0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Brooks Ghost Max: Seriens største udvikling

I mange år har det været en af verdens mest populære løbesko. En løbesko, der ikke er blevet opdateret specielt meget - hvorfor ændrer på noget, der er så populært? Det er ikke destomindre, hvad Brooks har gjort med Brooks Ghost Max. En udvikling på markedets måske mest populære løbesko.

Lad det være sagt med det samme. Brooks Ghost-serien har ikke for vane at ændre sig meget fra version til version - og det er der en grund til. Det har nemlig i rigtig mange år været en sikker vinder, når man skal vælge sin nye løbesko, så hvorfor ændrer for meget?

Ghost er velegnet til løbere, der foretrækker få forandringer. Ghost er en af de mest konsistente løbeskoserier på markedet - både når det kommer til pasform og løbsoplevelse. Hvis du lukkede øjnene og tog forskellige versioner på hver fod, ville det være ekstremt svært at skelne dem fra hinanden.

Indtil videre har denne opskrift fungeret godt for Brooks. Ghost-serien tilbyder nemlig en af de mest populære løbesko i verden, og den bruges af både begyndere og erfarne maratonløbere.

Hvad er så nyt i Ghost Max?

De seneste mange år har markedet for løbesko bevæget sig én vej. Det er mod større mellemsåler med mere bounce og støddæmpning og væk fra løbesko med fladere mellemsål og god kontakt med underlaget. Det ses i stort set alle nyere modeller på markedet, og der har Brooks - indtil nu - været tro med tidligere tendenser i sin Ghost-serie.

I 2023 er der ingen Ghost 16, men i stedet får vi en lille spinoff af Ghost-serien. Ghost Max er en moderniseret version af Brooks' mest populære løbesko, og  den har en højere mellemsål og vejer 283g, hvilket er 3g mindre end Ghost 15.

Den mest overraskende specifikation ved den nye Ghost Max er, at dens drop er 6mm, hvilket er ikke mindre end halvdelen af Ghost 15. Det højedrop har altid været Ghosts signaturtræk, men det bevæger man sig lidt væk fra nu.

Hvad er første indtryk?

Vi har selvfølgelig haft en testløber i Ghost Max, og du kan læse, hvad vores Event Manager, Emil, synes efter at have nappet en del kilometer i skoene.

"Ghost Max er en helt anden oplevelse end andre sko fra Brooks. Skoen føles væsentligt blødere og mere stødabsorberende, end jeg havde regnet med. Den brede sål giver en meget stabil løbsoplevelse samtidig med, at mellemsålsmaterialet er tilpas fleksibelt til, at skoen føles energireturnerende.

Ghost Max er en sko jeg ville vælge til de rolige dage, hvor det bare gælder om at få kilometer i benene uden at gå på kompromis med restitutionen".