortfilm nederst, der illustrerer, hvorfor du skal bruge produktet.

Det er faktisk ikke så vanskeligt, og det kræver ikke brug af skrappe kemikalier, der ødelæggger tøjet og miljøet.

Med Zebla Sportsvask fjerner og neutraliseres lugtmolekylerne i dit løbetøj, så tøjet efterlades blødt og velduftende - hver gang.

Zebla Sportsvask

Benytter du dig af Zebla Sportsvask, behøver du ikke at bruge normalt vaskemiddel, når du vasker dit løbetøj.

Sådan gør du:

  • Dosér 50ml. Zebla Sportsvask til normalt snavset tøj.

  • Vask ved højst 60 grader - husk at følge vaskeanvisningerne i tøjet.

  • Har tøjet ligget længe i skabet, eller er det stærkt ildelugtende, kan du med fordel lægge det i blød et par timer, inden det lægges i vaskemaskinen.

  • Ved særligt slemme tilfælde kan doseringen af Zebla Sportsvask øges med 15 ml. og/eller kombineres med Zebla Lugtfjerner, som efter vask sprøjtes på de mest udsatte steder.

Hvis du vaske sportstøjet for sig, kan man nøjes med kun 25-30 ml pr. vask, og typisk er det kun nødvendigt at bruge Zebla Sportsvask hver tredje til fjerde gang tøjet skal vaskes. Så er der til ca. 20 vaske i en  500 ml flaske.

Almindelig Zebla Sportsvask må ikke anvendes til uld. Her skal anvendes Zebla Uldvask.

Zebla er godt for både dig og miljøet

Ikke nok med, at du skåner dine omgivelser for den grimme svedlugt, når du vasker med Zelba Sportsvask - du gør også noget godt for både dig selv og miljøet. Zebla Sportsvask er nemlig fri for skadelige tilsætningsstoffer:

  • Fri for parabener

  • Fri for flourforbindelse

  • Fri for methylisothiazolinone (MI)

Produktet er produceret i Danmark og leveres i genanvendeligt materiale. Al forsendelsesemballage er desuden fremstillet af genbrugskarton.