0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

At købe løbeudstyr er en dialog

Det rigtige løbeudstyr er vigtigt for din løbeoplevelse, uanset om du er begynder og løber nogle få kilometer på dine løbeture, eller om du er garvet maratonløber. Derfor gør vi altid vores bedste for at hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr. 

Grundig vejledning

Siden 1996 har vi fokuseret på at give vores kunder en grundig og seriøs vejledning. Vi går højt op i, at du går ud ad døren med en sko, der passer til dig og dine behov. Vi har et bredt sortiment af sko og alt andet udstyr til løb. Det er der sådan set flere, der har. Som specialforhandler forhandler vi markedets bedste udstyr. Det er der også flere, der gør. 

Alligevel insisterer vi på at være anderledes. Du kan være sikker på, at vi tager dig i hånden fra start til slut, hvis du skal starte op med at løbe. Det gør vi ved at guide dig grundigt gennem vores udstyr, så vi finder det bedste til lige præcis dig. Vi vil også gerne hjælpe dig i gang med din træning.

Derfor har vi konstant en dialog om, hvordan du bedst tilrettelægger din træning, så den passer til dit ambitionsniveau – og din kalender om nødvendigt.

Er du rutineret løber, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan du barberer de sidste sekunder af din tid, eller om der er udstyr, der kan hjælpe lige præcis dig? Så står vi her også til at fortælle om de nyeste trends i løbesporten og det nyeste udstyr – og så har vi ret mange løbere, der ved en ting eller to om at optimere sin løbetræning.

Vi hjælper dig med at vælge rigtigt

Vi løbere er ikke ens. Derfor findes der tusinder af forskellige løbesko, der alle er tænkt til en specifik type løber. Hvem af dem er du? Det finder vi ud af sammen med dig.

Dialogen med dig er vigtig for os, fordi vi tager udgangspunkt i dig og dine behov. Det handler om at finde frem til, hvad du er vant til, og hvad du har brug for. Vi taler med dig om, hvordan du træner, hvor langt du løber, dine ambitioner, dine tidligere sko, eventuelle skader og hvor du løber henne. Når vi har et godt indtryk af, hvilken type sko du har brug for, tester vi forskellige løbesko af på vores løbebånd, hvor du bliver videofilmet bagfra, så vi kan analysere, hvordan du og de forskellige løbesko arbejder sammen. Vi ser også på, hvordan du løbeteknisk bevæger dig, så vi har et klokkeklart billede af, hvilken skotype, der vil passe og hjælpe dig bedst.

Der er løbesko til alle typer af fødder, lige fra den meget smalle og lange damefod med høj svang, til den brede og platfodede herrefod. Vi finder frem til lige netop dét par løbesko, der tager højde for din fods unikke facon og udfordringer.

Book en tid til en vejledning

Du kan bare komme ind i én af vores butikker - vi står klar til at hjælpe dig, men der kan forekomme ventetid i travle perioder og på travle dage. Bare rolig - vi er værd at vente på! Du har dog mulighed for at booke en tid her.

Du bestiller tid til en test på butikkernes respektive sider, som du finder her. Bemærk, at vi ikke tager mod tidsbestilling i Aarhus. Her skal du blot dukke op, og du vil sjældent opleve ikke at have mulighed for at tale med en medarbejder med det samme.

Når du booker en tid, sendes der en mail til butikken med din booking. Herefter kontakter butikken dig og bekræfter din booking.

Måske du leder efter: