For firmaer og klubber
LØBEREN er meget mere end en løbespecialist. Vi vil rigtig gerne have besøg af dig i vores butik, men vi vil også rigtig gerne besøge jer – med vores butik. I en travl hverdag er der ikke altid tid og overskud til at komme afsted, og det problem løser vi.
Få besøg i din virksomhed
LØBEREN hjælper jer ikke alene med udstyr – vi tager vores butik med til jeres klub/virksomhed og tilbyder samme professionelle vejledning og tests, som vi gør i vores butikker. Vores medarbejdere kommer med, så I får mulighed for at stille de spørgsmål, I måtte have om vores produkter eller løb generelt, og vi skaber en ramme fuldstændig, som I kender det fra vores butikker.
Vi besøger jer med et udvalg af udstyr fra vores butik, eller vi har tøj med efter aftale. Eksempelvis hvis i har bestilt firmatøj, som I skal afprøve for at finde de rigtige størrelser.
Foredrag og workshops
Vi tilbyder jer også at være værter for en aften fyldt med løberelaterede indslag. LØBEREN arrangerer gerne aftener, hvor I kan komme til foredrag i vores butik og blive klogere på løbetræning, nyheder fra løbeverdenen, udstyr eller noget helt fjerde.
Ønsker I at kombinere det med en fællestræning, står vi også gerne for at arrangere denne.
Vi har lang erfaring med at imødekomme jeres ønsker, og vi strækker os gerne langt for at lave et arrangement, der er skræddersyet præcist til jer.
Få en god pris
Saml 15-20 af dine klubkammerater eller kollegaer, så arrangerer vi en hyggelig aften i en af vores butikker. Her vil I, ud over at kunne nyde godt af den sædvanlige specialiserede vejledning, kunne glæde jer over nogle gode rabatter efter aftale.
Løbetøj med logotryk
Vi har siden 1996 leveret flot og funktionelt løbetøj til en lang række af firmaer og klubber i Danmark. Ønsker I logo på tøjet klarer vi selvfølgelig det. Vi har et tæt samarbejde med trykkerier og broderingsfirmaer, som er specialister i tryk og brodering på løbetøj. Vi går langt for at imødekomme jeres unikke ønsker, så hold jer ikke tilbage med at tage fat i os.
Kontakt
Kontakt os for en snak om mulighederne og et godt tilbud:
Jylland/Fyn: henrik@loberen.dk
Sjælland: kasper@loberen.dk