0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Salomon Golden Trail World Series: Løb og løbeudstyr på højeste niveau

Hvad er Salomon Golden Trail World Series tænker du måske? Det er kort sagt en hyldest til trailløb som sport. En serie på seks løb, hvor de bedste trailløbere dyster i de hårdeste terræner forskellige steder i verden. Seks forskellige løb, der er specifikt udvalgt på baggrund af sin ikoniske historie, atmosfære og sit landskab. Et koncept, der tager de bedste ruter, de bedste løbere og smelter sammen til én løbsserie.

I år skal Golden Trail World Series en tur til Spanien, Frankrig, Italien, Schweiz, USA og Skotland, før den store finale tager sig ud i Argentina, når finalisterne skal løbe K42 Maraton i Patagonia. Undervejs har deltagerne blandt andet været en tur forbi Mont Blanc i Frankrig og Dolomitterne i Italien.

Formatet er simpelt. Deltagerne gennemfører mindst tre af de seks løb, der består af distancer mellem 22 og 42,2 kilometer, hvorefter løbernes tre bedste tider bliver opgjort. De bedste elleve mænd og kvinder bliver derefter inviteret til Patagonia i Argentina for at dyste i finalen.

Historien bag Golden Trail Series

Golden Trail Series er et ønske om at skabe et mesterskab, der samler de bedste løbere og lader dem dyste på de største adresser i verden. Det er en fejring af trailløb, atleterne og de fans, der følger med i sporten.

Ethvert mesterskab kalder på en stor finale. Derfor bliver finalens lokation hvert år specielt udvalgt og skal levere den største begivenhed inden for trailløb. Det skal være den ultimative hyldest til sporten, atleterne og fansene.

I år er valget faldet på K42 Maraton i Patagonia, Argentina, hvor sportens absolut bedste atleter dyster om den fornemme hæder som vinder af Golden Trail World Series Championsship.

Bliv en del af det løbet via Golden Trail National Series

Alle atleter i verden har mulighed for at blive en del af serien. Det sker gennem nationale mesterskaber, hvor top-3 hos mænd og kvinder bliver inviteret til Golden Trail World Series året efter. I 2021 kommer løbet til Danmark, når Hammer Trail på Bornholm d. 7-8. maj løber af stablen. I det nordiske mesterskab vil de bedste løbere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland møde hinanden i finalen, der – efter de fire nationale løb – finder sted i Finland. Tilmeld dig Hammer Trail her.

Det bedste udstyr til alle trailløbere

LØBEREN har eksklusivt sikret sig Salomons officielle Golden Trail Series løbeudstyr. Det betyder, at du hos LØBEREN kan shoppe det fedeste trailudstyr. Det gælder alt fra strømper til sko til shorts til shirts til kasketter, som du ekstraordinært har mulighed for at handle i alle vores butikker og her.